Uddannelsesforsker: 4-årige universitetsuddannelser vil blive mødt med skepsis i Europa

Planerne om lave den 5-årige kandidatuddannelse om til en 4-årig på flere humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser risikerer at give Danmark ridser i lakken hos de europæiske samarbejdspartnere.

SVM-regeringens forslag kan nemt blive opfattet som et protektionistisk forslag, der er i strid med intentionerne i Bologna-aftalen, som Danmark underskrev i 1999.

Sådan siger Katja Brøgger, der er lektor på Danmarks institutfor Pædagogik og Uddannelse (DPU) med speciale i international uddannelsespolitik. Hun vurderer, at regeringens plan vil blive opfattet som et markant skifte i den uddannelsespolitiske dagsorden.

Tiltaget ligger i forlængelse af flere andre, der ligeledes kendetegner en national, og ligefrem regional optagethed snarere end en international, lyder hendes forklaring.

"Det gælder fx reduktionen i engelsksprogede uddannelser, Danmarks skepsis over for en mulig europæisk universitetsgrad og udflytningen af uddannelser", siger Katja Brøgger.

Uddannelsesopbygningen på universiteterne – tre år på bachelordelen, to år på kandidaten og tre år på ph.d.-uddannelsen – blev jo netop indført med det formål at lave fælleseuropæiske standarder, uddyber hun.

"Det skulle lette udvekslingen af studerende og forskere, viden og talent og dermed styrke et Europa, der kan klare sig i den globale konkurrence. Af samme grund indførte man moduler efter den angelsaksiske model”, forklarer Katja Brøgger.

Når Danmark ’går dansk’, bliver det i Europa opfattet som et renationaliserings-opgør med det arbejde, der startede for 25 år siden, og som har handlet om at gøre universitetsuddannelserne så fleksible, kompetenceorienterede og arbejdsmarkedsrelevante som muligt, forklarer DPU-lektoren.

Hun mener også, at regeringens argumentation halter, når den plæderer for, at 4-årige kandidater kan komme tilbage på universiteterne og tage et ekstra år senere i arbejdslivet.

”For til den tid vil der ifølge regeringens egen logik ikke være 5-årige kandidatuddannelser, de kan gå tilbage til,” påpeger Katja Brøgger.

Kommission peger på nye reformveje

Den nuværende uddannelsesstruktur på de danske universiteter blev indført i slutningen af 1980erne, hvor Venstremanden Bertel Haarder var undervisningsminister.

Ifølge Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning på Aalborg Universitet, var studiestrukturerne mere varierede før, blandt andet med betydelige forskelle mellem hovedområderne.

”Mange samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, fx jura og økonomi, var også dengang var 5-årige. På humaniora, hvor jeg selv har studeret, havde man nok mest cand.mag.-uddannelser - fire års hovedfag og to års bifag - men også 5-årige konferensuddannelser”, forklarer Palle Rasmussen.

Den nye regering læner sig op ad Reformkommissionens argumenter for at omlægge uddannelserne. Kommissionen udgav i april 2022 rapporten ’Nye reformveje 1’.

Ifølge Palle Rasmussen peger kommissionen på to ting i rapporten:

”Dels at for mange studerende fortsætter i samme spor efter bacheloruddannelsen, og at det er uhensigtsmæssigt i forhold til behovene på fremtidens arbejdsmarked. Og dels at kandidatuddannelsesmodellen mest passer til at uddanne forskere eller fagspecialister på højt niveau. I stedet anbefaler kommissionen, at mange af uddannelserne sigter mere mod at uddanne generalister, som vil blive specialiseret i løbet af deres arbejdsliv”, forklarer Palle Rasmussen.

Hverken han eller Katja Brøgger fra DPU mener, det er korrekt, at kandidatuddannelserne fungerer som forskeruddannelser.

”Hvis man vil være forsker, skal man tage en tre-årig forskeruddannelse. Det er ganske få procent af en årgang, der går videre til ph.d.-uddannelsen. Langt størstedelen uddannes til det brede arbejdsmarked", forklarer Katja Brøgger.

Og det er netop arbejdsmarkedet, som universitetsuddannelserne de sidste 25 år er blevet rettet mod gennem et utal af reformer, kvalitetssikringsprocedurer og konkrete tiltag, der styrker samarbejdet med erhvervslivet.

"Det er således mod bedre vidende at kalde kandidatuddannelserne for forskningsorienterede,” siger Katja Brøgger.

Mere 'on-the-job-training'

En afvikling af den 5-årige kandidatuddannelse vil ifølge DPU-lektoren, alvorligt stække et land som Danmark, der som en lille åben økonomi i en globaliseret verden er afhængig af at kunne konkurrere på viden.

Det ser Reformkommissionen anderledes på.

I rapporten fra april peger kommissionen på, at det er nødvendigt med et mere fleksibelt system, og at der uddannes til et arbejdsmarked, hvor der ses en højere grad af specialisering gennem selve jobbet (on the job training).

Professor Palle Rasmussen medgiver, at der for mange sker en specialisering i arbejdslivet.

”Men det gælder generelt, ikke kun for de fagområder – humaniora og samfundsfag – som regeringen især peger på. Det er ikke nogen god grund til at afkorte kandidatuddannelserne. Og det er karakteristisk, at hvor Reformkommissionen foreslår at gøre videregående voksen- og efteruddannelse gratis, bliver dette ikke fulgt op i regeringsgrundlaget”, påpeger Aalborg-professoren.

Vent på effekterne

Den 1-årige kandidatuddannelse findes i forskellige former i både England og USA, hvor der også traditionelt har været et stærkere bachelorarbejdsmarked. 

Men det danske arbejdsmarked baserer sig langt mere på højt uddannet arbejdskraft.

”Vi har ikke på noget tidspunkt haft et marked for bachelorer og det lader heller ikke til, at erhvervslivet efterspørger mindre, men snarere mere, viden,” forklarer DPU-lektor Katja Brøgger.

Derfor undrer det hende, at regeringen ikke venter og ser effekterne af de seneste reformtiltag, herunder den ledighedsbaserede dimensionering.

”Nu vælger man i stedet at undergrave det arbejde, der siden 1999 har skullet styrke Danmark internationalt og samtidig styrke arbejdsmarkedsrelevansen af landets universitetsuddannelser,” siger Katja Brøgger.