Forfatter: Jobcentrene er i krise – men de lukker nok ikke

I 2013 stillede Steffen Rasmussen op som løsgænger til Aarhus Byråd med parolen om at fremme arbejdet for udsatte borgere. Han fik overraskende hele 2500 stemmer.

”Så jeg besluttede mig for at gå videre med arbejdet og besøgte væresteder og andre steder for udsatte borgere. Al den viden, brugte jeg på at lave organisationen Fundamentet, som er et værested og en HF for unge med diagnoser, 14 boliger til hjemløse unge og en lang række tilbud til sårbare og udsatte unge”, fortæller Steffen Rasmussen.

I det første halve år valgte han at være hjemløs, fordi projektet manglede funding. Men der var i den grad brug for hans hjælp. Steffen Rasmussen sagde derfor også ja til at sidde med som besidder for udsatte borgere, når de skulle til samtaler i jobcentrene. Det har han gjort nu op mod 100 gange.

”Så jeg kender både til de mange og ofte forskelligartede årsager, som borgerne har, og jeg kender til jobcentrene fra den virkelige verden som bisidder. Og jeg oplever en stor afstand mellem den virkelighed borgerne og medarbejderne i systemet står overfor, og det som politikere kræver af dem”, siger han.

Det er baggrunden for hans nye bog Jobcenterkrisen, hvor Steffen Rasmussen inddrager stemmer fra både borgere og ansatte i jobcentrene. I bogen belyser han både tidligere og nuværende problemer i beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, og han kommer med løsningsforslag til, hvad der bør ske fremover. Og Steffen Rasmussen  tror ikke på, at jobcentrene reelt set lukker, som SMV-regeringen ellers har sagt.

”Jeg køber ikke den politiske udmelding, at det vil hjælpe beskæftigelsesindsatsen at lukke jobcentrene. Man kan ikke bare lukke det hele og starte forfra. Virkeligheden bliver nok nærmere, at man vil kalde det noget nyt, og så flytte de sygeste over i andre forløb. De stærkeste ledige vil man beholde i a-kassen, og det vil efterlade en større restgruppe, som vil blive underlagt et jobfokus. Under et nyt navn og med nye paroler, men med 80 procent af det indhold, vi har nu”, siger Steffen Rasmussen, som i dag er indehaver af Center for Social Nytænkning, hvor han bl.a. forsker, skriver bøger og hjælper sårbare og udsatte borgere.

Flere døde end kom i arbejde

Jobcentrene har gennem de seneste par år været udsat for hård kritik i medierne, men også fra mange ledige borgere, der har fortalt om meningsløse kurser og årelange ressourceforløb uden afklaring. 

”En stor del af problemet er, at lovgivningen på området ikke tager udgangspunkt i den virkelighed, som borgerne befinder sig i. Når der bliver gjort noget i jobcentrene, som ikke er ordentligt, så er politikerne meget hurtige til at give jobcentrene skylden i stedet for at kigge på den politik, de selv har vedtaget, og som er baggrund for hele miseren på området”, siger Steffen Rasmussen.

Ifølge ham står jobcentrene i dag i et paradoks – skal de stå for omsorg eller beskæftigelse?

Allerede tilbage i 2017 fyldte beskæftigelsesloven mere end 30.000 sider. Og meldingen lød, at man burde brænde det hele og starte forfra. Siden er tusindvis af nye sider blevet trykt.

Steffen Rasmussen ville ønske, at politikerne ville indrømme, at de har lavet forkert lovgivning, men har ladet jobcentrene stå på mål for det.

”Jeg har mødt sagsbehandlere, der manglede empati, men jeg har også mødt rigtig mange, som vil borgerne det rigtig godt, men bare ikke kunne hjælpe, fordi rammerne og lovgivningen ikke lod dem gøre det”.

Indsatsen i jobcentrene er ifølge ham pakket ind i politiske begreber og kommunikation, som man tvinger de ansatte på jobcentrene at leve op til.

”Man har indført ressourceforløb, hvor kommunerne skulle scanne og holde ledige folk i årelange forløb, hvor flere døde før de kom i arbejde i den første evalueringsperiode. Mange ansatte i jobcentrene har faktisk gjort, hvad de kunne - bare indenfor en helt forkert ramme, og det har hverken hjulpet de ledige eller jobcentrene”.