Karina kunne ikke få job med speciale i fransk - og Google Translate har kun gjort det værre

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund var ikke glad, da det tidligere på måneden stod klart, at der igen er blevet optaget færre studerende på universiteternes store sprogfag - engelsk, tysk, fransk og spansk.

”For at være ærlig, så ærgrer det mig. Det åbner døre at kunne fx tysk eller fransk”, sagde hun i Akademikerbladet i midten af august.

For Karina Simonsen åbnede det imidlertid ikke mange døre, at hun i 2004 forlod CBS som cand.ling.merc. i fransk.

”Det var virkelig vanskeligt at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Mere end én gang oplevede jeg, at afdelinger, der arbejdede med sprog og oversættelser, blev nedlagt. Lønmæssigt lå jeg også lavere end konsulenter med en anden faglighed”, fortæller Karina Simonsen.

Det var ikke, fordi den nu 47-årige cand.ling.merc. ikke prøvede:

”Jeg kom egentlig godt fra start. Fik en god stilling som oversætter i et patentbureau. Men fem år senere blev afdelingen nedlagt. Det samme skete på min næste arbejdsplads, et konsulentfirma, i forbindelse med nedskæringer. Og på den næste igen”, siger Karina Simonsen.

Karina Simonsen er ikke alene med sine oplevelser.

Det fortæller ph.d. Jytte Lyngvig. Hun har lavet en undersøgelse om værdien af sprogkompetencer på arbejdsmarkedet for Det Nationale Center for Fremmedsprog.

”Arbejdsgiverne har aldrig anerkendt, at en sproguddannet foruden at være specialist også får en almen, akademisk uddannelse. Ingen taler sprog og kultur op", siger Jytte Lyngvig.

"I de sidste 10-20 år, hvor Google Translate og andre digitale værktøjer er kommet til, er det endda kun blevet værre. Kun de færreste forstår, at det også kræver dybe sprogfærdigheder at bruge de digitale værktøjer optimalt”, forklarer Jytte Lyngvig.

Af hendes egen undersøgelse fremgår det, at medarbejdere oplever at få både bedre arbejdsopgaver og mere værdi på arbejdsmarkedet, hvis de har et fremmedsprog som tillægskompetence.

”Men når arbejdsgiverne tilbyder efteruddannelse, så er det i Excel, aldrig i sprog”, påpeger Jytte Lyngvig.

Professor: Vi uddanner kun turister

Arbejdsmarkedets og samfundets respekt for sprog vil først ændre sig, den dag fagene fransk og tysk igen er obligatoriske i folkeskolen. Det mener Per Øhrgaard, dr.phil i tysk og professor emeritus ved CBS. Han er bl.a. medforfatter til bogen 'Sprogløse verdensborgere', der udkom i 2017.

"Så længe de store sprog er valgfri, opnår de hverken respekt fra børn eller deres forældre. Jeg har i årevis efterspurgt en politisk vilje til igen at give de store sprog den samme status som matematik og dansk, både i folkeskolen og gymnasiet. Ellers uddanner vi kun turister”, siger Per Øhrgaard.

Karina Simonsen er et sørgeligt eksempel på, hvad vi står over for at miste, siger CBS-professoren.

”Det bliver åbenlyst for de unge, at sprog ikke er nogen karrierevej, så selvfølgelig fravælger de sproguddannelserne. Hvert år, når optagene på tysk og fransk er faldet endnu engang, så taler vi om det i 14 dage. Derefter stopper samtalen igen. Vi ved hvad problemet er. Vi har undersøgt det grundigt. Men der er tilsyneladende ingen politisk vilje til at gøre noget ved det”, siger Per Øhrgaard.

Ærgrer mig lige så meget som ministeren

I 2019 kastede Karina Simonsen håndklædet i ringen og opgav at gå efter et job som sprogspecialist.

”Det var da svært. Jeg elsker at arbejde med skriftlige produkter og sikre, at de er sprogligt og grammatisk korrekte. Jeg har nok ærgret mig mindst lige så meget som uddannelses- og forskningsministeren. Det er meget svært at forstå, hvorfor specialister inden for fremmedsprog ikke møder en større anerkendelse”, siger hun.

I dag er Karina Simonsen HR-koordinator på en skole og har i arbejdssammenhæng lagt sine fransk- og engelskkundskaber på hylden. Mange af hendes gamle studiekammerater arbejder heller ikke med fremmedsprog i dag.

”Jeg er meget glad for mit nuværende arbejde, er i et godt miljø og føler, at jeg møder større umiddelbar anerkendelse i denne type job, hvor jeg i stedet bruger mine juridiske kompetencer og mine skriftlige formidlingsevner på dansk”, siger hun.

Hun kan derfor også sagtens forstå, hvorfor stadigt færre unge søger ind på universiteternes sprogfag. Det er også svært for hende at give det en helhjertet anbefaling. Der skal sendes nogle langt mere anerkendende signaler fra virksomheder og organisationer, hvis sprogfagene skal gøre sig nogen forhåbninger om at få tilført ny ilt, mener Karina Simonsen.

”Det vil kræve både specialistlønninger og tydeligere karriereveje. Der skal være en helt konkret påskønnelse af den betydning, det har, at en eksportvirksomhed kan henvende sig til nabolandet på korrekt tysk, eller at et ministerium kan sende forhandlere til EU, der taler fransk og spansk. Først da vender udviklingen”.