De har selv brugt seks, syv og otte år på studierne. Nu fjerner de det sjette SU-år

Den socialdemokratiske folketingsgruppe har excelleret i at overskride normerede studietider.

Tirsdag aftalte Socialdemokratiet (S) sammen med resten af regeringen og tre blå partier at afskaffe det sjette SU-år, en hjælp til studerende, der ikke er blevet færdige på normeret tid og engang var kendt som det såkaldte ”fjumreår”.

Til gengæld udvides muligheden for at tage slutlån – månedligt 9.000 kr. - fra ét til to år med aftalen, der er indgået med Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.

”SU-systemet skal være rimeligt over for de rengøringsassistenter, murere, pædagogmedhjælpere med flere, der ikke har trukket SU, men som over skatten er med til at finansiere SU for unge på universitetsuddannelser, der har udsigt til en høj livsindkomst,” lød det efterfølgende fra Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører, Rasmus Stoklund i et Tweet.

I samme tråd henviste Rasmus Stoklund til en ny undersøgelse fra Rockwoolfonden.

”40 pct. af dem, der i dag benytter sig af det 6. SU-år, kommer fra hjem med en høj indkomst,” skrev Stoklund.

Langsomme socialdemokrater og studieskiftere

Om Rasmus Stoklund selv brugte af det 6. SU-år, da han fra 2006-2012 gik på Københavns Universitet, fremgår ikke af hans tråd, men med en pedel-far og en frisør-mor, er han næppe fra et hjem med en høj indkomst.

Faktisk viser samme Rockwool-undersøgelse, at 44-46 procent af alle studerende, der kommer fra såkaldte lavindkomsthjem, benytter det sjette SU-år. De udgør en meget lille gruppe af den samlede bestand af studerende, men er dem, der oftest bruger det sjette SU-år.

Rasmus Stoklund er ikke det eneste medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe, der har studeret mere end de normerede fem år på en kandidatuddannelse.

En optælling viser, at kun 3 ud af 17 af de socialdemokratiske folketingsmedlemmer, der har læst på universitetet, har brugt de normerede fem år. De øvrige har typisk brugt 6 eller 7 år, et par stykker er oppe på 8 eller sågar 12 år.

Er selv en god illustration 

Akademikerbladet har spurgt professor og velfærdsforsker Bent Greve, Roskilde Universitet, hvad S-folketingsgruppens egne uddannelsesforløb fortæller om det SU-indgreb, partierne nu har aftalt.

”Det illustrerer klart, at der kan være mange gode og forskellige grunde til, at man enten ikke bliver færdig med sin uddannelse eller er væsentlig længere om det, fordi man gør noget andet undervejs, som kan være vigtigt, også for samfundets måde at fungere på," siger Bent Greve.

Når det gælder den socialdemokratiske folketingsgruppe, er der ifølge ham  formentlig tale om ressourcestærke personer i de fleste tilfælde.

”Men der findes jo også studerende, som har det skidt eller er pressede af forskellige grunde, og som derfor er længere tid om at færdiggøre deres studier," siger han.

Rockwool-fondens nye undersøgelse udpeger ikke særlige risikogrupper, men forskningsprofessor Jacob Nielsen Ahrendt, der står bag undersøgelsen, henviser i Politiken til, at forskning før har vist, at en særlig gruppe studerende har større behov for et ekstra år med SU.

”Vi ved fra tidligere studier, at gruppen af unge fra hjem med lavere indkomst og uddannelse har større gavn af studiestøtte. Det har de, fordi de har større risiko for frafald. Det er derfor, man kan være særligt bekymret for, at netop disse grupper mister retten til det sjette års SU," siger han.

Argumentet mod det hele

Det ændrer ikke ved, at Rockwool-undersøgelsen, som påpeget af Rasmus Stoklund, viser, at studerende med velstillede forældre udgør den største gruppe blandt alle, der bruger det sjette SU-år.

Men det er ifølge Bent Greve et argument, der kan forsvare stort set enhver nedskæring på de lange uddannelser.

”Hvis du ud fra en fordelingsbetragtning ser på, hvem der har glæde af, at vi har lange videregående uddannelser, så er det jo rigtigt, at vi giver mere til nogen, der i forvejen har noget”, siger han.

”Men vi gør det ud fra et teoretisk argument om, at uden fri adgang til uddannelse og et velfungerende SU-system, så vil vi få færre, der tager en kompetencegivende uddannelse”.

Ifølge RUC-professoren går ideen helt tilbage til indførelsen af skoleloven 1814 – en erkendelse af, at uden gratis skolegang ville børn uden for byerne ikke få en uddannelse, fordi forældrene ellers ville sætte dem til at arbejde.

”Den samme risiko løber du med afskaffelsen af SU. Børn af forældre, der ikke har en uddannelse eller kun har en begrænset uddannelse, løber ikke samme risiko for at sætte sig i gæld for at få en uddannelse. Så uden det sjette SU-år, risikerer du, at børn fra hjem uden samme tradition for uddannelse, ender med ikke at få en uddannelse, fordi de ikke tør sætte sig i gæld for at blive færdige," siger Bent Greve.

Men selv med en afskaffelse af det sjette SU-år, vil det danske system- vel forsat være blandt de mest generøse i Europa – også sammenlignet med de øvrige nordiske lande?

”Jo, men det ændrer ikke ved, at vi risikerer at få færre uddannede og en mindre kvalificeret arbejdsstyrke. Det er risikoen."

Så hvad er den socialdemokratiske tænkning i det her?

”Jeg tror, at SU-indgrebet er udtryk for snæver budgettænkning. At man gerne vil frigive nogle penge, som man kan bruge til noget andet. Og det andet er, at man ved at gøre SU’en kortere øger arbejdsudbuddet, fordi de studerende skal skynde sig mere. Men jeg tror som sagt snarere, der er en risiko for, at færre får en kompetencegivende uddannelse.”

Generationskontrakt er presset

Kommende generationer af socialdemokrater vil ikke få samme muligheder for at studere seks eller syv år som Rasmus Stoklund, medmindre de tager SU-slutlån.

Det vil næppe påvirke rekrutteringen af socialdemokratiske partisoldater. Men det kan vise sig at skubbe til andre og større udfordringer for den socialdemokratiske sag, mener Bent Greve.

”Der vil nok være en del unge, der med det her ser en regering og nogle partier, der ikke gør noget for det, de synes er vigtigt, at velfærdsstaten prioriterer. Og det spiller jo ind i deres opbakning til velfærdsstaten og den generationskontrakt, der består i, at man får noget, når man er barn og ung, og betaler noget, når man er på arbejdsmarkedet”, siger han.