Kortere uddannelser kan føre til færre udvekslingsstuderende

Regeringens ønske om kortere og mere erhvervsrettede kandidatuddannelser kan ende med at gøre Danmark til et mere isoleret studieland.

For de frivillige studieophold, hvor danske studerende tager et eller flere semestre af deres uddannelse på et udenlandsk universitet, er noget, der vælges fra, når man presses på studietiden.

Det fortæller RUC-lektor Laura Louise Sarauw, der forsker i uddannelsesreformer og den europæiske Bolognaproces.

”Undersøgelser viser, at studerende er utrolig følsomme overfor tidspres, når det handler om at til- og fravælge studieophold i udlandet. Så i forhold til studerende, der kommer til at tage 1-årige kandidatuddannelser, peger al forskning på, at de kommer til at fravælge udvekslingsophold som del af deres kandidatuddannelse”, siger hun.

I forbindelse med Fremdriftsreformen i 2014 undersøgte hun selv, hvordan den strammere tidsramme for uddannelsen ville påvirke studerendes valg og prioriteter under studiet.

”Jeg lavede en undersøgelse blandt 4.300 studerende på tværs af alle danske universiteter, og den viste, at de studerende som konsekvens af Fremdriftsreformen forventede at ville fravælge udlandsopholdet og desuden også studiejobs og virksomhedssamarbejder”, fortæller hun.

Fremdriftsreformen havde til formål at sænke gennemførselstiden og indebar blandt andet at studerende blev tvangstilmeldt fag og eksamener svarende til 30 ECTS-point.

Udlandsophold fravælges ved tidspres

I udspillet ’Danmark kan mere III’ foreslår regeringen af omkring halvdelen af kandidatuddannelserne skal gøres 1-årige. I de 1-årige kandidatuddannelser skal de studerende til gengæld have et forholdsvist større læringsmål på 75 ECTS mod normalt 60 ECTS årligt. Derfor tror Laura Louise Sarauw at pres-effekten vil være endnu større.

”Hvis de studerende skal tage 75 ECTS og ikke bare 60 ECTS på et år, bliver de pålagt et tidspres langt ud over det, der kom med fremdriftsreformen. Derfor må risikoen for at de fravælger udlandsophold forventes at være endnu stærkere”.

Regeringens udspil om 1-årige kandidatuddannelser rummer dog også en anden risiko, mener Laura Louise Sarauw. Nemlig at flere vil vælge at tage hele deres kandidatuddannelse i udlandet.

”Hvis man absolut gerne vil til udlandet, vil det for nogen være oplagt at vælge en model, hvor man slet ikke tager nogle semestre i Danmark. Det kan måske spare staten for nogle uddannelsesomkostninger, men på sigt vil det være enormt dårligt for arbejdsmarkedet, fordi risikoen er større for, at de færdiguddannede kandidater finder arbejde i de lande, hvor de har uddannet sig. Tit er det jo de dygtige og ressourcestærke studerende, der gerne vil prøve sig af i udlandet”, siger hun.

Brud med Bologna-samarbejde

I universitetsledelserne frygter man også, at en omlægning til 1-årige kandidatuddannelser vil få negativ effekt for den internationale udveksling af studerende.

”Jeg kan ikke se andet, end at det her betyder mindre international mobilitet. For de vinduer for udveksling, der er, typisk når du har taget din bachelor, bliver meget mere begrænsede for den halvdel af de kandidatstuderende, der skal gennemføre den på et år. Det kan der ikke være nogen tvivl om”, siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.

På europæisk plan har der siden 1999 været et samarbejde – Bolognaprocessen – med det formål at harmonisere og styrke samspillet mellem videregående uddannelser i Europa. Det indebærer blandt andet en standard-opbygning af kandidatuddannelserne med 3-årig bachelor og 2-årig overbygning, hvilket gør det nemt at sammenligne og skifte mellem uddannelser på tværs af landegrænser. Den standard vil Danmark bevæge sig væk fra, og det gør ikke noget godt for den internationale dimension, mener Jesper Langergaard.

”Al europæisk uddannelsessamarbejde hviler på en 3+2 struktur. Det gør det muligt at samarbejde på tværs af universiteter i hele EU. Men spørgsmålet er jo, hvad en 1-årig kandidat vil give af muligheder i det system. Det synes vi selvfølgelig er et problem. I Danmark har det jo været ambitionen for enhver siddende regering at studerende skulle ud og opnår international erfaring”, siger Jesper Langergaard.

Bureaukratisk besvær

Bolognaprocessen, bygger på frivillig tilslutning fra deltagerlandene. Derfor vurderer Laura Louise Sarauw ikke, at der juridisk vil være noget til hinder for, at Danmark bryder med den 3+2 model, som er blevet standard for lange videregående uddannelser. Til gengæld vil det skabe en masse praktisk og bureaukratisk besvær.

”I forvejen kan der være mange lavpraktiske forhindringer ved udveksling. For eksempel, hvis semestre i andre lande ligger skævt i forhold til Danmark. Nu er der endnu mindre tid til at få tingene til at passe sammen. Og så skal det også håndteres, at man på et semester i udlandet kun opnår 30 ECTS, selv om man i ifølge Regeringens forslag skal have 75 ECTS på et år. Jeg tror, det vil tage tid at få lavet systemer, der kan håndtere det her”.