Svenske studerende har frit valg mellem 1-årig og 2-årig kandidat - de vælger den 2-årige

Den danske SVM-regering ønsker at halvere halvdelen af de danske kandidatuddannelser fra to til et år. Det fremgår på side 21 i regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark'. Et tiltag, som økonomer mener kan skade dansk velstand og produktivitet, og som også otte ud af ti arbejdsgivere er stærkt imod.

Kigger man over Øresund, er der da også en helt modsat bevægelse i gang blandt svenske studerende. 

I 15 år har studerende i Sverige frit kunnet vælge imellem at bygge en 1-årig magistergrad eller en 2-årig masteruddannelse ovenpå deres universitetsbachelor.

Og nu viser dugfriske tal, som Akademikerbladet har fået fra UKÄ – den svenske styrelse for forskning og uddannelse – at der siden 2009 er sket en eksplosiv stigning i antallet af studerende, der vælger den 2-årige overbygning.

I perioden fra 2009 til 2021, hvor antallet af universitetsstuderende kun voksede med 2,5 procent, steg antallet af studerende på den 2-årige masteruddannelsen fra færre end 5000 til flere end 10.000. Andelen af studerende på den 1-årige kandidatuddannelse har i samme periode kun oplevet mindre udsving og var i 2021 mindre end i 2015.

Det svenske eksempel skal under lup

Det svenske eksempel bør blive nærstuderet af den danske regering, før den endeligt beslutter sig for at fjerne 50 procent af studietiden på op imod halvdelen af de danske kandidatuddannelser. Det mener Mads Eriksen Storm, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

"Sverige er det land, vi oftest sammenligner os med, både når det gælder uddannelse og arbejdsmarked. Sverige har en anden erhvervsstruktur end Danmark, men kulturelt ligner de os meget. Det er derfor interessant at undersøge, hvorfor de svenske unge i så stor stil vælger den 2-årige kandidat. Det er jeg sikker på, at vi kan blive klogere af at kigge på”, påpeger Mads Storm Eriksen.

At de svenske universiteter har en frivillig 1- eller 2-årig overbygning er ny viden for DE's uddannelsespolitiske chef.

”Noget tyder på, at de svenske studerende ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at dække arbejdsmarkedets behov med en 4-årig universitetsuddannelse. Jeg vil meget gerne vide, om de svenske arbejdsgivere deler den holdning”, siger Mads Eriksen Storm.

Brug for flere specialister

Valgfriheden på kandidatuddannelserne i Sverige findes på alle de største, svenske universiteter og gælder både på de humanistiske, de samfundsvidenskabelige og de naturvidenskabelige uddannelser.

De studerende skal senest på sidste semester af deres bachelor ansøge om optagelse på enten den 1- eller 2-årige overbygning.

At der traditionelt har været et svensk arbejdsmarked for bachelorer med en 1-årig overbygning bekræftes af Ola Püschel, der er karriere- og studievejleder på Malmø Universitet.

”Men også de klassiske produktionsvirksomheder udvikler sig, og derfor kræves det af vores kandidater, at de kan løse flere og flere specialistopgaver”, forklarer Ola Püschel.

De studerende, som beder om karriererådgivning på Malmø Universitet, kigger også ud over Sveriges grænser.

”De er opmærksomme på, at en bachelor plus en 1-årig overbygning ikke batter ret meget i international sammenhæng. Og det er de færreste unge, der med sikkerhed kan sige, at de ikke på et tidspunkt vil gå efter en international karriere”, forklarer Ola Püschel.

Det kan godt være, at den 2-årige overbygningsuddannelse er mest populær i Sverige.

Alligevel forventer SUHF-  The Association of Swedish Higher Education Systems - at flere vil starte på den 1-årige overbygning i de kommende år.

Det skyldes dog ene og alene at støttesystemet i Sverige er ændret, så studerendes adgang til SU bliver begrænset til 44 ugers studier. Det oplyser Marita Hilliges, der er direktør i sammenslutningen, i en mail til Akademikerbladet.