Efter en storm af kritik udskyder regeringen lov om fleksjob: ”Rammer helt skævt”

”Jeg frygter dårligere vilkår for ansatte i fleksjob og yderligere dumping af vores løn.”

46-årige Line Daa Lajer er ansat fleksjob 10 timer om ugen fordelt på to dage hos Videncenteret ved Huset Venture.

Hun har en bachelor i kommunikation og kandidat i pædagogisk psykologi fra DPU og arbejder det maksimale, hun er vurderet til at kunne af kommunen.

Og hun har været bekymret for den lov, som regeringen kort før jul ville have hurtigt vedtaget. 

Lovforslaget er en del af en større lovpakke, L83, som tredjebehandles tirsdag i Folketinget, og ville blandt andet betyde, at overenskomstsikringen af lønnen til ansatte i fleksjob ville bortfalde.

Og det er et problem, mener Line Daa Lajer.

”Man kan frygte, at det er arbejdsgiveren, der vil drage størst fordel at denne frihed,” siger Line Daa Lajer.

Ansatte i fleksjob ligger i forvejen lavt på timeløn set i forhold til uddannelse og arbejdsopgaver, mener hun.

”Vi har også ringe muligheder for avancering, jobskifte og udvikling. Derudover kan vi ikke starte som selvstændig. Så jeg ser denne aftalefrihed som endnu en forringelse af et i forvejen underprioriteret fleksjobområde.”

Storm af kritik

Det nye lovforslag ville betyde, at når der ikke er en overenskomst i virksomheden, kan arbejdsgiveren og ansatte i fleksjob aftale fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst.

Det har ført til en storm af kritik fra en række organisationer, fagforbund og fra fleksjobbere som Line Daa Lajer, at regeringen ville vedtage et lovforslag lige inden jul med så store konsekvenser uden at have drøftet dem med parterne inden.

Kritikken får nu beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at fjerne den udskældte del af lovpakken, efter første behandling af loven L83 faktisk var gennemført den 23. november.

Det orienterede ministeren Folketingets Beskæftigelsesudvalg om den 1. december.

”Jeg ønsker at udskyde lovbehandlingen af den del af lovforslaget, som omhandler fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår i fleksjob på områder, der ikke er dækket af overenskomst. Derfor fremsætter jeg et ændringsforslag til lovforslaget, således at den del af lovforslaget udgår,” skriver Ane Halsboe Jørgensen.

”Det er vigtigt for mig, at parterne kan se sig selv i de regler, vi fastsætter på området,” skriver ministeren.

Forringelser ind ad bagdøren

I Dansk Handicap Forbund er man ikke imponeret over lovforslaget.

”Jeg bifalder, at ministeren har lyttet til kritikken og udskudt det kontroversielle forslag, men det bekymrer mig stadig, at man overhovedet prøver at liste den slags forringelser ind ad bagdøren,” siger Susanne Olsen, som er formand i Dansk Handikap Forbund.

Her giver det anledning til panderynker, at lovforslag kommer på bordet, uden regeringen har hverken debatteret eller trykprøvet konsekvenserne med personer i fleksjob, som bliver direkte påvirket af lovændringerne.

Arbejdsforhold skal forbedres

De seneste ti år er 30.000 personer blevet visiteret i fleksjob på arbejdsmarkedet.

Selvom fleksjobordningen er en succes målt på antal jobs, så har den brug for et serviceeftersyn. Der er for dårlige arbejdsforhold, fastslog en række forskere fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - tilbage i 2021.

Det ville den nye lov L83 ikke forbedre, fastslår Frederik Thuesen, som er seniorforsker på VIVE.

”Fleksjobberne befinder sig i forvejen typisk i en sårbar position som personer med nedsat arbejdsevne, der ofte kun kan arbejde ret få timer sammenlignet med ordinært ansatte. Derfor står de heller ikke med så stærke forhandlingskort på hånden i forhold til en arbejdsgiver, og derfor risikerer de en mindre favorable aftale med arbejdsgiveren end andre ansatte,” siger Frederik Thuesen.

I 2022 var der ifølge portalen Jobindsats 29.000 personer på ledighedsydelse i løbet af året. De var altså blevet visiteret til et fleksjob, men kunne ikke finde et sådant job.

VIVE er ved at gennemføre en undersøgelse om blandt andet arbejdsvilkår blandt personer i fleksjob. Og selv om undersøgelsen ikke er klar, så mener Frederik Thuesen, der er brug for en bedre fleksjobordning end i dag.

"Der skal skabes en større rummelighed på arbejdsmarkedet, for at denne gruppe borgere kan arbejde nogle timer hver uge. For nogen arbejdsgivere handler det om, at de måske har svært ved at finde arbejdsopgaver til få timer, mens det for andre kan være svært at rumme personer, som på grund af sygdom eller psykisk lidelse er lidt ustabil i mødeaktiviteten. Det er barrierer, som er svære at nedbryde,” siger Frederik Thuesen.