7 grunde til, at der altid mangler studieboliger: ”Det vil bare blive værre”

For knap to uger siden fik over 60.000 mennesker et optagelsesbrev til en videregående uddannelse i e-Boks. Et øjeblik, der for mange mennesker er forbundet med glæde. Måske for en del også en vis panik ved tanken om at skulle ind på det berygtede boligmarked i København.

Hver gang der er én almen studiebolig i København eller Frederiksberg Kommune, er der 13 studerende, der kan bo der. Der er altså stadig mangel på billige boliger i hovedstaden.

Curt Liliegreen er direktør i Boligøkonomisk Videncenter, som er en tænketank oprettet af Realdania. Han giver her syv grunde til, at vi altid oplever, at der mangler studieboliger i København.

1. Københavns og Frederiksberg Kommune har fået mange flere indbyggere

Københavns indbyggertal er stigende. Jo flere folk, jo færre ledige lejligheder. Det er et klassisk storbyproblem.
Blandt de nye indbyggere er en del studerende, som der også kommer flere og flere af i København. De er alle interesserede i de samme studieboliger.

”Det er en stoleleg. Når der er flere, der vil have en bolig, er der flere, der må undvære”, siger Curt Liliegreen.

2. Vi mangler de billige bygninger på Brokvartererne fra gamle dage

På brokvartererne i København – Nørrebro, Vesterbro og Amagerbro – plejede der at ligge mindre karrébebyggelser bag de store karréer ud mod vejene. Karréer var sammenhængende firkanter af små etageejendomme, der lå dér, hvor der i dag er baggårde. De blev revet ned under byfornyelsen, især i årene 1990 til 2005. De gamle lejligheder var små, nedslidte og decideret sundhedsfarlige. Ikke desto mindre kan man i dag mærke, at de mangler.

Faktisk er der i dag lige så mange toværelseslejligheder i København, som der var for over 40 år siden. Selvom der er blevet bygget nye, er der forsvundet flere på grund af nedrivninger og sammenlægninger.

3. Studieboliger er ikke blevet prioriteret

Københavns Kommune havde indtil starten af 2010’erne ikke prioriteret at bygge studieboliger. Ifølge Curt Liliegreen er det sandsynligvis kommet bag på Københavns Kommune, at der kommet så mange studerende. ”Man er blevet taget på sengen af Københavns succes”, siger han.

Ifølge Curt Liliegreen har Københavns Kommune nu slået om, fordi den har indset, at der mangler boliger til de unge.

4. Airbnb har fjernet de ledige værelser

Før i tiden havde studerende i København lettere ved at leje et værelse i en lejlighed. Airbnb har gjort det sværere, fordi mange af værelserne nu bliver lejet ud til turister, fortæller Curt Liliegreen. Det er uklart, hvor mange værelser der er tale om, fordi det kun er Airbnb selv, der har indblik i de tal. Men blandt andre Dansk Erhverv har advaret om problemet.

5. Tidligere regler spændte ben for små lejligheder

Der er slet ikke nok lejligheder med ét eller to værelser i København.
Det skyldes blandt andet, at det i en årrække var bestemt af myndighederne, at nye lejligheder skulle have en gennemsnitsstørrelse på 95 kvadratmeter. Det blev ændret til 50 kvadratmeter, men det betyder nu, at der er mangel på små lejligheder i København – dem, som de studerende typisk bor i.

For selv om reglerne nu er blevet ændret, tager det lang tid at bygge nye lejligheder.

6. Boligmarkedet er ikke indrettet til de studerende

Mange af de boliger, der har mærkatet ”ungdomsbolig”, er så dyre, at en typisk studerende ikke har råd til at bo der med sin SU som den eneste indtægt. Det er blandt andet fordelagtige vilkår for forældrekøb, der har været med til at presse priserne op.

Det betyder, at dem, der kan få hjælp fra forældre eller har et job ved siden af, har råd til at leje sig ind, men studerende uden ekstra midler har dårligere vilkår.

Ifølge Curt Liliegreen er nogle studieboliger i virkeligheden lejet af voksne, som allerede er på arbejdsmarkedet.

7. København elsker at renovere

Når en lejlighed bliver renoveret, stiger huslejen. Både Københavns Kommune og boligselskaberne har været lidt for glade for at renovere, mener Curt Liliegreen. Han har en opfordring.

”Vi skal ikke bare bygge. Vi skal også forhindre, at vi mister de billige boliger. Vi skal aldrig renovere en bolig, som er til at betale, medmindre det er absolut nødvendigt”, siger han.

Det er en tendens, man også ser i byer som New York og Berlin, hvor gentrificeringen gør nogle kvarterer så dyre, at beboerne må flytte derfra.

Det bliver svært at bremse udviklingen

Men hvad kan vi så gøre ved det? Hvordan kan det blive lettere for studerende at finde boliger i byen tæt på deres studie?

Curt Liliegreens bud på fremtiden er hård at sluge, hvis du håber at høre, at det nok skal blive lettere alt sammen.

”Det bliver godt nok svært at bremse det her. Uanset hvad du gør politisk, så fortsætter det bare”, siger han.

Når der kommer flere boliger, som er til at betale, vil det blot føre til, at flere mennesker flytter til København. Og mange af de store boligprojekter ligger langt ude i fremtiden.

”Mit bud er, at det vil blive værre. Det vil altid være et problem, at der ikke er nok ungdomsboliger i hovedstadsområdet”.

Enkelte lyspunkter

Der er imidlertid enkelte positive tiltag, der skal gøre det lettere for studerende at finde bolig.

Til oktober forventes Folketinget at vedtage en ny planlov, der blandt andet skal sikre, at nye studieboliger fremover kun er til studerende.

Det er fornuftigt, mener Curt Liliegreen.

”Ellers risikerer man at bygge et discountboligmarked til de voksne, der ikke har råd til at være på det almindelige boligmarked".

Københavns Kommune har også indført regler om, at midlertidige ungdomsboliger – som containerboligerne på Refshaleøen - kan få lov at stå 10 år, før de skal fjernes.

I sidste ende må de studerende også være realistiske, mener Curt Liliegreen. Virkeligheden er den, at flere må søge mod andre kommuner for at finde bolig. Og måske er det ikke nogen katastrofe.

”Du kan jo også overleve ved at bo i Gladsaxe. I New York ville man ikke kunne forstå, at Hvidovre ikke ligger midt inde i København. De studerende kan overleve ved at tage S-toget”.