Radikalt krav varsler besværlige regeringsforhandlinger for S

Med et håndfast krav om beskæftigelsesreformer anviste De Radikale kort før folketingsvalget et omdrejningspunkt for de kommende regeringsforhandlinger.

Arbejdsudbuddet skal øges med 50.000 personer, lyder kravet, og det skal nås klassisk blå reformpolitik.   

Konkret foreslår de radikale skattenedsættelser og en udfasning af efterlønsordningen, ligesom partiet ønsker en trepartsaftale, der skal sætte arbejdstiden i vejret.

Endelig vil De Radikale også have mere udenlandsk arbejdskraft.

De 50.000 ekstra personer i såkaldt strukturel beskæftigelse kommer oven i de 29.000 personer, der allerede er truffet beslutning om under S-regeringen.

Nu sidder De Radikale så på de afgørende mandater i de kommende regeringsforhandlinger, om end  partiet på forhånd har har sagt, at der ikke er ultimative krav til de metoder, der skal øge beskæftigelsen. 

”Vi stiller ikke ultimative krav, men det her er et klart krav om, at vi skal have et mål om, at vi skal løfte arbejdsudbuddet i den kommende regeringsperiode”, sagde forhenværende leder Sofie Carsten Nielsen til Politiken.

Spørgsmålet er nu, hvordan den nye radikale leder vil stille sig til arbejdsudbudsreformerne.   

Andengenerationsreformerne

I sin 2030-plan pegede den socialdemokratiske regering selv på otte indsatsområder, der skal fortsætte en reformkurs, hvor målet er at få flere i arbejde. Flere af tiltagene retter sig mod grupper på kanten af arbejdsmarkedet så som ufaglærte voksne og efteruddannelse, ligesom flere med ikkevestlig baggrund skal deltage på arbejdsmarkedet.

Ifølge S er der i de otte indsatser et potentiale til at øge beskæftigelsen med 40.000 personer frem 2030, og dermed kunne partierne mødes, hvis De Radikale sænker ambitionerne en anelse.

Men det er værd at hæfte sig ved ordet ”potentiale”. For det er uklart, i hvilken grad indsatserne – der også tæller en nedbringelse af sygefraværet, færre på deltid og fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet svarende til i alt 16.500 beskæftigede – kan realiseres.

Det er ikke klassik reformpolitik som de upopulære økonomiske reformer af fx førtidspension, fleksjob og kontanthjælp, der blev gennemført i samarbejde med De Radikale under Thorning-regeringen med Bjarne Corydon som styrmand.  

I stedet for har S-regeringen og finansminister Nicolai Wammen satset på såkaldte andengenerationsreformer med opkvalificering og uddannelse som omdrejningspunkt frem for beskæring af ydelser og rettigheder.

Professor: "Ligger ikke på den flade hånd"

Men det er også et mere usikkert reformspor. Socialdemokratiet ser potentialer på områder, hvor årtiers beskæftigelsesindsatser har givet begrænset succes. Det gælder fx ikkevestlige indvandrere, mens sygefravær og seniorer er uprøvede områder.

”Der er ikke gode eller veldefinerede instrumenter til at øge den strukturelle arbejdsstyrke via mindre sygefravær eller fastholdelse af seniorer. Jeg ligger også mærke til, at Socialdemokratiet selv kalder det en ressource eller et potentiale. Det ligger ikke på den flade hånd at nedbringe sygefraværet”, siger Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

Spørgsmålet er så, hvor langt Mette Frederiksen kan gå for at imødekomme De Radikale og den blå økonomske politik uden at lægge sig ud med bagland og fagbevægelse.

”Ved alle de reformer, vi nu kalder førstegenerationsreformer, er der altid det, at det går ud over nogen. Fx hvis man udfaser efterlønnen. Omvendt er der det ved andengenerationsreformerne, at de typisk koster noget og kræver investeringer, fx ved at hjælpe folk ud på arbejdsmarkedet”, siger Michael Svarer.

