A-kasser melder sig parate til at tage mere ansvar for ledige
Danske A-kasser og Magistrenes A-kasse (MA) ønsker begge ansvaret for a-kassemedlemmerne i seks måneder eller mere. © Foto: Danske A-kasser og MA
Flere partier i Folketinget har under valgkampen udmeldt, at der skal spares milliarder på jobcentrene for i stedet at give mere ansvar til a-kasserne. Nu melder a-kasserne sig klar til at påtage sig et større ansvar for deres ledige medlemmer.
Beskæftigelsesområdet røg endnu engang i det politiske søgelys under valgkampen, hvor der blev varslet besparelser, reformer, og udlugning af kontrollen på området. Socialdemokratiet vil spare milliarder på jobcentrene i stedet for give skattelettelser, mens Venstre har luftet idéer om, at nedlægge jobcentrene og starte helt forfra - og for potentielt at give a-kasserne lov til at varetage et større ansvar for at få ledige i job.
Og både a-kasserne og en forsker, som Akademikerbladet har talt med om de nye politiske vinde, hilser diskussionen velkommen. Men har disse politiske ideer nu også gang på jord?
Tidslinje over nylige udmeldinger på beskæftigelsespolitikken
- Juni: Regeringen og et flertal i Folketinget vedtog, at a-kasserne får ansvaret for de første tre måneders ledighed for a-kassemedlemmer og sparede i den aftale 1,1 milliarder kroner på beskæftigelsesområdet.
- August: Venstre vil nedlægge jobcentrene og lave et nyt beskæftigelsessystem, hvor den ledige får hjælp af fx en privat aktør, det offentlige eller sin a-kasse.
- August: Nye Borgerlige stempler også ind i valgkampen og ønsker jobcentrene nedlagt, hvilket i forvejen var deres politik.
- Oktober: Socialdemokratiet foreslår besparelser på tre milliarder kroner på beskæftigelsesområdet som finansiering af nedsættelsen af beskæftigelsesfradraget. Besparelsen skal bl.a. findes ved at ”sætte jobcentrene og kommunerne fri af statens proceskrav”. I en radioudsendelse udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til P1 Debat: ”Måske a-kasserne skal have mere ansvar, end de har i dag”.
- November: Kommunernes Landsforening melder ud, at jobcentrene ikke er hellige, men det er den aktive beskæftigelsespolitik.
Det ville være en god idé at gå længere end den politiske aftale fra i sommer og udvide ansvarsperioden til 6 måneder eller mereEva Obdrup, formand for Danske A-kasser
A-kasser ønsker mere ansvar for medlemmerne
I juni blev et forlig indgået mellem regeringen og et flertal i Folketinget, som vedtog, at a-kasserne har ansvaret for deres medlemmer de første tre måneder af deres ledighed.
Men Danske A-kasser såvel som Magistrenes A-kasse (MA), som har 84.000 medlemmer, udmelder begge, at de er klar til at tage ansvaret for deres medlemmer i endnu længere tid.
Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser, mener, at forliget fra i sommer var et godt skridt på vejen til at give a-kasserne mere ansvar. Hun ser dog gerne, at ansvarsperioden hæves fra tre til seks måneder eller måske en endnu længere periode.
”Det ville være en god idé at gå længere end den politiske aftale fra i sommer og udvide ansvarsperioden til 6 måneder eller mere. Det vil kunne frigive nogle flere ressourcer til jobcentrene, så de kan fokusere på de ledige, der har andre udfordringer end ledighed”, siger Eva Obdrup.
For hende giver det god mening, at beskæftigelsesindsatsen for a-kassemedlemmer ligger i medlemmets egen a-kasse i starten af ledighedsperioden, da de ifølge hende har mere branchespecifik viden og på den baggrund bedre kan rådgive den ledige.
Forslaget møder opbakning fra Per Clausen, som er MA's formand. Han mener også, at ansvarsperioden for a-kassemedlemmerne kan hæves til seks eller flere måneder. Han ser gerne, at a-kasser som MA har den primære kontakt til deres medlemmer i forbindelse med ledighed.
"Vi vil gerne stå for al kontakt til vores medlemmer op til 6 måneder eller mere", siger Per Clausen.
Vi skal lave en tripel-tillidsreform, hvor vi frisætter både borgere, medarbejdere i beskæftigelsessystemet og institutionerne fra rigide og bureaukratiske kravFlemming Larsen, professor på Aalborg Universitet
Forsker: ”Vi skal lave en tripel-tillidsreform”
Under valgkampen kaldte flere politikere fra begge fløje til angreb på bureaukratiet og de rigide krav, som beskæftigelsessystemet er underlagt.
Fokusset skal væk fra ”proceskrav” og i stedet være på resultater ifølge Socialdemokratiets udspil i valgkampen, og Venstre mente, at ”der er alt for meget bureaukrati” i jobcentrene. Begge partier ser muligheder for besparelser, hvis bureaukratiet fjernes.
Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Larsen hilser afbureaukratisering velkomment. Men han mener, at forslagene grundlæggende mangler substans i forhold til, hvor der helt konkret kan spares.
Han mener, at hvis beskæftigelsessystemet skal afbureaukratiseres, har det behov for en stor reform.
”Vi skal lave en tripel-tillidsreform, hvor vi frisætter både borgere, medarbejdere i beskæftigelsessystemet og institutionerne fra rigide og bureaukratiske krav”, siger Flemming Larsen.
Medarbejderne i jobcentrene har pligt til at orientere den ledige om sanktionsregler ved fx ikke at overholde kravet om, at den ledige skal sende to jobansøgninger om ugen. Det er et godt eksempel på rigiditet og kontrol i systemet, som burde fjernes, mener Flemming Larsen.
Forskningen taler nemlig et klart sprog, når det gælder god sagsbehandling i beskæftigelsessystemet.
”Hvis sagsbehandleren og borgeren har en gensidig tillid til hinanden, så er der større sandsynlighed for, at borgeren kommer i beskæftigelse. Det er der evidens for. Hvis meget af tiden så går med informationsoverlevering og opfyldelse af ydre mål, så bliver det sværere at opbygge en gavnlig relation”, siger Flemming Larsen.
Både Eva Obdrup og Per Clausen mener også, at der er behov for et opgør med bureaukratiet.
”Vi skal se på unødvendige proceskrav, og vi skal se på, om der er samtaler efter behov i jobcentrene”, siger Eva Obdrup.
