Vil du læse mere om det humanistiske arbejdsmarked?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail, når vi skriver noget nyt om det humanistiske arbejdsmarked
Akademikerbladet
I et interview med Berlingske forsøger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (billede) at tale regerings kandidatreform op, men argumentationen holder ikke, viser det sig nu. © Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Uddannelsesminister Christina Egelund siger, at "utroligt få" danskere efteruddanner sig. Men det er ikke rigtigt, fastslår ekspert.
Knap to måneder efter sin udnævnelse har uddannelsesminister Christina Egelund (M) givet sit første interview.
Her uddyber hun til Berlingske tankerne bag regeringens bebudede kandidatreform. Planerne er at skære ét år af kandidatuddannelsen, men som det fremgår af regeringsgrundlaget, skal de studerende have en ”garanti” for at kunne vende tilbage til universiteterne efter mindst to års beskæftigelse.
Så hvad er pointen med at forkorte nogle kandidatuddannelser, for at studerende skal tilbage på universitetet, efter de har været på arbejdsmarkedet, spørger Berlingskes journalister. Hertil svarer Christina Egelund:
”Pointen er, at vi skal blive dygtigere gennem hele livet. Vi har længe talt om livslang læring, men det er aldrig rigtig blevet til noget”, siger ministeren.
Avisens journalister beder Christina Egelund om at være konkret.
Kan du give et eksempel på, hvad det er, der ikke fungerer i dag i forhold til at skulle videreuddanne sig?
”Jeg konstaterer bare, at utroligt få gør det. Én ting handler om vilkårene, og noget andet – og det er måske i virkeligheden det vigtigste – handler om kultur. Det skal være en naturlig inkorporeret del af arbejdslivet, at det er okay at trække stikket og fordybe sig i mere uddannelse”, siger Christina Egelund.
Jeg konstaterer bare, at utroligt få gør detChristina Egelund, uddannelsesminister
Men er det rigtigt at utroligt få danskere videreuddanner sig?
Nej, fastslår Michael Andersen, der er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut og ekspert i aktiviteten på efteruddannelsesområdet.
”Aktiviteten på voksen- og efteruddannelsesområdet har været faldende gennem nogle år, men det er ikke det samme som at utroligt få gør det. Der er fortsat mange danskere, der bruger voksen- og efteruddannelse. Det er bare færre end tidligere”, siger han.
Ifølge Undervisningsministeriets statistik deltog cirka 506.000 beskæftigede danskere i formel voksen- og efteruddannelse i 2018.
Det placerer Danmark på fjerdepladsen i Europa over lande, hvor flest deltager i efteruddannelse, kun overgået af Schweiz, Sverige og Finland.
Adspurgt, hvad Christina Egelunds oplysning om de ”utroligt få” videreuddannede er baseret på, svarer Uddannelses- og Forskningsministeriet, at ”specifikt for kandidatuddannede viser tal fra Danmarks Statistik, at i skoleåret 2018/2019 havde omkring 7 procent af lønmodtagere med en lang videregående uddannelse været på mindst ét voksen og efteruddannelseskursus”.
Tager man derimod udgangspunkt i Undervisningsministeriets statistik, der også inkluderer selvstændige, er andelen 9,3 procent .
Uanset om det er 7 procent eller 9,3 procent kan vi altså med Michael Andersens ord fastslå, at det ikke er ”utroligt få”.
Men ministeriet gør – ligesom Michael Andersen - også opmærksom på en anden pointe i svaret til Akademikerbladet, nemlig at 'der i en periode fra 2011 og frem været tilbagegang eller stagnation inden for offentlig videregående voksen-og efteruddannelse'. Eurostats tal viser da også, at Danmark tidligere indtog den europæiske førsteplads over brug af efteruddannelse.
Men i takt med, at andelen af højtuddannede i efteruddannelse tilsyneladende har været faldende i Danmark, har der også fundet en anden udvikling sted, påpeger Nikolaj Kristiansen, der er professor i økonomi ved VIVE og forsker i efteruddannelse:
Dansk økonomi har befundet sig i et opsving.