Tænketank: Lær af finanskrisen

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at Socialdemokratiet har fået stort et potentiale foræret i kraft af den høje aktuelle beskæftigelser

”Den faktiske beskæftigelse ligger i dag omkring 100.000 personer over den strukturelle beskæftigelse. Så hvis vi bare er i stand til at fastholde halvdelen af dem, der er i beskæftigelse, så undgår vi at skubbe en masse marginaliserede ud af arbejdsmarkedet”, siger han.

Af samme grund advarer han om at gentage den økonomiske kur efter finanskrisen, hvis dansk økonomi som forudset af blandt andet De Økonomiske Råd kommer truende nær en recession i løbet af det næste års tid.

”Læren fra finanskrisen er, at man ikke skal begynde at stramme finanspolitikken. Stramningen dengang medførte, at der først kom gang i beskæftigelsen igen i 2013. I stedet for skal vi bruge penge på opkvalificering og uddannelse”, siger han.

Usikkert farvand

Den løsning har regeringen allerede brugt under coronakrisen, hvor mere end 2.700 ufaglærte og faglærte har benyttet sig af muligheden for at begynde en erhvervsuddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen.

Virkningen er dog, som ved andre andengenerationsreformer, omdiskuteret. Finansministeriet har selv skønnet, at ordningen sænker arbejdsudbuddet med 440 personer i 2030 og først øger arbejdsudbuddet fra 2043 for at nå et varigt niveau på  plus 300 personer i 2052. 

Mere kontroversielt foreslog S-regeringen kort før valgudskrivelsen, at halvdelen af alle kandidatuddannelser skal forkortes fra to år til ét år.

Det giver en besparelse, som skal bruges på at styrke kvaliteten af bacheloruddannelser og de toårige kandidatuddannelser, men hensigten er også at øge den strukturelle beskæftigelse, når kandidaterne kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Men også her er der tale om en andengenerationsreform med et tvivlsomt udbytte. Fx har tænketanken Kraka beregnet, at afkortningen af uddannelserne kommer faretruende tæt på en samfundsøkonomisk negativ effekt. Det bliver tilfældet, hvis en etårig kandidat tjener over 1.600 kr. mindre om måneden end traditionelle toårige kandidater.

Hertil peger Kraka på, at nyuddannede kandidater i det private i 2018 i gennemsnit tjente ca. 6.500 kr. mere om måneden end nyuddannede bachelorer.

”Det er et rædsomt forslag. Jeg vil råde politikerne til at medtage produktivitet og det samlede impact på samfundsøkonomien, så de ikke tager en fatal beslutning. Vismændene har også vurderet, at forslaget risikerer at give et stort BNP-fald og dermed færre penge til at finansiere fremtidens velfærdssamfund”, siger Camilla Gregersen, formand for DM.

DM: Husk det psykiske arbejdsmiljø

De Radikale har da også under valgkampen været skeptiske overfor tanken om at forkorte kandidatuddannelserne. Camilla Gregersen hæfter sig til gengæld ved, at De Radikale ligesom Socialdemokratiet har peget på at kigge på sygefraværet.

”Det er jeg helt enig i – for den stigende kurve for arbejdsrelateret stress koster alt for mange sygedage og dermed tab af arbejdskraft. Det er derfor essentielt, at både politikere og arbejdsgivere retter et skarpt blik mod det psykiske arbejdsmiljø, der trænger til klare forbedringer, hvis det potentiale skal indløses”, sige hun.

”Derfor opfordrer vi i DM en kommende regering til at have store ambitioner i forhold til psykisk arbejdsmiljø i den arbejdsmiljøaftale, der skal laves her efter valget. Et godt arbejdsmiljø betaler sig både for den enkelte, arbejdsgiverne og samfundet”, siger hun.

Camilla Gregersen hæfter sig også ved, at mens De Radikale godt nok har foreslået en udfasning af efterlønnen, har partiet ligesom Socialdemokratiet peget på, at arbejdsudbuddet kan øges ved at give seniorer lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet.    

”Jeg vil klart anbefale gulerod fremfor pisk. Vores undersøgelser viser, at godt arbejdsmiljø og mulighed for fleksibilitet i jobbet er helt afgørende for, at seniorer vil blive længere end folkepensionsalderen”, siger hun.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen har oplyst, at forhandlinger om en ny regering begynder fredag i statsministerens embedsbolig, Marienborg.