Trods anbefaling: Gymnasielærernes uddannelser er ikke fredet
"Det er afgørende for os at holde fast i den toårige kandidatuddannelse for gymnasielærere. Den kan jeg godt være alvorligt bange for, at man vil svække", siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler. © Foto: Rie Neuchs
Hvad skal gymnasielærernes fremtidige uddannelsesniveau være? Det er uklart med regeringens reformudspil om at halvere kandidatuddannelser på trods af, at Reformkommissionen anbefalede friholdelse af gymnasielærerne. Fagforening advarer mod at svække gymnasielæreres faglighed.
Skal fremtidens kandidatuddannelser til gymnasielærerne også forkortes til et år? Det har været et åbent spørgsmål, siden regeringen fremlagde reformudspillet ’Danmark kan mere III’ i mandags.
Svaret på spørgsmålet kommer man til at vente på, fordi Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser nu til Akademikerbladet, at denne afgørelse kommer til at ligge i hænderne på det ’Reformudvalg’, der ifølge regeringens udspil skal oprettes til at arbejde med at udforme et konkret bud på fremtidens kandidatuddannelser.
Det sker på trods af, at den såkaldte Reformkommission, der anbefalede omlægningen af kandidatuddannelserne, som regeringen nu har gjort til politisk virkelighed, ellers var klare i mælet om gymnasielærernes uddannelse i fremtiden: Uddannelsespladser til gymnasielærerne skal friholdes omlægningen af kandidatuddannelserne og dermed fortsat være toårige kandidatuddannelser.
Sådan fremgik det af Reformkommissionens rapport fra april.
Regeringen har valgt at følge Reformkommissionens anbefalinger om at friholde autorisationsuddannelserne, såsom læger og psykologer, men anbefalingen om at friholde gymnasielærerne har regeringen altså ikke taget med i udspillet.
Det kommende Reformudvalg, der skal afgøre uddannelseslængden for bl.a. gymnasielærerne, kommer ifølge regeringens udspil til at bestå af ”uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, studerende og ministerier mv.”. Reformudvalgets arbejde estimeres til at tage cirka to år.
Fire centrale punkter i regeringens uddannelsesudspil
- Halvdelen af kandidatuddannelserne på universiteterne skal omlægges til en etårig kandidat (75 ECTS) eller en 2-4-årig erhvervskandidat (75/120 ECTS), hvor uddannelsen tages sideløbende med et 25 timers arbejde om ugen
- Regeringen garanterer mindst 15 timers undervisning og vejledning ugentligt på den etårige kandidatuddannelse samt bedre muligheder for efteruddannelse
- Uddannelsesudspillet fremlægger, hvor stor en andel af uddannelserne, der skal omlægges fordelt på hovedområder: 70 procent omlægges på humaniora og samfundsvidenskab, 30 procent på naturvidenskab og teknik og 10 procent på sundhedsvidenskab
- Omlægningen vil frigive et provenu på 2 milliarder kroner. Den ene halvdel investeres i universitetsområdet, og den anden fordeles til uddannelser på velfærdsområdet og bredt til uddannelse og undervisning
-
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Det vil være en svækkelse af elevernes uddannelse, og den svækkelse vil sprede sig som ringe i vandetTomas Kepler, formand, Gymnasielærernes Lærerforening
Fagforening bekymret
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) møder usikkerheden om deres medlemmers fremtidige uddannelse med undren.
Formand for GL, Tomas Kepler, er uforstående for, hvorfor regeringen ikke har fulgt Reformkommissionens anbefalinger og sidder tilbage med bekymring.
”Jeg havde meget gerne set, at vi ikke havde den usikkerhed over hovedet. Nu sidder jeg med en stor bekymring for, at der skal skæres et år af den uddannelse, som man baserer sig på”, siger han.
En barbering af kandidatuddannelserne for gymnasielærerne vil nemlig få konsekvenser for gymnasielærernes faglighed og dermed også elevernes, mener Tomas Kepler. Han advarer mod at skære et år af gymnasielærernes uddannelse, da han mener, det vil forringe uddannelseskvaliteten på gymnasieskolerne.
”Det er altafgørende at holde fast i fem års uddannelse for lærerne. Det er vanskeligt at blive kandidat i to fag på under fem år, hvilket i praksis er det, man er, når man underviser i gymnasiet. Det vil være en svækkelse af elevernes uddannelse, og den svækkelse vil sprede sig som ringe i vandet. Det er nødvendigt såvel for den enkelte som for os alle, at vores gymnasielever får den faglige ballast med”, siger Tomas Kepler.
Det virker visionsløst. Det virker ikke som om, at Danmark skal kunne mere men derimod som om, at dele af uddannelses-Danmark skal kunne mindreTomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
GL: Fagligheden er en grundpille
Det er ikke kun forringelsen af gymnasielærerens faglige ballast, der vil betyde dårligere kvalitet i gymnasieuddannelserne. Også de andre fagligheder og forpligtelser, en gymnasielærer har, vil ifølge Tomas Kepler lide et knæk, hvis uddannelsesniveauet forringes.
”Fundamentet for en gymnasielærer er fagligheden, så alt rundt om, såsom den almene dannelse, pædagogisk og didaktisk faglighed, vil også blive svækket. Fagligheden er det, gymnasielærerne står ud fra, så det er at rokke ved en grundpille. Det er det, der er helt centralt for os.”.
Det samlede uddannelsesudspil fra regeringen vækker også frustration hos GL. Han mener, det er ”uambitiøst” af regeringen at omfordele penge internt i uddannelsessystemet i stedet for at tilføre det samlede system flere penge.
”Det virker visionsløst. Det virker ikke som om, at Danmark skal kunne mere, men derimod som om, at dele af uddannelses-Danmark skal kunne mindre”, siger Tomas Kepler.
