Advokatrådet: Der er brug for klare regler for advokatundersøgelser

En ny vejledning til advokater, som bliver hyret af organisationer og offentlige myndigheder til at udføre advokatundersøgelser, bliver offentliggjort i dag.

Vejledningen har været undervejs, siden en række sager om #Metoo og krænkende adfærd på arbejdspladserne fik både medier og de involverede parter til at stille spørgsmål ved retssikkerheden.

Vejledningen skal, ifølge Advokatrådets formand Martin Lavesen, præcisere over for advokaterne, hvordan de skal udføre undersøgelserne, og hvilke pligter der følger med.

”Vi forudser, at der vil komme en stigende efterspørgsel på advokatundersøgelser fra institutioner, myndigheder og arbejdspladser, og derfor har det været vigtigt med en præcis varedeklaration, som både advokater og borgere kan henholde sig til", siger Martin Lavesen.

Professor: undersøgelser er ikke uvildige

I det seneste nummer af Akademikerbladet udtrykker en række eksperter i artiklen 'Cover my ass-strategier' deres bekymring for, at advokatundersøgelser alt for ofte kommer til at fungere som ’juridisk tryllestøv´, fx når en opdraggiver lander i en shitstorm eller ikke tør træffe en ubehagelig beslutning.

I artiklen kalder Ditlev Tamm, professor i retshistorie, det desuden for en vildfarelse, at offentligheden sætter lighedstegn mellem en advokatundersøgelse og domstolene:

”Advokater kan ikke agere som advokater udenfor retsvæsenet. Der bliver ikke foretaget vidneudsagn og en undersøgelse er bestemt heller ikke uvildig eftersom den er bestil af en part i sagen”, sagde Ditlev Tamm i artiklen.

Andre kompetencer skal inddrages

Advokatrådets formand erkender, at der har været en del forvirring om, hvilken status advokatundersøgelser har og hvordan de skal bruges som beslutningsgrundlag i fx #metoo sager eller sager om dårligt arbejdsmiljø.

”Samtidig har vi internt i branchen haft et behov for at diskutere, hvornår der er brug for vores kompetencer, og hvordan advokater skal undgå at blive nyttige idioter i sager, hvor nogen har brug for at vaske hænder”, forklarer Martin Lavesen.

Han vil ikke give konkrete eksempler på sager, hvor advokater burde have sagt nej til at forestå en undersøgelse.

”Men der kan være sager, fx  om syge kulturmønstre eller uformelle magtstrukturer på en arbejdsplads, hvor advokater skal blive mere skarpe i forhold til at inddrage fx psykologer eller arbejdsmiljø-eksperter”, vurderer Advokatrådets formand.

Transparency: Tydelighed er vigtigt

Med vejledningen svarer Advokatrådet på to væsentlige spørgsmål. Det mener Jesper Olsen, der er formand for NGO´en Transparency International Danmark.

”Det er godt, at vi får en klarhed over, hvad der forstås ved 'uvildig' advokatundersøgelse, og en tydelighed om, på hvilke vilkår man medvirker i en undersøgelse. Både for dem, der bidrager med oplysninger og dem, hvis forhold undersøges”, siger Jesper Olsen.

Han roser også Advokatrådet for at gøre det klart, at den der bestiller en advokatundersøgelse ikke kan fralægge sig ansvaret for de svære beslutninger, der nogle gange skal træffes.

”Advokatundersøgelser giver et beslutningsgrundlag. Men ansvaret, det står man selv på mål for”, siger Jesper Olsen.

Mest muligt skal være offentligt

Når det er sagt, er der stadig behov for en debat om, hvad formålet er med at igangsætte en advokatundersøgelse.

”Lidt populært sagt: Vil man tæt på sandheden, så man kan lære af den? Vil man have en til at tage ansvaret eller tiden til at gå”, siger Transparency Internationals danske formand.

Derudover opfordrer han til, at undersøgelser skal bestilles på en sådan måde, at mest muligt kan offentliggøres - hvis ikke alt.

”Det giver den største troværdighed. Det sagt med den respekt, at der kan være sager og forhold, hvor det ikke er hensigtsmæssigt”, tilføjer Jesper Olsen.

Foruden vejledningen til advokaterne har Advokatrådet også udarbejdet en guide med oplysninger til borgere og medvirkende i Advokatundersøgelser. Begge dele er tilgængeligt på advokatrådets hjemmeside:  https://www.advokatsamfundet.dk/