”Hvis man ser på finansieringsmulighederne for efteruddannelse, er de generelt rigtig gode og næppe en barriere i Danmark. Til gengæld skal man holde sig for øje, at brugen af efteruddannelse er meget konjunkturbestemt. Når beskæftigelsen er høj, så går vi mindre på kursus. Det er noget, vi gør, når vi har tid”, siger han.
Mens Michael Andersen siger, at de 7 procent (eller 9,2 procent) ikke er 'utrolig få', peger Nikolaj Kristensen på, at brugen af efteruddannelse er konjekturafhængig, hvilket kan være en medvirkede årsag til, at færre deltager.
Men Uddannelses- og Forskningsministeriet peger også på, at de 7 procent 'er lavere end for alle andre uddannelsesgrupper'.
Til sammenligning deltog 11 procent af de ufaglærte og 14 procent af de faglærte i efteruddannelse. Det kan der imidlertid være en god forklaring på, som ministeriet ikke nævner i deres svar, nemlig at løngevinsten ved at deltage i efteruddannelse varierer betydeligt på tværs af uddannelsesgrupper.
Hvor eksempelvis faglærte som ufaglærte har stor økonomisk nytte i at tage et AMU-kursus, så er det samme ikke gældende for universitetskandidater, der tager en masteruddannelse.
Og det er interessant, for Reformkommissionen, der står bag forslaget om at forkorte kandidatuddannelserne, regner med det modsatte. Helt præcist antager kommissionen, at 20 procent af alle 1-årige kandidater vil tage så meget efteruddannelse, at de målt på timelønnen øger deres produktivitet med 3,1 procent.
”Vi ved, at der er positive effekter på løn af efteruddannelse. Det gælder ikke mindst på AMU-kurser og til en vis grad de videregående uddannelsers diplomuddannelser”, siger Nikolaj Kristensen.
Til gengæld er der ikke nogen positiv effekt af efteruddannelse for personer med en lang videregående uddannelse lønmæssigt målt i lønkroner i op til seks år efter masteruddannelsen. Det gælder også, når man ser på det samfundsøkonomiske udbytte, hvor der blandt andet også kigges på udgifterne til den offentlige medfinansiering.
”Det er et ret robust resultat i undersøgelsen, at den samfundsøkonomiske investering i masteruddannelse, som højtuddannede tager, ikke bliver tjent ind igen”, siger Nikolaj Kristensen.
Mens resultaterne i VIVE-undersøgelsen ikke finder positive effekter af videreuddannelse for højtuddannede, når Reformkommissionen altså frem til det modsatte. Her er vurderingen, at der vil opstå en positiv BNP-effekt på 3 mia. kr.
Og den vurdering punkterer VIVE-undersøgelsen ikke, understreger Nikolaj Kristensen.
”Kommissionens forslag er så vidtgående, at vi er inde og pille ved det, som vi økonomer kalder de generelle ligevægtseffekter. Ændringerne er så store, at de omfatter en hel årgang, hvorimod vores undersøgelse kigger på et begrænset antal kursister”, siger han.
”Så du kan ikke sige, at vores undersøgelse modsiger deres antagelser. Men du kan heller ikke sige, at vores undersøgelse bakker dem op”.
Samme melding lyder fra tænketanken DEA, der ligesom VIVE har undersøgt og ikke fundet positive effekter af højtuddannedes efteruddannelse.
Men Tobias Høygaard Lindeberg, DEAs underdirektør, betegner fremtidsudsigterne for regeringens plan om kortere kandidatuddannelser og livslang læring som ”usikre”.
”Det er plausibelt, at vi får et andet arbejdsmarked i fremtiden, der bliver påvirket af en stigende grad af automatisering, samt at vi skal arbejde i flere år end tidligere. Det taler jo i høj grad for at efteruddannelse og livslang læring bliver vigtigere”, siger han.
”Men det ændrer ikke på, at når vi ser på eksisterende undersøgelser, er der ikke dokumentation for, at efter- og videreuddannelse vil give et positivt privat- eller samfundsøkonomisk afkast for kandidatuddannede. Om det vil være tilfældet for 1-årige kandidater er derfor usikkert”.