Studerende lever for ned til 500 kroner om måneden

Hvad ville du helst - have hovedpine eller spise tør pasta?

Mange studerende skal vælge mellem panodil eller pesto, når står i supermarkedet både sidst og først på måneden.

En undersøgelse fra DM viser, at hver sjette af de adspurgte studerende har rådighedsbeløb på under 1000 kroner om måneden til mad og fornødenheder som for eksempel medicin – og at det står værre til end året forinden.

For 8 procent af de studerende står det endnu værre til. De melder, at kontoen siger mindre end 500 kroner om måneden efter faste udgifter som husleje, mobilabonnement og forsikring. 

Forbrugerøkonom hos Sydbank Ann Lehmann Erichsen er ikke overrasket, men hun synes, at især et rådighedsbeløb på 500 kroner lyder af alt for lidt.

”Det er virkelig vildt. Medmindre man er meget minimalistisk, så har jeg svært ved at se, at det holder i længden. Med 500 kroner til mad på en måned, så skal man drikke vand til morgenmad og spise havregryn til aften.”

Hun vurderer, at den studerende i de tilfælde ikke har et langtidsholdbart budget.

Når en relativt stor gruppe af studerende svarer, at de har højst 1000 kroner til rådighed om måneden, går regnestykket ikke op, fortæller Ann Lehmann Erichsen. 

“Du kan godt overleve på mindre, for det gør de studerende. Man kan sagtens humpe sig fra måned til måned, men så er der intet trygt økonomisk underlag. Det er ikke holdbart den dag, ens tand knækker, eller cyklen går i stykker,” siger Ann Lehmann Erichsen.

De færre penge mellem er hænderne er ikke uden konsekvenser. De studerende i undersøgelsen har svaret, at de fravælger fornøjelser såsom ferie, fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter som følge af deres økonomi.

Mange studerende får også økonomisk hjælp af deres forældre, siger Ann Lehmann Erichsen. Og nogle bor måske også med en partner, som de kan dele udgifterne med og på den måde får en lavere udgifter til for eksempel varme, mad og abonnementer.

Holder ikke i længden

Ann Lehmann Erichsen har for Sydbank udarbejdet det, der hedder et ’minimalbudget’. Minimalbudgettet for en studerende viser, hvor meget man bør regne med, at hverdagen koster, hvis man skal leve sådan længe.

”Hvis man skal leve beskedent og ordentligt som studerende, har man brug for knap 7900 kroner til rådighed, når huslejen er betalt," siger hun.

Det betyder ikke, at mindre ikke kan gøre det, men det giver en idé til et mere langtidsholdbart budget.

I Ann Lehmann Erichsens beregninger dækker de 7900 kroner også over faste udgifter som forsikringer og el. I DM's undersøgelse er rådighedsbeløbet allerede fratrukket de faste udgifter som forsikringer og el. Fælles for begge tal er, at de ikke medregner huslejen.

44 procent af de studerende svarer, at deres økonomiske situation er værre i dag end for et år siden.

Det overrasker ikke Ann Lehmann Erichsen.

“Inflationen er godt nok faldet, men priserne stiger fortsat. Alle på arbejdsmarkedet har fået pæne lønstigninger, men SU'en halter bagefter. Og det samme gælder nok også studiejobbet, hvis man har sådan et,” siger hun.

Minimalbudget for en studerende

Artiklen er opdateret den 4. december med mere information om budgettet.