Professor i energiplanlægning er blevet mediernes favorit

For Brian Vad Mathiesen tog arbejdslivet en drejning, da de første missiler fløj ind over Kyiv den 24. februar 2022.

”Jeg været på speed dial hos radio-, tv- og avisjournalister i et omfang, jeg ikke har prøvet før. Jeg er vant til at optræde i medierne, også internationalt, men opgaven har til tider været ret overvældende det sidste års tid”, siger den 44-årige professor fra Aalborg Universitet.

Fra at have haft fokus på klimatiltag og energisystemer betød den russiske invasion af Ukraine, at alle ville tale forsyningssikkerhed. Blandt almindelige borgere steg bekymringen for, om der overhovedet var gas nok til, at de kunne varme deres boliger op i de kolde måneder.

Spørgsmålene tog kun til i styrke med bombesprængningen af en gasledning i Østersøen.

”Når der sker en dagsordensændrende begivenhed som krigen i Ukraine, så smider man, hvad man har i hænderne. Som forsker er det endnu vigtigere at bringe sin viden i spil, når verden er plaget af usikkerhed og utryghed”, mener Brian Vad Mathiesen.

Seks interviews hver dag

Ifølge en top 50-opgørelse, som Infomedia har lavet for Akademikerbladet, blev en landets eneste professorer i energiplanlægning citeret 2183 gange på web, print, i radio og på tv i løbet af 2022. De knap seks daglige omtaler placerer Brian Vad Mathiesen som den hyppigst citerede forsker sidste år på en liste, der ellers er domineret af forsvars- og sikkerhedsanalytikere samt eksperter i forvaltning og sundhed.

Med 1847 citater blev DIIS-forsker og Ruslandskender Flemming Splidsboel den næstmest citerede forsker, mens lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet blev nummer tre med 1421 citater.

Efter to år med sundhedspolitisk undtagelsestilstand blev virologerne, epidemiologerne og de andre sundhedsfaglige eksperter skubbet længere ned af listen for 2022.

Krigen spændte også til en vis grad ben for dækningen af klimakrisen. Kun tre klimaforskere kom med i top 50.

Rikke Andreassen, der er professor på institut for Kommunikation og humanistisk Videnskab på RUC, kalder det forstemmende, men ikke så mærkeligt, at klimakrisen i år endte som et baggrundstæppe for andre historier. Coronaen kaster fortsat skygger, og forvaltnings- og valgeksperter har fyldt spalterne med deres udlægning af rigsretssagen mod Inger Støjberg, minkkommissionen og folketingsvalget.

”Samtidig bliver det tydeligt, at det helt overvejende er de krigsstrategiske perspektiver, der dominerer i dækningen af Ukraine – militære indkøb og troppebevægelser”, konstaterer Rikke Andreassen.

Det kan være et problem, at det er de samme eksperter, der ofte bruges som eksperter på alle dele af krigen, fremfor at tage forskellige eksperter med forskellige fagområder ind til at forklare forskellige aspekter ved krigen. Det kan blive for snævert, påpeger Rikke Andreassen.
”Journalister forlader stadig sjældnere deres skrivebord, blandt andet fordi de er under tids- og arbejdspres. Derfor ringer de oftere til en ekspert, og der en tendens til, at de ringer til den samme igen og igen. På den måde bliver det de samme personer, som udlægger verden for os”, forklarer Rikke Andreassen.

Som et hit, der bliver spillet hele tiden

Der er 17 nye navne på Akademikerbladets top 50.

Både for de nye og for gengangerne gælder, at de har truffet bevidste valg om at ’rulle med bolden’. Det siger Søren Schultz-Jørgensen, mediesociolog og docent ved Danmarks Journalisthøjskole, DMJX.

”Det omdefinerer din hverdag som forsker at blive så prominent og synlig, som de her mennesker bliver det. Selv om de fleste gør det med glæde det og oplever det som et privilegium at få lov til at påvirke en dagsorden, så sluger det rigtig meget tid”, forklarer Søren Schultz-Jørgensen.

Er du forsker i fx infrastruktur, fødevarer eller energioptimering, kan du sagtens stemple ind i en aktuel dagsorden, hvis du forstår at koble din ekspertise til fx klimaet eller lignende.

”Man taler om, at ´publishing er timing’. Selv om din forskning ikke er spritny, kan den pludselig blive relevant. Så kan du opleve at køre på ’heavy rotation’, ligesom et hit, der bliver spillet hele tiden”, forklarer Søren Schultz-Jørgensen.

