Her er universiteternes forslag til en ny kandidatreform: ”Den er ansvarlig og realistisk”

Hidtil har de afvist regeringens plan om kortere kandidatuddannelser, men nu lyder der nu nye toner fra universiteterne.

I et forsøg på at komme regeringen i møde foreslår universiteterne en kandidatreform med tre elementer:

• Uddannelserne gøres kortere (10 procent)
• Mindre optag i forhold til 2021 (5-10 procent)
• Erhvervsrettede uddannelser (20 procent)

Ifølge universiteterne er der tale om et ansvarligt og realistisk bud på en reform, der samtidig efterlever regeringens ønske om at skabe arbejdsudbud og et ”provenu, der kan investeres i uddannelser – herunder også i andre dele af uddannelsessektoren”, hedder det i udspillet.

Da regeringen præsenterede sin plan marts, lød kritikken fra universiteterne ellers, at det var uklart, hvilket problem der bliver løst med kortere uddannelser.

Fortsat skepsis

Ifølge Brian Bech Nielsen, rektor ved Aarhus Universitet og formand for Danske Universiteter, er universiteterne fortsat skeptiske overfor ideen om at gøre uddannelserne kortere.

”Men regeringen har mange mandater bag sig, så vi vil gerne spille ind med et konstruktivt forsalg, der opnår mange af de ønskede effekter, men som ikke omkalfatrer hele universitetssektoren. Og så får vi erfaring med de korte uddannelser, inden man ruller det ud i stor stil”, siger han.

Det nye forslag ligner til forveksling et udspil fra SF, Liberal Alliance og Konservative, hvor 5 procent af kandidatuddannelserne forsøgsvis halveres til et år. Universiteterne foreslår desuden flere uddannelser af 3,5 års varighed, som det kendes fra diplomingeniøruddannelsen. Dermed lander den samlede reduktion på 10 procent.

Ifølge oplysninger fra Ritzau er det en forkortelse på omkring 35 procent af kandidatuddannelserne, der er på bordet i forhandlingslokalet hos uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

”Overordnet samfundsbetragtning”

I lighed med SF, Liberal Alliance og Konservative foreslår universiteterne i stedet for, at der indføres reduktion på det generelle optag på 5-10 procent, men universiteterne kommer i sit udspil ikke ind på, hvilken model dimensioneringen skal følge.

”Vi har ikke lagt os fast på, hvordan fordelingen skal være, for det afhænger også af de andre dele af reformen. Men vi taler om en sektordimensionering, så de 5-10 procent er et samlet tal for alle universiteter”, siger Brian Bech Nielsen.

Og det kan vise sig at blive en udfordring for især humaniora, der er præget af mange små fagmiljøer. Optaget på de humanistiske bacheloruddannelser er i forvejen faldet med 47 procent siden 2013, viser en opgørelse fra danske universiteter.

”Vi går ind i det her ud fra en overordnet samfundsbetragtning om, at dele af den videregående uddannelsessektor har svært ved at få et tilstrækkeligt optag. Men det skal være med mådehold. Og vi vil hellere have færre uddannelser end mange korte”, siger Brian Bech Nielsen.

Men giver det mening at dimensionere humanistiske uddannelser, der i forvejen måske optager så lidt som 10-15 studerende?

”Humaniora har bestemt udfordringer og mange relativt små fagligheder, man ikke bare kan dimensionere bevidstløst. Derfor skal man finde ud af at gøre det på en fornuftig måde”, siger Brian Bech Nielsen.

Vismændene har i en ny rapport om dansk økonomi også anbefalet, at reformen indføres på forsøgsbasis.