Spring menu over
Dansk Magisterforening

Interessenter kæmper videre for ny pædagoguddannelse: “I dag har vi igen meldt os på banen”

Jan Jaap Rothuizen er lektor og forskningschef på professionshøjskolen VIA.

Det har været utroligt glædeligt at få så mange i tale på temadagen På vej til en ny uddannelse, fortæller Jan Jaap Rothuizen, som er lektor og forskningsleder på professionshøjskolen VIA.  © Foto: Jacob Nielsen

Del artikel:

På en temadag samledes 40 fagfolk fra hele landet med politikere for at diskutere visioner til en ny bekendtgørelse for en ny pædagoguddannelse. Arrangørerne håber, at dagen kan hjælpe til et smidigere politisk forløb.

En ny pædagoguddannelse var lige om hjørnet. En lang og sej kamp for en ny bekendtgørelse så ud til snart at være ovre. Men sådan skulle det ikke gå, for efter Folketingsvalget blev der stille.

Men den stilhed kunne Selskabet for Pædagoguddannelsernes Fremme, DM-netværket Os der vil noget med pædagoguddannelserne og DM Professionshøjskoler og Erhvervsakademier ikke sidde overhørig.

Derfor inviterede de undervisere fra landets pædagoguddannelser, repræsentanter fra ledelser på professionshøjskoler og studenterrepræsentanter til temadagen ‘På vej til en ny pædagoguddannelse’ for at minde om, at der altså stadig er noget at kæmpe for: 

”Et af formålene med i dag er, at vi igen har meldt os på banen for at presse på for at få en åben diskussion om den nye pædagoguddannelse”, siger Jan Jaap Rothuizen, der er medlem af Selskabet for Pædagoguddannelsernes Fremme og til dagligt lektor i pædagogik og forskningsleder på professionshøjskolen VIA.

Hvad vil Selskabet til Pædagoguddannelsens fremme?

Selskabet for Pædagoguddannelsernes Fremme er en forening af ni forskellige undervisere på landets pædagoguddannelser, der i de sidste to helt halvt år har kæmpet for at få lavet en ny pædagoguddannelse.

Lige nu følger pædagoguddannelserne en bekendtgørelse fra 2014, der af Selskabet har fået kritik for at trække pædagoguddannelserne i en forkert retning ved at have for mange kompetencemål og for lidt lokal frihed til de enkelte undervisere.

I 2021 evaluerede Uddannelses- og Forskningsministeriet pædagoguddannelsen. Her svarede kun 23 procent af de adspurgte arbejdsgivere, at de nyuddannede pædagoger var godt nok klædt på til pædagogarbejdet i praksis.

Han understreger vigtigheden i at inddrage undervisernes perspektiver i processen om en ny bekendtgørelse.

“Det har været en succes, at mange undervisere fra de forskellige højskoler har taget imod tilbuddet, men også universitetsansatte forskere, embedsmænd, repræsentanter fra fag- og professionsforeninger, centrale ledere på professionshøjskolerne og politikere er kommet her i dag. Det har været utroligt glædeligt at få så mange i tale”, siger han.  

Målet er ikke enighed, men dialog

Dagen bliver skudt i gang af Selskabet for Pædagoguddannelsernes Fremme, der fremlægger deres udspil til en ny pædagoguddannelse. Et udspil, der byder på større plads til de musiske eller æstetiske fag, men også på et nyt fag: praksiskundskab.

Udspillet byder også på en større kontinuitet af fagene gennem uddannelsen, så de studerende har de samme fag hele vejen gennem deres uddannelse.

Deltagerne sidder i forskellige grupper og skal efter oplægget diskutere, hvad de hæfter sig ved. Rundt i lokalet er langt fra alle enige om, at selskabets udspil er det bedste for pædagoguddannelserne. Men det er faktisk heller ikke meningen, forklarer Jan Jaap Rothuizen:

“Det er ikke planen, at der skal være en forkromet plan til sidst i dag. Dagen i dag er en mulighed for at udveksle perspektiver, og så gå hjem med mere kvalificeret viden”, siger han og håber, at temadagens drøftelser kan skubbe på for et hurtigere politisk forløb for en ny bekendtgørelse for pædagoguddannelserne.

