Krævede 10 kr. i lønforhøjelse – så blev dansk Wolt-bud fyret

Wolt leverer mad for restauranter, men helt op mod 30 procent af indtjeningen ryger direkte ned i techplatformens egne lommer.

Det fik tilbage i september 30 restauranter i Aalborg til at boykotte tech-platformen. De kræver gebyrer og procentsatser sat ned - ikke mindst i lyset af de stigende råvarepriser.

Omtrent samtidig gik en gruppe Wolt-bude endnu engang i strejke. De mærker også til inflationen og har ikke fået en lønforhøjelse i to år.

Et af de utilfredse bude er historiestuderende Rasmus Emil Hjorth, som Akademikerbladet tidligere har skrevet om.

”Gazellen”, som han også kaldes, er fagligt aktiv i både 3F og DM og kæmper offentligt for bedre løn- og arbejdsvilkår til budene. Lønnen for en levering skal sættes op fra 35 til 45 kr., lyder et hovedkrav, blandt andet fremsat under strejker og i underskriftsindsamlinger.

Han "bifalder" ikke deres forretning 

5. oktober var Rasmus Emil Hjorth taler under en Wolt-demonstration på Rådhuspladsen, hvor han krævede forbedrede løn- og arbejdsvilkår, som han har gjort det mange gange før.

Men så bliver han fyret.

Wolt skriver til ham, at deres ”partnerskab” er opsagt øjeblikkeligt. 'Partnerskab' fordi fordi Wolt betragter budene som selvstændige, og 'øjeblikkeligt' fordi budene af samme årsag ikke har almindelige lønmodtagerrettigheder så som et opsigelsesvarsel.

”Vores partnerskab fungerer ikke. Vi driver en forretning og et partnerskab, som du grundlæggende ikke bifalder. Du accepterer vores tilbud om partnerskab, samtidig med at du benytter enhver lejlighed til at kritisere dets fundament, dets præmis. Vi oplever dig afvise enhver form for dialog”, skiver Wolts danske operationsmanager, Olivier Hollesen, i opsigelsen.

Ifølge Rasmus Emil Hjorth har han blot brugt sin frie ret til at organisere sig og kræve ordentlige løn og arbejdsvilkår.

”Jeg er ret chokeret. Fra den ene dag til den anden har jeg mistet halvdelen af min indtægt og har ikke nogen godtgørelse. Men jeg har åbnet min mund og peget på problemer i vores vilkår, og så fyrer de mig”, siger han.

Arbejdsindsat er upåklagelig

I opsigelsen, som Akademikerbladet har set, anfægter Wolt ikke hans arbejdsindsats.

”Jeg har været aktivt madbud i lang tid og er glad for arbejdet. Deres opsigelse har heller ikke noget at gøre med mit arbejde, for jeg har været et godt bud. Deres kritik af mig handler kun om mit faglige engagement”, siger Rasmus Emil Hjort.

Rasmus Emil Hjorth mener samtidig, at opsigelsen er formuleret på en måde, så den kan lukke munden på andre bude.

”Vi har i lang tid respekteret din og andre kurerpartneres ret til at diskutere og kritisere partnerskab med os. Men i dit tilfælde handler det efter vores opfattelse ikke om at finde løsninger, med mindre det er de løsninger, du kræver”, hedder det også i opsigelsen fra Olivier Hollesen.

Men det udlægger Rasmus Emil Hjorth som et klart signal om, at tværtimod skal acceptere Wolts bud på ”løsninger”.

Tilbage i juli anede de faglige aktive bude ellers et gennembrud. Ifølge Facebook-gruppen ”Independient Wolt Curiers” ville selskabet frem til september ”evaluere mulighederne for” en forbedret betaling og her præsentere en løsning. Den lille indrømmelse kom efter en underskriftsindsamling og flere møder mellem Wolt og de utilfredse bude .

Men da september var gået, havde budene ikke hørt et ord fra Wolt. Faktisk mener budene, at deres vilkår de facto blev forringet 1. oktober i form af en app-opdatering, der forhindrer dem i at tage flere ordrer på én gang.

