Reformudvalg spændes for S-regeringens kandidat-mejetærsker

50 procent af kandidatuddannelserne skal gøres etårige. Det lægger regeringen op til i udspillet 'Danmark kan mere III'.

Men hvilke konkrete uddannelser, der med fordel kan blive kortere, peger regeringen ikke på. Det skal besluttes af et ’reformudvalg’ med repræsentanter for de studerende, universiteterne, arbejdsgiverne og ministerierne.

Det kan dog blive med en lidt underlig stemning, at udvalget kommer til at arbejde. For opgaven bliver at gennemføre en beslutning, som ingen på forhånd er blevet hørt om, og som de fleste ser på med skepsis.

En mærkelig rækkefølge, konstaterer Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.

”Man kommer med historisk stor reform, og bagefter nedsætter man reformudvalg. Vi havde håbet rækkefølgen havde været omvendt. At man først nedsatte er udvalg med forskellige relevante parter, og så kunne vi gennem analyser og dialog nå frem til, hvilken reform der var brug for”, siger han.

I regeringens oplæg er der bestemt en fordeling af, hvor stor andel af uddannelserne på hvert enkelt hovedområde, der skal gøres til 1-årige. For humaniora og samfundsvidenskab er det 70 procent, naturvidenskab og teknik 30 procent og 10 procent på sundhedsvidenskab.

”Måske skulle man kalde det implementeringsudvalg. Jeg kan ikke se, der er så meget reform i det arbejde – den er de jo kommet med. Vi vil selvfølgelig deltage og være konstruktive. Vi ville bare så gerne have været med før”, siger Jesper Langergaard.

DSF: Regeringen gambler med uddannelser

Også de studerende føler lidt, at de bliver spændt for en vogn, hvor retningen er sat.

”Man kommer med et endemål med nogle meget snævre rammer, og så nedsætter man et udvalg. Det er lidt bagvendt”, siger Julie Lindmann, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

DSF ser stærkt kritisk på udspillet, og det er en kritik, man vil fastholde, selv om man selv kommer til at sidde i et reformudvalg.

”Vi vil selvfølgelig deltage og gøre det så godt som muligt. Men det er ikke os, men regeringen, der har sat endemålet. Jeg har svært ved at se, hvordan man får den her struktur til at hænge sammen", siger Julie Lindemannd og fastslår:

"Skal nogle uddannelser have både 1-årige og 2-årige kandidater? Hvad med retskravet? Når man reducerer en uddannelse fra 120 til 75 ECTS-point bliver der jo nogle kurser, noget metode og faglighed, man kommer til at mangle. Så vi synes lidt, der bliver gamblet med vores uddannelser”.

Savner analyse af problem

Regeringen begrunder reformen med, at mange akademikere ifølge en studieundersøgelse oplever, at overgangen fra studie til arbejdsmarkedet er svær. Derfor skal de akademiske uddannelser gøre mere arbejdsmarkedsrettede.

Samtidig anser regeringen det for et problem, at der på nogle uddannelser er et lavt antal undervisningstimer samt for lidt tid til vejledning og feedback. Reformen af kandidatuddannelser vil ifølge reformudspillet frigøre omkring 2 mia. kroner, hvoraf 1. mia. kroner vil kunne geninvesteres i mere undervisningstid.

”Vi vil sikre højere kvalitet, mere vejledning og sådan set også bedre trivsel”, sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da udspillet blev præsenteret mandag.

Udspillet har dog allerede påkaldt sig en storm af kritik, særligt fra universiteternes side.

”Vi savner en analyse og en begrundelse af en så stor forandring. Vi er ikke sikker på, at det er det, erhvervslivet efterspørger. Vi er ikke sikker på, man kan få samme kvalitet ved at speede op og nå det hele på den halve tid. Kan man nå at få praktikforløb, projektorienteret forløb, udenlandsk ophold, speciale? Og kommer det ikke til at stresse de studerende voldsomt”, spørger Jesper Langergaard.

Han håber på, at de politiske forhandlinger om udspillet vil åbne tingene op for et eventuelt reformarbejde.

”Nu er der jo valg lige om hjørnet. Men hvis man går videre med det her, håber jeg, der bliver åbnet mere op for rammen, at man peger på de problemer, der skal løses, og så lader reformudvalget arbejde, før man laver reformen”.

Bekymrede arbejdsgivere

På arbejdsgiversiden bliver regeringsudspillet også modtaget med en vis bekymring. For eksempel i forhold til, om mere erhvervsretning rimer på kortere uddannelser.

”Vi ved, at de studerende er rigtig dygtige til selv at praksisrette deres uddannelser gennem studierelevant arbejde, og det er også noget, der virkelig virker i forhold til at få det første job. Men laver man et mere intensivt studieforløb, så er der mindre tid til at praksisrette gennem studiejob og praktik. Det er en stor bekymring, vi har”, siger Mads Eriksen, uddannelsespolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening.

Han savner en mere gennemtænkt løsning på tværs af alle videregående uddannelser.

”Hvis universitet skal til at lave mellemlange praksisrettede videregående uddannelser, hvad er det så, erhvervsakademikerne og professionshøjskolerne skal? Måske ville det give bedre mening at flytte nogle uddannelser derover og så optage færre på universitetet”.

Mads Eriksen håber ligesom Jesper Langergaard på, at der i et reformudvalg reelt bliver lidt mere mulighed for at komme med input til gode løsninger.

"Vi er meget optaget af, at det her ikke fører til ringere uddannelser, og vi har også sat spørgsmålstegn ved, om at det er den rigtige måde at gøre det på. Så det ville da være glædeligt, hvis vi kunne åbne reformværktøjskassen lidt mere”.