Sparekrav til kommuner: ”Hvad med at fjerne offentlighedsloven?”

Den lå lige til højrebenet.

I løbet af 10 år er omfanget af overflødigt ”papirarbejde” i kommunerne vokset med 2,5 mia. kr., lød det fra finansminister Nikolaj Wammen (S), da S-regeringen i efteråret lagde op til en såkaldt frihedsreform i kommunerne.

”Vi kan frigøre 2,5 mia. kr. fra bureaukrati og administration. Det er det vokset med, og vi ønsker at rulle det tilbage. Og hver eneste krone skal gå til velfærd”, lød det blandt andet frafinansministeren på en stor pressekonference flankeret af adskillelige ministre.

Men en analyse fra Indenrigsministeriets benchmarkingenhed, der undersøgte kommunernes administrative udgifter, viste, at Wammens udlægning i bedste fald var upræcis.

Tværtimod havde udgifterne i næsten hele perioden været bemærkelsesværdigt stabile på nær i 2021 – ifølge benchmarkingenheden formentlig relateret til corona-håndteringen.

SVM-regeringen har da heller ikke genoptrykt fortællingen om det 2,5 mia. kr. overflødige bureaukrati. Godt nok fremhæver regeringen mange steder i sit politiske grundlag, at der er behov for et opgør med regler og bureaukrati, men der er ikke sat et tal på. Nu hedder det blot, at der skal hentes 3 mia. kr. ”på kommuner og regioners udgifter til administration”.

Kommunerne har derfor foreslået, at man indfaser besparelser gradvist, efterhånden som KL og regeringen i fællesskab identificerer konkrete regelforenklinger.

Men den går ikke, lyder det fra Wammen. De 3 mia. kr. i ”administrative” besparelser bliver ifølge finansministeren pålagt kommunerne som en rammebesparelse. Dernæst kommer så opgøret med de overflødige regler, siger Nikolaj Wammen til NB Økonomi.

Muren er nået

Hvor altså S-regeringen ville spare 2,5 mia. kr. på overflødigt bureaukrati, skal kommunerne nu selv finde 3 mia. kr. på administration, hvorefter regeringen i de kommende år vil tage et opgør med bureaukratiet.

Men når man tager højde for, at kommunernes udgifter til administration faktisk ikke er steget, hvordan skal kommunerne så spare på administration?

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet er antallet af administrative årsværk i kommunerne endda faldende, når man sammenligner med antallet af borgere.

Det er tilmed sket i en periode, hvor er antallet af danskere over 65 år er steget med 24 pct. fra 2011 til 2020. Og stigningen i antallet af ældre er særlig stor blandt den 70-79-årige.

Spørger man Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er ideen om at effektivisere mere i kommunernes administrative opgaver, efterhånden ved at støde på en mur.  

”Selvfølgelig kan man lave administrative besparelser. Der er fx masser af besvær med offentlighedsloven, som giver borgere og journalister aktindsigt. Den kunne man kigge på. Vi har også et meget omfattende klagesystem i Danmark, det kan man også justere på, ligesom du kan begrænse kommunernes forpligtelse til at svare på det ene og det andet”, lyder det sarkastisk fra AAU-professoren.

Pointen er, at de oplagte effektiviseringer for længst er hentet. Og godt nok er der løbende en produktivitetsstigning, fordi opgaverne varetages smartere og smartere, men den ekstra produktivitet indregner regeringen ofte i budgetlægningen.

Samtidigt kompliceres opgavevaretagelsen løbende, ikke mindst takket værre politiske beslutninger, påpeger Per Nikolaj Bukh. Det gælder fx loven om minimumsnormeringer.

”Da man vedtog loven, pålagde man også kommunerne at opbygge et fælles registreringssystem, så man institution for institution meget detaljeret kan se, hvor mange pædagoger der er ude i dagtilbuddene”, siger Per Nikolaj Bukh.

”Systemet koster 10-15 mio. kr. at implementere og så 6 mio. kr. i drift. Så frem mod 2030 har du brugt 80 mio. kr. på administration, så forligspartier og borgere kan overvåge, hvad der foregår”, bemærker han.

Men kan de administrative besparelser for 3 mia. kr. da reelt oversættelses til velfærdsforringelser? Både og, mener Per Nikolaj Bukh.

”Når regeringen specifikt ikke er villig til at gå ind og anvise, hvor penge skal findes, eller lave en byrdelettelse, så er mit bud, at en stor del af det vil resultere i kernevelfærdsbesparelser”, siger han.

Omvendt har regeringen forpligtet sig på, at den vil kompensere for det demografiske træk, og det trækker den anden vej.

”Så hvis vi om 10-20 år er villige til at acceptere det gode gamle velfærdsniveau, vi kender i dag, så kan det måske hænge sammen – men uden, at der er råd til at lægge flere ting til. Problemet er så bare, at når vi bliver rigere, og det gør vi, så vil vi også have mere”, siger Per Nikolaj Bukh.  

Frikommuner

Men hvad så med frikommuneforsøgene? I sin forrige nytårstale annoncerede statsminister Mette Frederiksen, at alle kommuner skal sættes fri fra regler og bureaukrati. Kan det ikke være en vej til mere velfærd for færre penge?

”Frikommunerne befinder sig i en forsøgsfase. Generelt har det medført forøgede administrationsomkostninger, og det skyldes selvfølgelig, at der er meget administration i processen. Men jeg tror ikke, at det bliver en voldsom motor til at reducere administration”, siger Per Nikolaj Bukh.

For hvis det er effektivt at have en fælles måde at gøre tingene på, ja så er det modsatte tilfældet, når alle plejehjem gør noget forskelligt. Samtidig medfører en frisættelse af det decentrale ledelsesrum tilsvarende en øget monitorering af, hvad de så faktisk foretager sig, påpeger Per Nikolaj Bukh.

”Men når jeg alligevel tror, at det også kan blive mere omkostningseffektivt, så er det fordi at frisættelsen faktisk kan gøre den offentlige service bedre. Dermed kan effekten af det, de varme hænder laver, også udligne de ekstra udgifter til administration”, forklarer han.