Regeringens planer placerer danske studerende i bunden af Europa

Inden længe forventes SVM-regeringen at præsentere et udspil, der ifølge regeringsgrundlaget skærer ét år af op imod halvdelen af alle universiteternes kandidatuddannelser.

De vil forkorte uddannelserne fra 120 ECTS til 75 ECTS.

De kortere kandidatuddannelser skal øge arbejdsudbuddet, samtidig med at regeringen vil tilbageføre besparelsen til uddannelsessystemet for at skabe mere kvalitet på uddannelserne.

Men reformen betyder, at danske kandidatstuderende fremover vil få mindre uddannelse end studerende i andre europæiske lande.

Det viser tal, som Uddannelses- og Forskningsministeriet selv henviser til i et notat om etårige kandidatuddannelser.

I notatet peger ministeriet på, at halvdelen af de europæiske lande inden for det såkaldte 'European Higher Education Area'-samarbejde (EHEA) har uddannelser på mellem 60 og 75 ECTS, som leder til en kandidatgrad.

Men af den rapport fra Europakommissionen, som Uddannelses- og Forskningsministeriet henviser til, fremgår det også, at uddannelser på 120 ECTS udgør langt den mest udbredte model i de 48 lande, der er med i EHEA.

Og i mange lande med med kandidatuddannelser på 60 og 75 ECTS, udgør disse kun en mindre andel.

Kun i Spanien, Serbien, Malta, Makedonien, Hviderusland, Bosnien, Holland og Belgien udgør andelen af kandidatuddannelser på 60 og 75 ECTS mere end 20 pct. af det samlede udbud. I flere af disse lande er en fuld bachelorgrad til gengæld på 240 ECTS mod 180 ECTS i Danmark.

DM: Forrykt

Ifølge Camilla Gregersen, formand i DM, anskueliggør opgørelsen fra EU et helt grundlæggende problem ved regeringens foreslåede reform.

"Det er jo helt forrykt, at regeringen vil sænke uddannelsesniveauet i Danmark, så vi kommer til at ligge i bunden i Europa. Det vil få negativ betydning for de unge og for alle de virksomheder og organisationer, der efterspørger højtkvalificeret arbejdskraft. Vi advarer på det kraftigste regeringen mod at skære kandidatuddannelsen ned."

Hvis regeringen i sit kommende udspil fastholder, at ”op imod halvdelen” af alle kandidatuddannelser skal være etårige, svarer det ifølge Europakommissionens opgørelse til, at studerende i 33 andre europæiske lande tilbydes længere kandidatuddannelser end i Danmark.

Og den omstændighed bør spille en væsentlig rolle i eventuelt kommende drøftelser om en reform af danske kandidatuddannelser, mener uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mads Eriksen Storm. 

”Danmark er et lille land der lever at et højt uddannelses- og vidensniveau, og vi bør ikke uddanne vores befolkning mindre end de lande, vi samarbejder og konkurrerer med”, siger han.

Af et andet notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som professor Peter Lauritzen har fået delvis aktindsigt i, og som Akademikerbladet har set, fremgår det, at de fleste lande i det såkaldte Bologna-samarbejde ikke anerkender etårige kandidatuddannelser som svarende fuldt ud til deres egne etårige uddannelser. Det gælder blandt andet i Norge, Frankrig og Tyskland.

Kan ramme ph.d.-studerende

Det betyder blandt andet, at danske ansøgere med etårige kandidatuddannelser ikke opfylder de formelle krav til ph.d.-uddannelser i en række europæiske lande og på den baggrund vil få vanskeligheder med at blive optaget på udenlandske ph.d.-uddannelser, vurderer ministeriet.

Ifølge Mads Eriksen Storm er der en reel fare for, at danske studerende bliver mindre mobile internationalt.

”Danmark har altid været en handelsnation, der lever af at skabe varer og viden på tværs af grænser. Derfor er det også vigtigt, at vi den udveksling af viden på tværs af grænser, som danske unge medvirker til. Det vil den toårige kandidatuddannelse umiddelbart give den bedste adgang til, fordi den findes i de fleste europæiske lande”, siger Mads Eriksen Storm.

Ifølge regeringsgrundlaget skal studerende med en etårig kandidatuddannelse have en ”garanti” for at kunne vende tilbage til universitetet og dygtiggøre sig efter to års beskæftigelse. De første kandidater skal dimittere i 2029.