(Artiklen fortsætter under listen)

Når oliefyret drikker månedslønnen

Brian Vad Mathiesen har kørt på ’heavy rotation’ i en del år allerede. Når det ikke vælter den energiske jyde omkuld, så skyldes det blant andet, at han kører en stram kalender: En typisk arbejdsuge for Aalborg-professoren er på 40-45 timer. Han har desuden to små børn på 1 og 4 år på en deleordning.

Derudover har op til 6 ugentlige besøg i det lokale crossfit center høj prioritet, og det kan hænde, at han står i sveddryppende cykeltøj og giver interviews om elpriser, forsyningssikkerhed og russisk gas med et håndklæde over skulderen.
”Jeg bruger mellem fire og seks timer om ugen på pressearbejde, hvoraf en hel del kommer oveni de 40-45 timer. Heldigvis arbejder jeg på et universitet, der anerkender, hvor vigtigt det er, at jeg og andre forskere bidrager mest muligt med faktabaseret med- og modspil”, siger Brian Vad Mathiesen.

Professoren, der har arbejdsbase på AAU´s campus i Sydhavn, er ikke interesseret i bare at debattere med beslutningstagere og andre professionelle debattører.  
”Det er mindst lige så vigtigt, at Kerteminde Avis, Børneavisen og regionalradioen i Nordjylland ringer. Jeg tager det ret alvorligt, at mange bekymrer sig, både for oliefyret, der slubrer månedslønnen i sig nede i deres kælder og for, hvor længe beholdningen på gaslagrene vil vare”, siger Brian Vad Mathiesen.

Fortolkere og oversættere

I corona-året 2020, som Akademikerbladets allerførste top 50-liste dækkede, udtalte 42 af de 50 eksperter sig om emner, der var relateret til pandemien. Sidste år var det 30.

Mange af de sundhedsekperter, der dominerede listen i 2020 og 2021, optrådte både i deres egenskab af forskere, talspersoner for myndigheder og som politiske rådgivere for regeringen under pandemien. I 2022 har eksperterne på listen en lidt anden rolle. 

”De fortolker og oversætter begivenhederne for os og sætter dem ind i en kulturel eller militær kontekst. De skal ikke på samme måde som corona-eksperterne fortælle os andre, hvordan vi skal opføre os, og politikerne træffer heller ikke beslutninger, der alene baserer sig på deres analyser”, siger Christoph Ellersgaard, der er magtforsker på CBS.

De ’rene’ eksperter har heller ikke i samme grad som sundhedseksperterne mulighed for at veksle den øgede medieeksponering til mere vellønnede stillinger eller bestyrelsesposter, vurderer magtforskeren.

”Dog er økonomi- og juraprofessorerne undtaget, for mange af dem bijobber som vismænd, eller de deltager i regeringsudpeget kommissionsarbejde. En enkelt samfundsvidenskaber, professor Michael Bang Petersen fra Aarhus, der ligger som listens nummer seks, lader også til at være på vej ind i de helt centrale magtnetværk”, forklarer Christoph Ellersgaard.

Tæt på folks liv og pengepung

Nye bestyrelsesposter har de ekstraordinært mange medie-optrædender ikke kastet af sig i Brian Vad Mathiesens tilfælde.

”Jeg skal heller ikke have mere i kalenderen”, fastslår han.

Til gengæld bliver han rigtigt tit genkendt på gaden. Og generelt behandler folk ham med respekt.

”Selv om jeg i min forskning beskæftiger mig med strukturelle og kollektive løsninger på både forsynings- og klimakrisen, så rammer jeg også tit ned i en dagsorden, der er helt tæt på folks liv og pengepung. Det tror jeg ræsonnerer hos mange”, siger Brian Vad Mathiesen.

Faktisk er det en væsentlig pointe for mønsterbryderen fra Varde ikke at komplicere sagerne mere end højest nødvendigt og undgå at tale magthaverne efter munden.

”Jeg sætter mig hellere i borgernes sted, og jeg bliver provokeret, når verdensfjerne beslutningstagere kun kan finde ud at fremsætte dyre limousine-forslag til løsning af den grønne omstilling”, siger Brian Vad Mathiesen.

En elbil er stadig helt uden for rækkevidde for folk med almindelige indkomster, minder han om.

“Det er dyrt at skifte til fjernvarme, og solceller på parcelhustaget er heller ikke nogen billig snuptagsløsning. Det er også perspektiver, der skal på banen. Og den rolle påtager jeg mig gerne”, siger Aalborg-professoren.