Spring menu over
Dansk Magisterforening

Viggo var på vej på pension. Nu er han Danmarks mest citerede forsker

viggo Andreasen

For Viggo Andreasen har det aldrig været en ambition at blive mediedarling. "I starten var det virkelig svært for mig at skulle optræde offentligt. Jeg har ikke fået medietræning og er vant til, at det kan tage år at skrive en artikel", siger han. © Foto: Ulrik Jantzen.

Del artikel:

Pandemien gjorde den 68-årige teoretiske matematiker til den forsker, som medierne talte absolut mest med i 2021.

Det kræver en pandemi at gøre en lektor i teoretisk matematik til et kendt ansigt i landets dagligstuer.

Viggo Andreasen havde aldrig i sin 36 år lange karriere talt med en journalist om sit arbejde, da telefonen på RUC begyndte at ringe i februar 2020.

I starten var det kun et par opkald om ugen, men i løbet af 2021 gik det lettere amok på den 68-årige lektors kontor. Og interessen for hans forskningsfelt, matematisk epidemiologi, er ikke aftaget siden.

"Jeg taler med flere forskellige medier i flere timer hver dag. Jeg svarer alle, der kontakter mig, hvis det overhovedet er muligt. Om morgenen er det typisk radiostationerne, der har bud efter en analyse. I løbet af formiddagen ringer aviserne og nyhedsbureauerne for en kommentar – og ofte bliver jeg også interviewet til tv om aftenen", siger Viggo Andreasen.

Han skjuler det godt bag en mild og imødekommende facade og et tilbud om at hente formiddagskaffe i en halvtom kantine en grå og våd formiddag på RUC. Men i lighed med flere af sine kolleger føler lektoren sig en anelse tyndslidt på vej ind i pandemiens tredje år. Det er ikke uden grund.

Hver eneste dag i 2021 optrådte Viggo Andreasen som ekspertkilde i diverse medier mere end otte gange. Med sammenlagt 2.934 interview på web, print, i radio og på tv blev han den tredje mest citerede ekspert og den hyppigst citerede universitetsforsker herhjemme sidste år.

Det fremgår af en top-50-opgørelse over de mest benyttede ekspertkilder, som Infomedia har udarbejdet for DM Akademikerbladet. Opgørelsen, viser, at 30 ud af de 50 hyppigst citerede ekspertkilder i 2021 var sundhedsfaglige eksperter og forskere fra universiteter, styrelser og hospitaler.

Ser listen:

De 10 mest citerede eksperter

  1. Søren Brostrøm
    Direktør og speciallæge i gynækologi og obstetrik, Sundhedsstyrelsen
    7.579 citater i medierne 2021

  2. Henrik Ullum
    Direktør og professor, Statens Serum Institut
    3.639 citater

  3. Viggo Andreasen
    Lektor i matematik, Roskilde Universitet
    2.934 citater

  4. Michael Bang Petersen
    Professor i statskundskab, Aarhus Universitet
    2.927 citater

  5. Allan Randrup
    Professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet
    2.708 citater

  6. Hans Jørn Kolmos
    Professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitet
    2.399 citater

  7. Eskild Petersen
    Professor emeritus i infektionssygdomme, Aarhus Universitet
    2.263 citater

  8. Camilla Foged
    Professor i vaccinedesign, Københavns Universitet
    1.575 citater

  9. Jens Lundgren
    Professor i infektionssygdomme, Rigshospitalet
    1.574 citater

  10. Lars Østergaard
    Professor i infektionssygdomme, Aarhus Universitet
    1.504 citater

Se alle 50 eksperter på den fulde liste her. Her kan du også læse om metoden bag.

Søren Brostrøm toppede også DM Akademikerbladets liste, da den blev udarbejdet første gang i 2020, mens Henrik Ullum har overtaget andenpladsen fra Kåre Mølbak, der var hans forgænger på posten som direktør for Statens Serum Institut.

Først på en 19.-plads kommer en ikkecoronarelateret ekspertkilde ind, nemlig Roger Buch, der i sin egenskab af forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kommenterede flittigt på efterårets kommunalvalg.

Kun to forskere på listen har en baggrund i humaniora – det er Rusland-kenderen Flemming Splidsboel fra DIIS og historiker Lars Hovbakke Sørensen fra Professionshøjskolen Absalon, der er ekspert i kongehuset. Kun syv på listen er kvinder.

Top-50-listen illustrerer, at to år med corona har været dyre, men vigtige lærepenge for både journalister og forskere. Ifølge Mark Ørsten, der er professor i medier og journalistik på RUC, er der sket et nybrud i mediernes brug af eksperter.

"Både befolkningen og beslutningstagerne har haft brug for stærke fagfolk med en dybt specialiseret viden til at guide os igennem krisen. Og det på en måde, vi ikke har oplevet i mange år", forklarer Mark Ørsten.

Coronakrisen bliver fødselshjælper for klimakrisen

Interesseorganisationer og andre meningsdannere har måttet vige spaltepladsen til fordel for eksperter fra de videnskabelige miljøer.

