Frivilligt arbejde sendte Jacob i en ny retning: “Det var en beslutning truffet udelukkende på følelser”

Han var på mange måder landet perfekt. Et godt og trygt sted og bestemt ikke kedeligt.

Som museumsinspektør for Arbejdermuseet lavede Jacob Westergaard det, han kan lide: Formidlede kompliceret stof til folket.

“Jeg har altid været glad for at formidle komplekse emner, var god til det, jeg lavede, og havde skønne kolleger. Så jeg var ikke træt af mit arbejde i museumsverdenen”, siger han.

Men Jacob Westergaard Madsen var blevet meget optaget af klima- og biodiversitetskrisen. I sin fritid arbejdede han derfor frivilligt i Andelsgaarde. En forening, hvis formål er at opkøbe jord for at omlægge til bæredygtigt, økologisk landbrug med mere plads til naturen.

Følelsen af at skabe noget fra bunden sammen med andre og handle på en global krise, satte noget i gang i ham.

“Noget meldte sig hos mig, da jeg kom ud på de frivillige arbejdsdage. Jeg lavede noget, der flugtede med mine værdier, og jeg gjorde det i fællesskab med andre. Det gav mig energi og glæde og en stærk følelse af, at jeg lavede noget vigtigt”, fortæller han.

Stærk mavefornemmelse

Følelsen voksede sig stærkere, og da der blev talt om, at der skulle slås en stilling op som daglig leder, tænkte Jacob: “jeg prøver det sgu.”

Beslutningen var spontan og havde intet med velovervejede karriereplaner at gøre.

“Jeg havde ingen strategiske overvejelser om karriere eller opbygning af CV. Jeg gik med den energi, jeg mærkede i foreningen - både blandt stifterne, de frivillige og hos forvalterne på gårdene. Jeg havde en så stærk mavefornemmelse af, at det var det, jeg skulle. Det var en beslutning udelukkende truffet på følelser”.

Jacob Westergaard Madsen fik jobbet og sagde farvel til sikker løn og privilegier på Arbejdermuseet til fordel for en hverdag, hvor han hverken havde eget kontor eller it-support, og hvor hans løn afhang af fondsmidler og antallet af betalende medlemmer.

“Jeg mistede mange privilegier. Fra at være fastansat med god løn gik jeg ind i en langt mere usikker stilling”.

Men følelsen af at være en del af noget vigtigt overtrumfede enhver bekymring om økonomi. Samtidig var det det rette tidspunkt, siger han.

“Jeg havde arbejdet i museumsverdenen i 20 år, så det var måske også nu, hvis jeg skulle prøve noget andet. Det, at der opstod et job, som i den grad matchede mine værdier, var en appelsin, der faldt ned i min turban”.

Ingen bagtanker

I dag har Jacob Westergaard Madsen været daglig leder af Andelsgaarde i et år og fået kontorplads i ‘Demokrati Garage’ i Nordvest, hvor der sidder andre iværksættere og aktivister. Han har ikke typiske arbejdsdage, siger han.

“Jeg er eneste fuldtidslønnede medarbejder og skriver både nyhedsbreve, ordner økonomi, sikrer medlemstilgang og laver arrangementer med de frivillige. Vi har alt lige fra studerende til pensionister. Det er enormt motiverende at mærke, at det her kan blive en folkebevægelse”.

Jacob Westergaard Madsen er en del væk fra skrivebordet og ude og besøge forvalterne på gårdene. De er eksperter i bæredygtigt landbrug, og Jacob Westergaard Madsen har måttet læse op på det område.

“Jeg kan jo ikke være leder uden at vide, hvad jordbundsforhold og regenerativt landbrug er. Jeg skal kunne forklare, hvordan vi adskiller os fra konventionelt landbrug. Det har været en udfordring”.

Da han begyndte at engagere sig i frivilligt arbejde i Andelsgaarde, havde han ingen bagtanker om jobskifte.

“Jeg anede ikke, der ville komme et job, da jeg gik ind i det frivillige. Men fordi jeg engagerede mig, opstod muligheden, og pludselig føltes det så vigtigt, at jeg måtte rykke på det”.