Direktør blander sig i diskussion om store bededag: "Regeringen kan ikke tvinge os til at arbejde"

Det er muligt, at regeringen formelt kan afskaffe store bededag med en kongelig forordning og den lov, der nu er under hastebehandling i Folketinget.

Men spørger man Bo Vincents, partner og CEO for 15 ansatte i softwarehuset Ankiro, kan SVM-regeringen godt glemme alt om at blande sig i Ankiros arbejdstider.

”De kan få en spand at hoppe i”, siger han.

”Nu har vi i Danmark i årevis snakket om at skrue ned for arbejdstiden. Og så gør regeringen gudhjælpemig det modsatte og siger, vi skal pukle mere. Det kan de godt glemme. Jeg har sagt til vores ansatte, at de får fri med løn. Og hvis de vil alligevel vil arbejde store bededag, kan de tage fri på et andet tidspunkt”, siger Bo Vincents.

"Folk er ikke kreative på kommando"

Bo Vincents og Ankiro stod i sin tid bag den hedengangne Jubii, mens softwarevirksomheden i dag har lavet søgefunktioner hos blandt andet Sundhed.dk og Jobnet.dk.  

”Vi er en virksomhed med softwareudviklere og lingvister, der arbejder med kunstig intelligens. Så jeg lever af, at folk er kreative, og det er de altså ikke på kommando eller ved at arbejde store bededag. Hvis folk løser deres arbejdsopgave, vil jeg altså ikke blande mig i deres arbejdstid”, siger Bo Vincents.

Men det er lige præcist, hvad Bo Vincents skal ifølge lovforslaget, også selvom der i Ankiros overenskomst i dag står, at de har fri store bededag, forklarer, Katrine Bastiansen, jurist og konsulent i fagforeningen DM.

”Lovforslaget er mere vidtgående, end noget vi tidligere har set, fordi regeringen går ind og fjerner rettigheder, som allerede er aftalt i de kollektive overenskomster”, siger hun.

Der står helt konkret i lovforslaget, at retten til at holde fri store bededag som fastsat i ”overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler m.v.” bortfalder.

”Det er svært at læse det som andet end, at regeringen griber ind i arbejdsmarkedets parters aftalefrihed, som vi kender den”, siger Katrine Bastiansen.

Der står også i udkastet til lovforslaget, at lønmodtagere skal arbejde 7,4 timer mere årligt, hvilket øger et såkaldt standardarbejdsår fra 222 til 223 arbejdsdage. Til gengæld skal arbejdsgivere kompensere lønmodtagere med et årligt løntillæg på 0,45 procent af årslønnen.

Med andre ord pålægger lovforslaget altså Bo Vincents ansatte, at de skal arbejde store bededag, ligesom forslaget bestemmer, hvordan han skal betale dem for det.

Men Bo Vincents er ligeglad.

”De kan ikke tvinge os til at arbejde mere. Så meget planøkonomi har vi trods alt ikke i Danmark. De kan måske nok gøre det på offentlige arbejdspladser, men ikke med private. Der har vi nogle friheder, og det her er én af dem”, siger Bo Vincents og tilføjer, at han godt ved, at alle ikke tænker som ham.

”Det er klart, at hvis man har en stor produktionsvirksomhed, så spiller de ansatte nok ikke bordfodbold efter frokost. Men med det, vi laver i Ankrio, der får de ikke flere timer ud af os. Og jeg tror, at flere i min omgangskreds vil reagere på samme måde. Vi har brug for glade medarbejdere”, siger han.

Kan aftale ny frihed på andre dage

Hvis Bo Vincent besinder sig til at arbejde med arbejdsglæde af lovens vej, er der fortsat muligheder for at ”omgå” lovforslaget, vurderer Katrine Bastiansen.

”Jeg er fuldstændig enig i, at det virker besynderligt at øge arbejdstiden, samtidig med at tendensen går i retning mod mere frihed, fx med firedages arbejdsuger. Men hvis man ønsker det, er der intet i vejen for, at man fx aftaler en ekstra omsorgsdag eller opretter en fritvalgskonto, hvor man kan vælge mellem en fridag eller en arbejdsdag med løn”, siger hun.   

Kræver folkeafstemning om afskaffelse af store bededag

Tirsdag har dele af fagbevægelsen igen opfordret regeringen til at droppe forslaget om at afskaffe store bededag og ellers udskrive folkestemning om spørgsmålet.

"Nu er vi blevet enige om, at vi vil opfordre regeringen til at tage dens forslag af bordet, og hvis de ikke ønsker det så indkalde til en folkeafstemning, så de kan se befolkningens modstand mod det her", siger Lizettete Risgaard, som er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). 

Også på Christiansborg møder lovforslaget bred modstand. En samlet opposition af ni partier går imod regeringens krav om, at partierne skal stemme for at afskaffe en helligdag, hvis de vil deltage i et kommende forsvarsforlig.

I en fælles pressemeddelelse kalder partierne - alle uden for regeringen - det et brud med en tradition:

"Alle ni partier bag denne melding opfordrer regeringen til sammen med resten Folketinget at søge anden finansiering til det kommende forsvarsforlig. Alle partier er parate til at møde op til forhandlingerne og påtage sig ansvaret for at finde anden finansiering", udtaler de ni partier bag pressemeddelelsen, som er SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet.

I sidste uge sendte regeringen et lovforslag om at afskaffe store bededag i høring. Og fredag 13. januar gav forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) de øvrige partier syv dage til at meddele, om de vil gøre det.

Høringsfristen for lovforslaget er den 19. januar 2023.