"Forskerne har fået øjnene op for, hvor værdifuldt det kan være at gå i dialog med journalister. Samtidig er journalister blevet tvunget til i langt større grad at skulle formidle videnskabelige data, tunge regnemodeller og komplicerede konsekvensberegninger", siger Mark Ørsten.

Pandemien har startet en ny type samtale i medierne, som forhåbentlig kan blive fødselshjælper, når andre komplekse kriser som fx klimaforandringerne skal dækkes journalistisk, vurderer RUC-professoren."Vores forskning viser, at befolkningen generelt har brugt medierne mere og også har fået en større tillid til de traditionelle medier under coronakrisen. Det er et lille gennembrud for den vidensbaserede formidling", siger Mark Ørsten.

Det pustede til den faglige ild, at nogle uden for universitetet pludselig interesserede sig for hans arbejde."Og jeg opdagede, at jeg kunne forklare mine fremskrivninger og modeller med samme pædagogiske tricks, som jeg anvender over for nye matematikstuderende, der jo også kommer forudsætningsløse", forklarer RUC-lektoren.

For at komme på mediernes top-50-liste over mest benyttede ekspertkilder skal man enten som Søren Brostrøm kunne kommunikere ekstremt bredt, eller også skal man kunne udlægge på en historie, der konstant udvikler sig.

Ifølge Christoph Ellersgaard, der er sociolog og magt- og netværksforsker på CBS, kendetegner det de hyppigst citerede eksperter, at de primært kommenterer på nyhedshistorier og kun sjældent taler om noget, de selv har sat i gang. "Man kan sige, at forskerne på top-50-listen hjælper os med at forstå verden. Men de er ikke med til at forandre verden", siger han.

Under coronapandemien har de sundhedsfaglige eksperter dagligt leveret analyser af nye indlæggelsestal, nye varianter og nye restriktioner.

"Det passer ind i mediernes nyhedstrekanter, at der er tal, der går op og ned, og en dygtig forsker, der kan sætte dem ind i en kontekst", siger Christoph Ellersgaard.

Det passer ind i mediernes nyhedstrekanter, at der er tal, der går op og ned, og en dygtig forsker, der kan sætte dem ind i en kontekst

Christoph Ellersgaard, forsker i magt og netværk på CBS

Forskerne på top-50 udfører en lidt overset opgave i akademia, mener han.

"De passer deres forskningsfelt, er belæste og kan hives ind med lange mellemrum, når der bliver behov for at orientere om og levere analyser af arbejdsmarkedskonflikter, international politik eller Mars-ekspeditioner".

Forskningsberedskabet har altså vist sig at virke.

"Men skriver du en bog, der prøver at flytter på de helt store tektoniske plader i samfundsstrukturen, så opnår du ikke den samme popularitet og udbredelse som kommunalvalgsforskeren eller kongehuseksperten", siger Christoph Ellersgaard.

Værten sætter dagsordenen

Det er ikke kun coronavirus, der muterer. Også i medierne fik en ny variant for alvor vind i sejlene i 2021, nemlig den såkaldte »pressemødekommunikation".

Først blev journalister kun inviteret til pressemøder, når der stod nye nedlukninger på programmet, men konceptet udviklede sig. Det forklarer Hanne Jørndrup, der er medieforsker på RUC.

"Også myndighederne har indkaldt jævnligt, og det er blandt andet derfor, at så mange ansatte i styrelserne optræder på top-50. Pressemøderne er smarte, fordi det er værten, der sætter dagsordenen, og samtidig har man forsøgt at styre mediernes kritik ved fx kun at give journalisterne to spørgsmål hver", siger Hanne Jørndrup.

Når vi om kort tid er ovre den akutte sundhedskrise, vil der blive reflekteret en del over det lidt enøjede fokus, som ekspertlisten er et udtryk for, vurderer hun."Vi har været i krig og har fokuseret al vores energi på at vinde over sygdommen. Derfor spejder jeg forgæves efter fagfolk, der kan føje andre dimensioner til fortællingen: psykologerne, kulturlivet og ungdoms- og uddannelsesforskerne", siger Hanne Jørndrup.

Det er imidlertid langtfra kun eksperter, der skaber fortællinger."Faktisk benytter medierne færre ekspertkilder, end de interviewer både partskilder og erfaringskilder", oplyser RUC-lektoren.

Vi har været i krig og har fokuseret al vores energi på at vinde over sygdommen. Derfor spejder jeg forgæves efter fagfolk, der kan føje andre dimensioner til fortællingen

Hanne Jørndrup, medieforsker på RUC

Egentlig ville Viggo Andreasen helst have brugt sine sidste arbejdsår i nørdet selskab med den teoretiske matematik og sine studerende, som han altid har kørt et tæt parløb med.

"Jeg havde nok trukket stikket, hvis ikke min kone var blevet ved med at sige: Så er det nu! Og det er vigtigt! Desuden blev det meget tydeligt efter et år med corona, at min kollega Lone Simonsen havde hårdt brug for lidt aflastning", forklarer Viggo Andreasen, der arbejder sammen med »Corona-Lone" på forskningscentret PandemiX.

