Underviserne om ny læreruddannelse: ”Indholdet af timerne bliver lige så vigtigt som antallet”
”Jeg håber virkelig, at de faglige spydspidser, som underviser på læreruddannelsen, får en stor stemme i de grupper, som skal til at formulere fagenes mål", siger Anders Henning Simonsen. Foto: Jonas Alstrøm
Det er en rigtig god aftale, som parterne har landet om et løft af læreruddannelsen. Nu skal de faglige spydspidser inddrages, så udbyttet af den ekstra undervisningstid bliver størst muligt, lyder opfordringen fra DM’s professionshøjskoleundervisere.
Aftalen om en ny læreruddannelse, som blev indgået tirsdag af et bredt politisk flertal, er blevet vel modtaget af de studerende såvel som rektorerne på landets professionshøjskoler.
Også læreruddannelsens undervisere ser yderst positivt på, at den trængte uddannelse nu kan se frem til forbedrede rammer.
”Man skulle næsten tro, vi selv havde siddet i forhandlingsrummet. Aftalen adresserer en del af de problemer, som længe har været en sten i skoen ude på uddannelserne”, siger Anders Henning Simonsen, der er lektor på læreruddannelsen i UC Syd foruden at sidde i bestyrelsen for DM Professionshøjskoler.
Det er især de 2-4 flere undervisningstimer, en forlænget praktikperiode samt afskaffelsen af modulopbygningen, der vækker begejstring.
Det er også glædeligt, at de pædagogiske fag gør comeback, ligesom det er helt afgørende, at det økonomiske løft af uddannelsen er gjort permanent..
”Vi har fået alt for mange akutte indsprøjtninger. Nu kan vi se frem til mere tid til forberedelse, vejledning og feedback”, konstaterer Anders Henning Simonsen.
DM skal deltage i følgegruppe
Det er imidlertid ikke nok, at rammerne nu er forbedret.
”Jeg håber virkelig, at de faglige spydspidser, som underviser på læreruddannelsen, får en stor stemme i de grupper, som skal til at formulere fagenes mål. Her tænker jeg særligt på repræsentanter fra fagenes faglige foreninger”, siger Anders Henning Simonsen.
I DM´s professionshøjskolesektor har man med tilfredshed noteret sig, at repræsentanter fra fagforeningen DM skal deltage i et nyt forum, som skal følge og understøtte implementeringen af den nye læreruddannelse.
”Det betyder, at vi kan være med til at sikre, at den forbedrede ramme bliver brugt på et fagligt løft, og at de nye penge går specifikt til læreruddannelsen frem for bare at ryge i professionshøjskolernes fælleskasse”, understreger UC Syd-lektoren.
Minister: Det er fagligt ambitiøst
Jesper Petersen (S) var en glad og stolt uddannelses- og forskningsminister, da han tirsdag præsenterede den nye læreruddannelse.
I en pressemeddelelse slog han fast, at aftalen medfører flere timer, højere kvalitet og mere praktik for de studerende, så man ganske enkelt er mere parat til den alsidige opgave, det er at være lærer i dag.
”En fagligt ambitiøs og forbedret uddannelse er samtidig et vigtigt skridt for at tiltrække, uddanne og fastholde uddannede lærere nok til eleverne i folkeskolen”, lød det fra Jesper Petersen.
I interesseorganisationen Danske Professionshøjskoler glædede forkvinde Camilla Wang sig både over, at læreruddannelsen får fokus på den almene dannelse og den studerendes professionelle og personlige udvikling, og at professionshøjskolerne desuden får større frihedsgrader til at tilrettelægge uddannelsen.
Det giver en langt mere robust og langtidsholdbar læreruddannelse, vurderer hun.
”Det her er ambitiøs og langsigtet uddannelsespolitik når det er bedst”, hed det i en kommentar fra Camilla Wang.
Her er hovedpunkterne i den nye aftale:
- Der bliver afsat 200 millioner årligt til professionshøjskoler og kommuner som meduddannere til bl.a. flere timer til undervisning og feedback, mere og bedre praktik og uddannelse af praktikvejledere.
- Aftalen sikrer, at de lærerstuderende vil få to til fire timers undervisning mere om ugen for at styrke fagligheden. bl.a. flere timer til undervisning og feedback, mere og bedre praktik og uddannelse af praktikvejledere.
- Aftalen sikrer, at de lærerstuderende vil få to til fire timers undervisning mere om ugen for at styrke fagligheden.
- Praktikperioden bliver forlænget med en tredjedel, så de studerende har praktik på alle fire år.
- Kommunerne får nye opgaver med bl.a. mere praktik, øget praksissamarbejde med uddannelsen og uddannelse af praktikvejledere. Hermed lægges grunden til udvikling af egentlige uddannelsesskoler. Opgaverne finansieres fra 2024 i kommunerne inden for rammerne af bloktilskuddet svarende til 75 mio. kr. årligt.
- De studerende vil få mere feedback og vejledning. Blandt andet i form af årlige studiefaglige samtaler.
- De studerende vil få mere øvelsesbaseret undervisning i f.eks. klasseledelse, inklusion og skole-hjem-samarbejde mv.
- Specialpædagogik indføres som undervisningsfag på læreruddannelsen.
- Uddannelsen afsluttes med en lærerfaglig bacheloreksamen, der består af en større skriftlig opgave og en mundtlig prøve. Gennem uddannelsen vil der være i alt 10 professionsrettede prøver.
- De mange og detaljerede mål i de nuværende fagbeskrivelser forenkles og erstattes med klare formål for uddannelsen, så den enkelte underviser og uddannelse får mere frihed.
- Modulopbygningen afskaffes, og fagene bliver omdrejningspunkt. Det skal bidrage til et stærkere fællesskab under uddannelsen og understøtte højere trivsel og lavere frafald.
Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet
