Det bliver lettere at tale om stress, når det rammer kendte

Den 6. februar fortalte forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) på Facebook, at han sygemelder sig på ubestemt tid efter et ildebefindende.

Bare to dage senere lød meldingen så, at en af Danmarks mest prominente håndboldspillere, den nykårede verdensmester Mikkel Hansen, også sygemelder sig på ubestemt tid. Her på grund af symptomer med stress. 

De to offentlige sygemeldinger taler ind i en ny tendens, fortæller Morten Vejs Willert, der er psykolog og forsker på Institut for Klinisk Medicin – Arbejdsmedicin på Aarhus Universitet.

”Det er blevet mere legalt at sige højt, at man har psykiske udfordringer, uden at det smitter af på ens personlighed og fx den sport, man dyrker. Stigmatiseringen er væk”, siger Morten Vejs Willert.

Ifølge ham skyldes udviklingen blandt andet, at der over en årrække har været flere kampagner om psykiske lidelser. Men det har også haft en betydning, når store personligheder som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen står frem og fortæller åbent om, hvordan hans far blev stemplet som åndssvag.

”Det er med til at rykke ved udviklingen i vores samfund. Vi får et hverdagssprog om dette på samme måde, som når vi fx taler åbent om at have en dårlig ryg”, fortæller Morten Vejs Willert.

Stress er et voksende problem

Undersøgelser viser, at formentligt flere og flere danskere kan spejle sig i de udfordringer, som offentlige kendte dansker nu står frem med.

Kigger vi på danskernes selvoplevede stress, svarede 30 procent af befolkningen i 2021, at de har et højt stressniveau. Det viser rapporten Danskernes Sundhed fra Sundhedsstyrelsen. I 2010 var tallet 20 procent. 

”De stigende tal kan skyldes, at flere mennesker viser tegn på stress, men det kan også være, at folk er blevet mere opmærksomme og taler om det. Vi kan derfor genkende det i os selv. I samme periode er der ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse fx ikke sket en stigning i andelen med dårligt fysisk helbred”, siger Morten Vejs Willert.

En analyse lavet af DM i efteråret 2021 viste, at 47 procent af de adspurgte akademikere var helt enige eller overvejende enige i udsagnet, at de den seneste måned havde oplevet symptomer som ofte forbindes med stress. 46 procent var helt enige eller overvejende enige i udsagnet om, at deres arbejdsplads var præget af stress.

Det kan personer i meget synlige og offentlige positioner som fx politikere eller idrætspersonligheder i særdeleshed mærke. 

”Der er kommet et helt andet pres på offentlige personer om at være tilgængelige. Mediernes deadlines er flydende i dag, og der laves nyheder hele døgnet. Det betyder, at medierne også kan ringe for en kommentar sent om aftenen". 

Men presset gælder også helt almindelige arbejdstagere, forklarer Morten Vejs Willert.

”Vi har mange idealer om, hvad vi skal levere, men hvad gør vi med idealerne og målsætningerne, når ressourcerne ikke er der? Det skal vi have en åben dialog om på arbejdspladsen”.

Gå til lægen, hvis du mærker symptomer

Morten Vejs Willert pointerer, at det er ikke farligt, hvis vi en gang imellem føler os pressede. Det kan være ok i dage eller uger. Men bliver presset vedvarende, uden at der er ordentlig plads til at restituere, er snakken en helt anden.

”Vi skal have mulighed for at hvile ud, dyrke motion og pleje vores venskaber og familie. Og så skal vi kunne sove ordentligt. Vores stresssystem er bygget til at hjælpe os med at overleve. Er vi en i faresituation, skal vi kunne neutralisere faren eller fjerne os fra den. På arbejdet er flugt ikke en mulighed. Så på den måde kommer vores stresssystem i klemme, hvis vi gennem længere tid ikke kan neutralisere eller få luft for presset, og så skal vi have hjælp”, siger Morten Vejs Willert.

Udvikler problemet sig til at give søvnproblemer over flere dage, så er der grund til at hejse et rødt flag.

”Søvnen skal rense hovedet og klare hjernen til næste dags udfordringer. Ingen af os kan holde til det i længden, hvis søvnproblemer tager fart over flere nætter. Så skal man gå til lægen og få en vurdering om man skal holde en pause".

Er man først gået ned med stress, så er det meget individuelt, hvor lang en pause man skal have.

”De første uger kan være rigtigt svære. Der ligger en ubetalt regning, hvor symptomerne skyller ind over os. Derefter letter det langsomt”.

Derefter handler det om at få hjælp til helt basale ting. Man skal have ro til søvn og socialt samvær, i det omfang man orker det. Det kan være en gåtur med en ven på 20 min.

”Det gælder om at få ro på systemet. Når det er sket, så kommer man til nogle samtaler fx med arbejdspladsen. Det kan vække nye symptomer, bare at gå ind over dørtrinnet til jobbet, fordi alt var kaotisk inden sygemeldingen. Måske skal vi have én med, eller man møder ind, når der er lidt ro på. Det skal være korte møder og få timer”, siger Morten Vejs Willert.

Når man langsomt vænner sig til det, skal der lægges en plan for genoptrapning, og hvordan man gradvist skal stige i timer. Men man er nødt til at lægge en plan, der hele tiden skal evalueres, så man ikke presses for hurtigt frem.

”Det er ikke en lige linje frem, for der er ofte små tilbagefald. Vi kan ikke forudsige, hvordan det kommer til at gå. Så der skal være samtaler om, hvor man kan justere, og hvad man skal lave, så det hele tiden tilpasses”.

Det kan være et problem for personer med en normal høj arbejdsbyrde, og som er vant til højt specialiserede opgaver. Det gælder fx akademikere.

"Det kan være svært at komme tilbage gradvist, hvis man har et job med en højt specialiseret arbejdsfunktion. Så skal man måske starte med opgaver, der ligger lidt under ens niveau. Og når man er helt tilbage, skal der være iværksat forandringer, så man ikke bliver syg igen. Og det er ledelsens ansvar”, siger Morten Vejs Willert.

Han understreger, at det gennem hele forløbet er vigtigt at have nogen ved sin side, der kan hjælpe. Det kan være ens egen læge, en psykolog eller en coach, der sørger for at finde en balance.

”Vi har alle en blind vinkel. De fleste får brug for pitstops, hvor man måske trækker stikket lidt, så man ikke får tilbagefald. Det gælder om at være opmærksom på symptomerne, om fx søvnproblemerne vender tilbage. Så skal man bruge de redskaber, man lærer sig, og stopper op i tide”.