Fundamentale dagsordener sendes på sygeorlov

Selvom corona-krisen af naturlige årsager har fyldt meget, så illustrerer top-50-listen samtidig en tendens, som forskere første gang beskrev sidst i 60´erne: Når først en dagsorden trender, så akkumulerer den endnu mere opmærksomhed. Det betegnes Matthæus-effekten.

Det forklarer Vincent F Hendricks, der er professor i formel filosofi KU og leder af center for information og boblestudier."Når blikket bliver rettet ét sted hen, og politikerne og medierne samler trenden op, så taler vi alle mere og mere om det. Det kan være et problem, fordi det sender andre fundamentale dagsordener på orlov. Det er jo eksempelvis ganske påfaldende, hvor fraværende klimaforskerne er", siger Vincent Hendricks.

Den samme ’trickle-down’ effekt kan ses i mediernes kildenetværk.

"Når en type som Søren Brostrøm demonstrerer, at han kan mestre både det bløde og det hårde, så bliver der bud efter ham fra både Deadline og Aftenshowet. Brostrøm har været ekspertkilde dobbelt så mange gange som nummer to på listen – Matthæus-effekten igen", påpeger Vincent Hendricks.

En ekspert, der besvarer journalisternes opkald, og gør det svære tilgængeligt, bliver hurtigt sat på mediernes speed-dial."Måske er kvinderne så ringe repræsenteret, fordi der på universiteterne i årevis har siddet en del mænd, som journalisterne således har haft for vane at kontakte", funderer KU-professoren.

Matematiklektor Viggo Andreasen havde egentlig overvejet at gå på deltid og planlagt pension i en nær fremtid. Det var tid til at være mere sammen med familien og give den forsømte have omkring huset i Roskilde lidt kærlighed.

Nu er han gået ned i tid, men det er for at kunne håndtere mediehenvendelserne.

"Jeg har forsket på statens regning hele mit liv, arbejdet med matematiske modeller for sygdomsudvikling siden midt-80’erne og specialiseret mig helt præcis i infektionssygdomme med flere varianter. Jeg har en særlig viden om, hvordan den pandemi, vi står midt i, udvikler sig – og det forpligter", mener Viggo Andreasen.

Set fra en matematisk epidemiologs synspunkt bliver de kommende år rent ud sagt så »skidespændende", at alle planer om at gå på pension er lagt på hylden.

"Der ligger så mange forskningsprojekter og venter. Vi vil gerne undersøge, hvorfor de nye varianter er kommet dobbelt så hurtigt som i tidligere pandemier. Skyldes det håndteringen, vaccineudrulningen eller globaliseringen?" spørger Viggo Andreasen.

Som teoretiker har jeg gået til tørsvømning i hele min karriere. Tænk, at jeg i min levetid skulle opleve at se alle teorierne blive afprøvet i praksis.

Viggo Andreasen, forsker i matematisk epidemiologi på RUC

Når der lige om lidt bliver lidt mere stille, vil han også kaste sig over sæson­effekter, boostereffekter og den naturlige immunitet.

"Som teoretiker har jeg gået til tørsvømning i hele min karriere. Tænk, at jeg i min levetid skulle opleve at se alle teorierne blive afprøvet i praksis", siger han.

"Jeg satser på, at en anden til næste år har overtaget pladsen som den mest citerede universitetsforsker – men coronapandemien slipper jeg ikke. Det bliver simpelthen for interessant".

Metoden bag

Sådan gjorde vi

Listen er udarbejdet for DM Akademikerbladet af analytiker i Infomedia Sebastian Hall Skjøt. Listen er udarbejdet ud fra en søgning i Infomedias database og omfatter de eksperter, der blev citeret mest i danske medier (web, print, radio og tv) i 2021.

Se hele listen her.

Infomedia har søgt i ovenstående medier på ordene ekspert, professor, forsker, seniorforsker, forskningschef, forskningsleder, institutleder, centerleder, lektor, adjunkt, rektor, dekan, ph.d., uddannelsesdirektør, uddannelseschef, uddannelsesleder, professionshøjskolerektor, museumsdirektør, museumsleder, arkæolog, overlæge, speciallæge, læge, styrelseschef, styrelsesdirektør, økonom og cheføkonom.

Dernæst har søgningen taget højde for, at eksperttitlerne stod i nærheden af forskellige udsagnsord som oplyser, afdækker, erfarer, forklarer, fortæller, indrømmer, erkender, forsvarer, undersøger, svarer, siger, mener, fastslår, fortæller, ifølge m.fl.

Det betyder, at der er taget højde for, at personer kan optræde hyppigt i medierne uden at optræde i en ekspertrolle hver gang.

Metoden bag citatoptællingen adskiller sig i 2021 lidt fra metoden, som blev brugt, da DM Akademikerbladet første gang gennemførte undersøgelsen i 2020.

Sidste års liste tog udgangspunkt i »mest omtalte eksperter", i år bygger listen på »de meste citerede og anvendte eksperter". Metoden er baseret på søgestrenge, og artiklerne er ikke gennemgået manuelt, hvilket betyder, at der kan forekomme mindre unøjagtigheder i tallene.