Akademikere om historisk trepart: Det er en engangsforestilling

Der blev i går indgået en historisk trepartsaftale mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagerne. Parterne er blevet enige om at give 6,8 milliarder kroner mere til sygeplejersker, pædagoger, fængselsbetjente og sosu'er.

Akademikerne, der repræsenterer de akademiske fagforeninger, har siddet med til forhandlingerne side om side med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Men hvorfor egentlig, når aftalen bliver kritiseret for at være et opgør med den danske model ved at gå uden om overenskomstforhandlingerne, og når pengene slet ikke går til akademikere?

Vi har talt med Akademikernes formand, Lisbeth Lintz.

Regeringen havde på forhånd afsat 3 milliarder kroner til udvalgte faggrupper. Hvad tænker du om, at regeringen går ind og sætter penge af til bestemte faggrupper uden om overenskomsterne?

”Helt grundlæggende er det en rigtig dårlig ide. Den danske model beror på, at lønudviklingen aftales mellem arbejdsmarkedets parter uden indblanding fra regeringen. Så vi ville langt hellere have klaret det indenfor rammerne af overenskomsssystemet. I det øjeblik regeringen giver løftet om at afsætte ekstraordinære midler til bestemte grupper, er der allerede interveneret. Men nu er der lavet en aftale mellem alle parterne, og når den er indgået, skal vi også stå på mål for den.”

Er det ikke et opgør med den danske model? Eller er det en engangsforestilling?

”Dette er helt klart en engangsforestilling, og det er også en klar del af aftalen. Denne aftale har helt ekstraordinært givet muligheden for et lønløft til visse grupper. Aftalen er, at de ekstraordinære midler er uden for reguleringsordningen, så derfor burde midlerne til lønløft for udvalgte faggrupper ikke få indflydelse på de andre gruppers lønudvikling.

"Men det er klart, at systemet alligevel påvirkes af, at nogen allerede før start har fået flere penge end andre – udenom overenskomstbordet. Det påvirker hele systemet. Men nu skal vi finde tilbage til at forhandle overenskomster uden regeringens indblanding.”

Hvordan vil aftalen påvirke akademikerne?

”Aftalen kommer til at påvirke alle akademikere, for vi har givet håndslag på at arbejde for et helt nyt lønsystem. Det har eksisteret i 25 år og er blevet et kludetæppe, som bestemt ikke har brug for flere lapper. Nu skal der laves et nyt system, og det vil sandsynligvis påvirke alle offentligt ansatte positivt – også akademikerne.

Der har været et krav om sammenkædning på det regionale og kommunale område, og det påvirker alle grupper, hvis der sker en strejke. Det har vi i Akademikerne fået forhandlet os ud af. Når vi før har skullet tage stilling til et OK-resultat, har vi oplevet, at for eksempel sygeplejerskerne går i strejke og påvirker alle. Det vil vi undgå ved OK24 ved, at man opgør stemmer for FH for sig selv, og stemmer for akademikerne for sig selv."

Ifølge aftalen skal det være normen at arbejde fuld tid. Hvilke konsekvenser får aftalen for dem, som ikke arbejder fuld tid i dag?

"Der er arbejdskraftmangel, så på det regionale område har man besluttet, at alle har ret til at komme på fuld tid. Det har hidtil ikke været gældende på det kommunale område, men det sker også nu. Det er et større kulturarbejde at arbejde med at ændre arbejdsnormen, så den bliver fuld tid. Men der skal være mulighed for individuelle hensyn. Har man som enlig mor brug for at arbejde deltid, skal man have lov til det.

Langt de fleste offentlig ansatte akademikere er allerede ansat på fuldtid, så der tror jeg ikke aftalen får en stor indflydelse."

Der har været utrolig meget diskussion om kolde versus varme hænder i velfærden. Risikerer trepartsaftalen at få de konsekvenser, at der bliver færre administrative akademikere ansat i det offentlige fremover?

”Det er et svært spørgsmål. Skal man for alvor skære ned på administration, skal man kigge på unødige bureaukrati og regler i alle lag – både fra EU, i staten, regionerne og kommunerne. Det ønsker vi alle at udrydde. Men man kan jo ikke bare fjerne alt administration, for det er også med til at gøre det danske system til et af de mest effektive i verden, og det er, fordi vi har mange veluddannede i de job.”

De offentlige overenskomstforhandlinger venter lige om hjørnet. Hvilken indflydelse får trepartsaftalen på dem?

”Aftaleparterne har givet håndslag på, at de ekstraordinære midler skal implementeres i OK24, så på den måde har trepartsaftalen allerede inden starten fået stor indflydelse. Aftalen kommer til at påvirke OK24 gennem de ekstraordinære midler, der allerede er afsat til visse grupper. Aftalen medfører også ændringer forskellige andre steder aftalesystemet. Det gælder for eksempel indeksering af seniorordningerne for SOSU- og pædagoggrupperne, så ordningerne følger pensionsalderen.

"Men vi har klart og tydeligt sagt: Aftalen skal ikke give udslag i forhandling om mindre lønkroner. Det ekstraordinære lønløft sker uden for reguleringsordningen, og derfor bør det ikke påvirke lønningerne, som aftales. Nu skal vi godt i gang med OK24, og så lander vi forhåbentligt en god aftale.”