Forfatter: Jobcentrene er i krise – men de lukker nok ikke
Steffen Rasmussen er tidligere hjemløs og i dag indehaver af Center For Social Nytænkning og forfatter til bogen Jobcenterkrisen (2023). Han mener, at politikerne på Christiansborg er skyld i krisen på jobcentrene. © Foto: Lea Kaae
Regeringen vil nedlægge jobcentrene, men det udsagn køber Steffen Rasmussen ikke. Han har været bisidder ved omkring 100 samtaler i jobcentrene og har skrevet en bog om jobcentrenes krise. Her præsenterer han fem løsninger til, hvad politikerne bør gøre.
I 2013 stillede Steffen Rasmussen op som løsgænger til Aarhus Byråd med parolen om at fremme arbejdet for udsatte borgere. Han fik overraskende hele 2500 stemmer.
”Så jeg besluttede mig for at gå videre med arbejdet og besøgte væresteder og andre steder for udsatte borgere. Al den viden, brugte jeg på at lave organisationen Fundamentet, som er et værested og en HF for unge med diagnoser, 14 boliger til hjemløse unge og en lang række tilbud til sårbare og udsatte unge”, fortæller Steffen Rasmussen.
I det første halve år valgte han at være hjemløs, fordi projektet manglede funding. Men der var i den grad brug for hans hjælp. Steffen Rasmussen sagde derfor også ja til at sidde med som besidder for udsatte borgere, når de skulle til samtaler i jobcentrene. Det har han gjort nu op mod 100 gange.
”Så jeg kender både til de mange og ofte forskelligartede årsager, som borgerne har, og jeg kender til jobcentrene fra den virkelige verden som bisidder. Og jeg oplever en stor afstand mellem den virkelighed borgerne og medarbejderne i systemet står overfor, og det som politikere kræver af dem”, siger han.
Det er baggrunden for hans nye bog Jobcenterkrisen, hvor Steffen Rasmussen inddrager stemmer fra både borgere og ansatte i jobcentrene. I bogen belyser han både tidligere og nuværende problemer i beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, og han kommer med løsningsforslag til, hvad der bør ske fremover. Og Steffen Rasmussen tror ikke på, at jobcentrene reelt set lukker, som SMV-regeringen ellers har sagt.
Jeg køber ikke den politiske udmelding, at det vil hjælpe beskæftigelsesindsatsen at lukke jobcentrene. Man kan ikke bare lukke det hele og starte forfraSteffen Rasmussen, forfatter og indehaver af Center for Social Nytænkning
”Jeg køber ikke den politiske udmelding, at det vil hjælpe beskæftigelsesindsatsen at lukke jobcentrene. Man kan ikke bare lukke det hele og starte forfra. Virkeligheden bliver nok nærmere, at man vil kalde det noget nyt, og så flytte de sygeste over i andre forløb. De stærkeste ledige vil man beholde i a-kassen, og det vil efterlade en større restgruppe, som vil blive underlagt et jobfokus. Under et nyt navn og med nye paroler, men med 80 procent af det indhold, vi har nu”, siger Steffen Rasmussen, som i dag er indehaver af Center for Social Nytænkning, hvor han bl.a. forsker, skriver bøger og hjælper sårbare og udsatte borgere.
Flere døde end kom i arbejde
Jobcentrene har gennem de seneste par år været udsat for hård kritik i medierne, men også fra mange ledige borgere, der har fortalt om meningsløse kurser og årelange ressourceforløb uden afklaring.
”En stor del af problemet er, at lovgivningen på området ikke tager udgangspunkt i den virkelighed, som borgerne befinder sig i. Når der bliver gjort noget i jobcentrene, som ikke er ordentligt, så er politikerne meget hurtige til at give jobcentrene skylden i stedet for at kigge på den politik, de selv har vedtaget, og som er baggrund for hele miseren på området”, siger Steffen Rasmussen.
Ifølge ham står jobcentrene i dag i et paradoks – skal de stå for omsorg eller beskæftigelse?
Allerede tilbage i 2017 fyldte beskæftigelsesloven mere end 30.000 sider. Og meldingen lød, at man burde brænde det hele og starte forfra. Siden er tusindvis af nye sider blevet trykt.
Steffen Rasmussen ville ønske, at politikerne ville indrømme, at de har lavet forkert lovgivning, men har ladet jobcentrene stå på mål for det.
”Jeg har mødt sagsbehandlere, der manglede empati, men jeg har også mødt rigtig mange, som vil borgerne det rigtig godt, men bare ikke kunne hjælpe, fordi rammerne og lovgivningen ikke lod dem gøre det”.
Indsatsen i jobcentrene er ifølge ham pakket ind i politiske begreber og kommunikation, som man tvinger de ansatte på jobcentrene at leve op til.
”Man har indført ressourceforløb, hvor kommunerne skulle scanne og holde ledige folk i årelange forløb, hvor flere døde før de kom i arbejde i den første evalueringsperiode. Mange ansatte i jobcentrene har faktisk gjort, hvad de kunne - bare indenfor en helt forkert ramme, og det har hverken hjulpet de ledige eller jobcentrene”.
Steffen Rasmussens 5 løsninger til fremtidens beskæftigelsesindsats
1. Lav en restitutionsordning
”Det er en kortere periode, hvor den ledige ikke skal leve op til rets- og pligtkrav. Det vil reelt give mange ledige mulighed for at flytte sig, uden at man bruger en masse unødige ressourcer på at presse dem ud i diverse forløb. I stedet for bruger man ressourcerne på dem, der gerne vil hjælpes”.
2. De ansattes titler og opgaver skal ensrettes
”I dag er de helt forskellige i mange kommuner, og det skaber totalt forvirring for borgerne i systemet. Med en ensretning får vi en fælles forståelse for, hvem der gør hvad hvornår”.
3. Hav større tillid til borgere og jobcentrene
”Loven om, at ledige skal indkaldes til samtaler og møder på bestemte tidspunkter er politisk tænkning, der ikke tager udgangspunkt i virkeligheden. Giv jobcentrene friere rammer til at planlægge individuelle indsatser, så de ansatte i langt større grad kan bruge deres faglighed. Lovgivningen stiller for mange krav om, hvad der skal afdækkes hvornår, og det hele skal dokumenteres. Det skaber enorm frustration hos både borgere og sagsbehandlere, som har meget travlt og har kæmpe arbejdsbyrde. Derfor sendes ledige ofte i forkerte forløb”.
4. Der skal være en grænse for sanktioner
”Der er kæmpe udsving i, hvordan kommunerne bruger sanktioner mod borgerne, og ofte bruges de fuldstændig unødvendigt. Jeg har oplevet, hvordan en ung udsat pige havde en aftale med sin sagsbehandler om at møde online eller på telefon, fordi hun ikke kunne møde fysisk. Så fik hun en ny sagsbehandler, der ikke længere accepterede det og derfor gav sanktioner, hver gang hun ikke mødte op, trods lægeerklæringer og opkald forinden. Den metode hjælper ingen”.
5. Brug revalidering langt oftere
”Det er en personlig hjertesag for mig. Revalidering bruges allermindst i kommunerne, selv om det er den mest succesrige ordning. Kommunerne synes, den er for dyr. Men det er en kortsigtet tilgang. Man sparer måske penge nu og her ved ikke at bruge ordningen, men til gengæld fastholder man folk i årelange forløb. Hvis revalidering blev mere eudbredt, ville langt flere komme ud af systemet. Med revalidering får ledige tid til at komme sig med en tryg økonomi”.
Læs mere om bogen Jobcenterkrisen her.