”De sagde, at de ville se på vores krav. Men deres løsning var, at mens vi godt kunne tjene mere, ja så skulle det blot ske ved at vi fik flere ordrer. Det er bare ikke sket. Og så fyrer de mig fra den ene dag til den anden med den begrundelse, at jeg ikke ”bifalder” deres forretning og ikke vil acceptere deres løsninger. Ergo må man ikke ytre sig offentligt, som jeg har gjort. Og når de fyrer mig for det her, hvad så med andre? Det kan jo læses som en advarsel”, siger han.

Fuldstændig uacceptabelt 

Rasmus Emil Hjorth har imidlertid ikke kun krævet højere løn. I et debatindlæg i Information har han sammen med EU-parlamentarikerne Marianne Vind (S) og Nikolaj Villumsen (Ø) 20 oktober skrevet, at ”platformsvirksomheder som Wolt er villige til at snylte på alt og alle for egen vindings skyld”.

Så har du ikke også opført dig illoyalt overfor Wolt?

”Jeg mener, der skal gøres op med platformvirksomhedernes udnyttelse af fx bude og restauranter hos Wolt. Men det er jo ikke det, de angiver i deres opsigelse. Den handler om mit faglige arbejde og kravet om en bedre betaling”, siger han.

Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten er enig. Og han er rasende.

”Man har ret til at stå i fagforening og organisere sig. Og så har man ytringsfrihed. Som jeg ser det, er det fuldstændig uacceptabelt, hvad Wolt her har gang i. De forsøger at indføre middelalderlige tilstande. De påstår, de ikke er en arbejdsgiver, og forsøger dermed også at fratage deres ansatte retten til at organisere sig og handle kollektivt”, siger han.

Opdatering:

Det er Olliver Hollesen, Wolts danske chef, der står bag fyringen af Rasmus Emil Hjort. Akademikerbladet har spurgt ham, om opsigelsen skyldes Rasmus Emil Hjorts kamp for bedre lønforhold, og hvad der er baggrunden for, at Oliver Hollesen i opsigelsen mener, at det tidligere cykelbud har udvist truende adfærd "over for en af vores kolleger, som mødte dig til demonstrationen for nogle uger siden". Ramus Emil Hjort hævder, at det ikke er tilfældet. Oliver Hollesen har ikke svaret på Akademikerbladets spørgsmål, men vi har modtaget følgende skriftlige svar fra Wolts Communications Manager Mikkel Tofte:

Vi har afsluttet samarbejdet, da vi oplever, at Rasmus ikke ønsker det partnerskab, vi tilbyder, men som langt hovedparten af kurerpartnerne ønsker.

Det har skabt utryghed blandt mange af de øvrige kurerpartnere, at Rasmus igen og igen ønsker at revolutionere det partnerskab, som de har købt ind på.

De har derfor ofte opfordret ham til at søge over til Just Eat, og når de spørger ham om, hvorfor han ikke gør det frem for at forsøge at sabotere deres partnerskab med Wolt, bliver de ikke mødt af svar.

Og når man, som Rasmus, organiserer en demonstration mod Wolt, men nægter at tage imod en indbydelse til samtale, kalder tilbuddet om en faxe kondi for bestikkelse, og samtidig optræder meget aggressivt og højtråbende over for de af mine Wolt-kolleger, som kommer ham i møde, så har man efter vores opfattelse afvist den gensidige respekt, som partnerskabet bygger på. Derfor har vi benyttet os af det punkt i partnerskabsaftalen, som giver begge parter ret til at afbryde partnerskabet (sektion 9.1 i vores partnerskabsaftale).   

Vi stopper ikke partnerskaber ud fra nogens faglige arbejde, politiske holdninger, andre opgaver eller jobs ved siden af Wolt. Omvendt giver det heller ikke mening at fortsætte et samarbejde med en partner, som helt åbenlyst ikke ønsker det partnerskab, vi kan og vil tilbyde. Det gælder for alle vores partnerskaber, ikke kun med kurerpartnerne.