Tillidsrepræsentanter vender sig mod centralt element i trepartsaftale

En række DM-tillidsrepræsentanter er lodret uenige i et centralt, men overset element i trepartsaftalen mellem regeringen og KL, Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Akademikerne.

Aftalen har fået stor opmærksomhed for at indfri regeringens valgløfte om et lønløft til blandt andet pædagoger og sygeplejersker.

Men parterne forpligter sig også til at ændre den måde, lønnen fremover bliver fordelt. Det skal ske i form af en mere ”fleksibel løndannelse”, hvilket ifølge aftalen dækker over øget brug af lokalløn, rekrutteringspuljer og organisationspuljer.

I første omgang afsættes én milliard kroner efter 2024 til fleksibel løndannelse.

Det vækker ikke begejstring hos en række DM-tillidsrepræsentanter, som Akademikerbladet har talt med. De peger på, at tildelingen af de løntillæg, som lokalløn består af, ofte virker vilkårlig.

”De lokale tillæg er ofte afhængige af, hvor i organisationen man er. Jo tættere man er på ledelsen og direktionen, jo højere tillæg. Så lokalløn er ikke nogen god ide, hvis der skal være retfærdig løndannelse, der udtrykker kompetencer og kvalifikationer”, siger Margit Johansen, tillidsrepræsentant i DM’ere i Aarhus Kommune.

"Spild og fedteri"

En tillidsrepræsentant med mere end ti års erfaring fra en jysk kommune, mener ligeledes, at en position tæt på chefen kan være nyttig, når tillægskronerne bliver uddelt:

”Jeg er ikke fan af systemet. Det skaber splid, fedteri, intern konkurrence og anden dårligdom. Og min erfaring er, at de mennesker, chefen har mest brug for, render med de største tillæg,” siger tillidsrepræsentanten, der ikke ønsker at stå frem med sit navn.

Ifølge Karina Heuer Bach, specialkonsulent og tillidsrepræsentant for DM’ere i Region Hovedstaden, har medarbejderne ofte svært ved at se lokal løn som retfærdig eller gennemskuelig.

”Selvom cheferne prøver det bedste, de kan, så er det i en del tilfælde en utaknemmelig opgave at forklare hvorfor det blev den ene og ikke den anden kollega, der fik et tillæg, fordi vi er nede på meget små marginer, som er udslagsgivende for, hvem der får, da der ikke er råd til at alle kan få”, siger hun.

Lokale lønkroner er ingen guldgrube

Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatabase viser, at de lokale lønkroner ikke ligefrem er en guldgrube. 

For eksempel har 1.400 DM’ere ansat i regioner fra 2013 til 2023 oplevet, at deres lokalløn i de 10 år voksede fra i gennemsnit 3.729 kr. til 6.753 kr. Det dækker over kvalifikations- og funktionstillæg samt resultatløn og engangsvederlag og svarer til en lønudvikling på cirka 300 kroner om året.

Ligesom flere andre tillidsrepræsentanter peger Karina Heuer Bach på, at besværet med lokal løn ikke opvejer gevinsterne, fordi midlerne er få.

”Alle bruger utrolig meget tid på det. Det gælder naturligvis chefer og tillidsrepræsentanter, men det gælder også medarbejdere, der bruger tid på at lave gode indstillinger om, hvorfor det bør være dem, der får en lønstigning. Og uanset hvad resultatet bliver, så er der altid nogen der bliver skuffede”, siger hun.

Arbejdsmarkedsforsker: Næppe til Akademikere

Heller ikke Camilla Gregersen, forperson for DM, er umiddelbart tilhænger af at øge brugen af lokal løn.

”Vi har ikke rejst et krav om mere lokalløn, og vi er faktisk mere optagede af, at få den lokale løndannelse til at virke ordentligt, før vi bare skruer mere op,” siger Camilla Gregersen.

Derfor har DM i forbindelse med OK24 stillet krav om, at der skal være mere gennemsigtighed og åbenhed om lokalløn, ligesom tildelingen af tillæg skal ske på baggrund af tydelige kriterier.

Ifølge Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, er det godt, ”at der igangsættes et arbejde om et nyt lønsystem med fokus på ny løn.”

”Det positive er netop, at vi har aftalt et grundigt eftersyn som vil forholde sig til de frustrationer, der opleves i dag”, siger Lisbeth Lintz.

”Vi har gang på gang haft krav med til overenskomstforhandlingerne for at rette op – både i forhold til den lokale løndannelse og samspillet med vores lønforløb. Men det har været lappeløsninger, som vi har haft mulighed for at aftale,” tilføjer hun.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus Flemming Ibsen var det imidlertid næppe akademikerne, som regering og arbejdsgivere havde i tankerne, da de med trepartsaftalen fik FH’s og Akademikerneres tilslutning til at ”udvikle og forandre” løndannelsen i kommuner og regioner i en mere ”bæredygtig og fleksibel retning”.

Det handler ifølge Flemming Ibsen snare om at imødegå rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer for faggrupper i velfærdsfag på fx ældreområdet.

”Trepartsaftalen er for mig at se udtryk for en bevægelse, vi har set lige siden coronatiden, hvor man gået fra at snakke om kvalifikationer, resultater og funktioner til at fokusere på rekruttering og fastholdelse, fordi man mangler hænder og hoveder. Det kan oversættes til, at ledelserne vil have mulighed for at veksle løntillæg til aflagte arbejdstimer,” siger Flemming Ibsen.

”Og hvis du laver en særlig rekrutteringspulje rettet til sygeplejersker eller sosu’er, så er der nogen der skal betale, og det er jo for eksempel skolelærerne, HK’erne og akademikerne,” siger han.