Svenske arbejdsgivere har svært ved at rekruttere egnede uni-kandidater
Alt for mange kandidater forlader universitetet med kompetencer, som er irrelevante for erhvervslivet, forklarer Ulrika Wallén fra Svenskt Näringsliv. © Foto: Ulf Börjesson/Ernst Henry Photography AB
Trods muligheden for at læse på både 1- og 2-årige overbygningsuddannelser på de svenske universiteter er begejstringen til at overse hos arbejdsgiverne. Ifølge 4 ud af 10 svenske virksomheder mangler kandidaterne de rette kompetencer, og tre ud af 10 rekrutteringer af akademikere mislykkes fuldstændigt.
Svenske virksomheder har mere end svært ved at finde egnede kandidater fra universiteterne.
Trods lange videregående uddannelser kan mange akademikere ikke opfylde de behov for kompetencer og specialisering, som erhvervslivet efterspørger.
Sådan lyder det fra den svenske arbejdsgiverorganisation Svenskt Näringsliv, der repræsenterer 60.000 virksomheder fra 49 forskellige brancher i den private sektor.
Ifølge organisationens egne undersøgelser finder 71 pct. af de svenske arbejdsgivere det svært eller særdeles svært at rekruttere medarbejdere med relevante kompetencer fra universiteterne, og tre ud af 10 rekrutteringsforsøg af akademiske medarbejdere mislykkes fuldstændigt.
Ulrika Wallén, der er uddannelsespolitisk konsulent i Svenskt Näringsliv, forklarer, at alt for mange kandidater forlader universitetet med uddannelser som savner relevans for erhvervslivet.
”Der er generelt en meget svag forbindelse mellem akademia og virksomheder. Dimensioneringen i Sverige på de videregående uddannelser er i stor udstrækning baseret på krav og ønsker fra de studerende frem for på arbejdsmarkedets behov”, forklarer Ulrika Wallén i en mail til Akademikerbladet.
De fleste har en 4-årig uddannelse
Når man foretager undersøgelser blandt sine medlemsvirksomheder I Svenskt Näringsliv skelner man ikke imellem, om kandidaterne har en 1-årig eller en 2-årig overbygning, forklarer den uddannelsespolitiske konsulent.
Det gør man til gengæld i Universitetskanslersämbetet (UKÄ), en statslig myndighed, som kontrollerer og vurderer kvaliteten af de videregående uddannelser og forskning i Sverige.
Her fortæller analysekonsulent Gunnar Södermann, at den 4-årige kandidatuddannelse (magister) kaldes for 'the Swedish degree' og derfor er den, som de svenske arbejdsgivere primært møder.
I en mail til Akademikerbladet skriver Gunnar Södermann:
”Generelt orienterer universiteternes magister-programmer sig primært sig imod det regionale arbejdsmarked og mod svenske virksomheder, mens master-programmerne (bachelor + 2 år) er mere internationalt orienterede, foregår oftest er på engelsk og tiltrækker flere internationale studerende.
”Jo længere uddannelsen er jo større er chancen for at få et spændende job og gå efter en international karriere”, tilføjer Gunnar Södermann.
Ifølge analysekonsulenten er det op til de enkelte universiteter, hvilke programmer de udbyder. De studerendes behov og ønsker spiller en mindre rolle.
Magistergraden overlevede Bologna
I Sverige blev det nuværende system – högskolereformen” - introduceret i 2007 i tråd med retningslinjerne i Bologna-aftalen. Det skete i bestræbelsen på at harmonisere de videregående uddannelser.
Magistergraden eksisterede allerede inden Bologna-aftalen og er, ifølge det svenske uddannelsesministerium, et levn fra gammel tid.
Livslang læring er også et emne, der optager svenskerne. Arbejdsgiverne i Svenskt Näringsliv mener i hvert fald, at der er brug for reformer af uddannelsessystemet, der kan tilgodese en bedre balance mellem basisuddannelser og efter- videreuddannelserne.
”Dimittendledigheden er meget høj i op til tre år. Det er en indikator for, hvor relevante universitetsuddannelserne er for virksomhederne”, skriver uddannelsespolitisk konsulent Ulrika Wallén til Akademikerbladet.