“Der er altid blevet sagt til os professionshøjskoler, at politikerne kun skal have overordnede pointer, når der skal forhandles nye bekendtgørelser. Men det viste sig i forbindelse med reformen af læreruddannelsen, at politikerne godt kunne tåle en faglig begrundet og mere færdig plan”, forklarer Jan Jaap Rothuizen.

Det er ikke planen, at der skal være en forkromet plan til sidst i dag. Dagen i dag er en mulighed for at udveksle perspektiver, og så gå hjem med mere kvalificeret viden

Jan Jaap Rothuizen, forskningsleder og lektor i pædagogik på VIA

Deltager: blev bekræftet i, at mange behov skal forenes

Som et sidste punkt på temadagens dagsordenen skal hvert bord udfylde et papir med, hvad de synes er nice to have og need to have på en ny pædagoguddannelse.

Akademikerbladet fanger docent og underviser på pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen Absalon, Mikkel S. W. Boysen, efter at han sammen med resten af bordet har udfyldt papiret.

“Jeg er i dag blevet bekræftet i, at der blandt os undervisere, docenter, ledere m.m. findes mulige modsætninger inden for, hvad vi især vil prioritere i en ny pædagoguddannelse”, siger han.

Et af de modsætningsforhold, han oplever blandt de deltagende er mellem hans eget hjertebarn, det praksisnære, entreprenante og aktivitetspædagogiske, og på den anden side den mere filosofiske og teoritunge tilgange til pædagogfaget.

“Her kan jeg blive usikker på, om den nye uddannelse kan rumme begge det hele. Derfor bliver den næste del af arbejdet at finde ud af, hvordan vi alligevel kan skabe nogle alliancer, hvor der er plads til alle”, siger Mikkel S.W. Boysen, der efter temadagen vil kæmpe videre for en ny pædagoguddannelse, også selvom der skal tages mange forskellige hensyn.

Udpluk af temadagens program:

  • Selskabets for Pædagoguddannelsernes Fremme fremlagde deres, DM Netværket Os der vil noget med pædagoguddannelserne og DM Professionshøjskolers udspil til en ny pædagoguddannelse. Udspillet kalder de en operationel vision, der er lavet med udgangspunkt i formål, fag og frihed.
  • En gennemgang af den forskning, der er blevet lavet om pædagoguddannelsen siden bekendtgørelsen fra 2014.
  • Oplæg om hvordan den nuværende pædagoguddannelse fungerer ved lektor i pædagogik ved Københavns Universitet, Jan Thorhauge. Her præsenterede han pointer omkring, hvordan modsatrettede mål i en uddannelsesbekendtgørelse, kan gøre det svært for den studerende og undervisere at gennemskue, hvordan de skal opnås

EL: Vil tage det med til den nye minister

Det havde været et mål for topmødets arrangører, at flere politiske uddannelsesordførere var mødt op. Men en ny politisk virkelighed efter valget kom i vejen og rodede i de planer.

Trods drømmen talte topmødets deltagerliste stadig to folketingspolitikere. Nemlig uddannelsesordførerne fra Radikale Venstre og Enhedslisten, Lotte Rod og Victoria Velásquez.

“Dét, jeg helt konkret vil tage med herfra, er, hvordan pædagoguddannelsen skal struktureres; vi skal i processen inddrage dem, der ved noget om dét her område”, siger Enhedslistens Victoria Velásquez, der også henviser også til processen for den nye læreruddannelse. 

“Vi i Enhedslisten vil rigtig gerne rykke på, at der snart kommer en ny pædagoguddannelse. Derfor tager jeg også dette med til den nye minister, når jeg skal til møde med hende i næste uge”, siger hun. 

Enhedslistens forsknings- og uddannelsesordfører Victoria Velasquez deltog i DM-konference om pædagogisk fremme.
Enhedslistens forsknings- og uddannelsesordfører Victoria Velasquez deltog i DM-konference om pædagogisk fremme. Foto: Jacob Nielsen © Foto: Jacob Nielsen