Gravid forsker: Det Frie Forskningsråd diskriminerede mig

5 ud af 13 minutter.

Så stor en del af et interview kom til at handle om lektor Henriette Autzens gravide mave, da hun den 8. november var kaldt til samtale med repræsentanter fra Danmarks Frie Forskningsråd (DFF).

I lighed med 54 andre ansøgere havde Autzen, der er gruppeleder og lektor på biomedicinsk institut, søgt om en såkaldt Sapere Aude forskningsbevilling på 6,2 millioner kroner til sit forskningsprojekt på KU Sund.

De eksterne reviewers havde hen over sommeren givet projektet og Autzen topscore. Kort efter at ansøgningen var sendt ind i foråret, blev lektoren gravid.

8. november, hvor samtalen fandt sted med repræsentanter fra DFF's faglige råd, var Henriette Autzen 31 uger henne – og bare syv minutter efter, at hun var trådt ind ad døren, kørte samtalen af sporet, forklarer hun.

”En repræsentant fra forskningsrådet gestikulerede i retning af min mave og spurgte, hvordan min tydeligt forestående orlov ville påvirke projektet. Jeg blev noget paf over spørgsmålet. Jeg var forberedt på at fortælle om mine kompetencer som forskningsleder og om mit projekt”, siger Henriette Autzen.

Skulle stå til regnskab

Der var ikke nogen som protesterede over spørgsmålet, så hun svarede, at spørgsmålet ikke var relevant for projektet, idet det var sat til at starte et stykke inde i 2024.

”I situationen følte jeg, at jeg skulle stå til regnskab for, hvordan jeg greb min forestående orlov an for mit nuværende team. Derefter kom der et opfølgende spørgsmål om, hvorledes jeg havde tænkt mig at varetage alle mine samarbejder under min forestående orlov. Et spørgsmål, som jeg heller ikke mente, var relevant for det foreslåede projekt – i hvert fald ikke stillet på dén måde."

Da hun sammen med kollegerne på instituttet øvede på sin præsentation forud for samtalen, ville en kollega vide, hvad Henriette Autzen ville svare, hvis hun blev spurgt til sin graviditet.

”Det fejede jeg fuldstændigt af bordet. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at min samtale om en forskningsbevilling skulle omfatte mine barselsplaner. Det er ikke anbefalet at spørge ind til under et jobinterview, så jeg gik ud fra, at samme regler gælder her," siger Henriette Autzen.

Uacceptabelt og diskriminerende

Få dage efter fik hun afslag på sin ansøgning. Det kom ikke bag på hende:

”Jeg brugte en del tid på at fundere over, hvordan interviewet udviklede sig og hvorfor der ikke var en af de øvrige rådsmedlemmer som lukkede dette samt opfølgende spørgsmål vedrørende min forestående barsel ned og fik samtalen tilbage i et relevant spor. Selv var jeg ikke i stand til det, måske fordi adrenalinet pumpede lidt ekstra hurtigt”.

Henriette Autzen sundede sig, og så sendte hun en klage til forskningsrådets sekretariat. Få dage efter modtog hun en bekræftelse på sin skrivelse.

”Fonden meddelte mig, at de ville behandle min henvendelse som en klage over mit afslag. Jeg forklarede dem, at min klage gik på processen, som jeg mener var diskriminerende og havde været lige så uacceptabel, om jeg så var blevet bevilliget pengene”, fastslår Sund-lektoren.

Kan sidestilles med et jobinterview

Henriette Autzen er ikke alene om at vurdere, at hun er blevet udsat for diskrimination.

”Det ville jeg godt føre en sag på,” siger Tine Birkelund Thomsen, der er juridisk projektchef med fokus på ligebehandling i Institut for Menneskerettigheder.

Hun henholder sig til to domme om beskæftigelsesdirektivet, som er blevet afsagt ved EU-domstolen. Og hun vurderer, at Autzens sag ligger inden for ligebehandlingslovens beskyttelsesområde.

”Forskning er jo lektorens beskæftigelse, og derfor kan man sidestille et interview om en forskningsbevilling med et jobinterview”, forklarer hun.

Det er ikke forbudt at stille spørgsmål til en graviditet under en samtale, understreger den juridiske projektchef.

”Men når DFF vælger at spørge ind til fravær og barsel, skaber det en formodning om, at der også er lagt vægt på det i afgørelsen. Og hvor der normalt er delt bevisbyrde, kommer bevisbyrden i sådan et tilfælde til at ligge alene hos DFF,” siger Tine Birkelund Thomsen.

Henriette Autzen kan vælge at indbringe en klage for ligebehandlingsnævnet, siger juristen fra Institut for Menneskerettigheder.

”Gør hun det, er det DFF alene, der skal godtgøre, at afslaget ikke har en sammenhæng med lektorens barsel”, forklarer Tine Birkelund Thomsen.

DM's forperson Camilla Gregersen kalder det uhørt, at vi i 2023 stadig ser sager som Henriette Autzens.

”Det hører ingen steder hjemme at gøre en kvindes graviditet relevant i en samtale, der i sagens natur bør handle om hendes evner som leder og forsker. Vi skal sikre mænd og kvinder lige vilkår og sikre, at det er kompetencerne, der er omdrejningspunkt i sådanne samtaler," siger Camilla Gregersen.

DFF: Undskyld

Bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond Jørgen Frøkiær var ikke selv til stede, da Henriette Autzen blev interviewet om sit forskningsprojekt. Men han bekræfter hendes beskrivelse af forløbet efter at have talt med deltagere fra Fonden.

”Jeg kan bare sige, at vi er utroligt kede af det forløb. Et interview om bevillinger til et forskningsprojekt skulle aldrig være foregået på den måde, og derfor har Henriette Autzen fået en uforbeholden undskyldning”, siger Jørgen Frøkiær og tilføjer, at det er en enig bestyrelse, der står bag undskyldningen til KU-forskeren.

Danmarks Frie Forskningsfond bevilgede, ifølge sin egen årsrapport for 2022, 1,4 milliarder kroner til 457 forskningsprojekter sidste år. Bestyrelsesformanden understreger, at fonden arbejder for at sikre både ligestilling og diversitet, når de udvælger projekter, blandt andet gennem vejledninger til interviewerne. Nu vil retningslinjerne blive revideret og gennemskrevet én gang til.

”Vi er optaget af at rette op på de fejl, der er begået. Samtidig vil jeg godt understrege, at det hverken var graviditet eller barselsplaner, der var udslagsgivende for, at Henriette Autzen fik afslag. Og det vil også fremgå af den detaljerede tilbagemelding, hun nu har fået”, siger Jørgen Frøkiær.