Dansk Magisterforening

Kulturlivet efterlyser anbefalinger for boykot

Den Russiske Nationalballet opfører Tjajkovskijs Svanesøen i Köln i 2020. Samme opsætning skulle have været opført i både Aarhus og Odense i 2022, men er nu blevet aflyst pga. boykot af Rusland på kulturområdet. © Foto: Christoph Hardt/AP/Ritzau Scanpix

Ukraine
Del artikel:

De danske kulturinstitutioner følger trop, efter kulturministeren har opfordret til boykot af Rusland. Men der mangler anbefalinger om, hvordan det skal foregå, siger kulturlivet. Det kan de ikke få, svarer regeringen.

Siden kulturministeren d. 27. februar opfordrede kulturlivet til russisk boykot, har Anders Dalsager, formand for DM Kultur og Medier, kun oplevet positive tilbagemeldinger fra sin sektor.  

Men boykotten skaber også en vis usikkerhed i det danske kulturliv, eftersom opfordringen til private og selvejende institutioner er holdt i meget generelle vendinger.

"Der kunne vi godt bruge nogle mere præcise beskrivelser fra politisk side om, hvad en boykot indebærer. Det kan nemlig forstås på mange måder", siger Anders Dalsager, der også er museumsinspektør på Kroppedal Museum.

Han understreger, at kulturlivet ikke er interesseret i, at staten bestemmer over de uafhængige kulturinstitutioner. 

“Det skal være anbefalinger, ikke retningslinjer. Det ville være til stor hjælp, så vi i kulturlivet hverken under- eller overdriver kultur-boykottet af Rusland”, forklarer han.  

Men anbefalinger kommer der ikke, fortæller Socialdemokratiets kulturordfører Kasper Sand Kjær.  

Det er hver enkelt kulturinstitution, der må kigge på de ting, man har planlagt (…). Og sige, hvad er den russiske involvering i det her? Og så må man gøre op med sig selv, om man har lyst til at lægge navn til det i en tid, hvor Rusland har startet krigen i Europa.fortæller Kasper Sand Kjær til Frihedsbrevet.  

Forskellige tilgange

Det danske kulturliv har indtil videre valgt at tolke boykotten af Rusland meget forskelligt.  

Anders Dalsager og resten af DM Kultur og Medier forstår ikke den kulturelle boykot af Rusland, som en boykot af russisk kultur generelt. 

“Man skal stadig kunne læse Dostojevskij og høre Tjajkovskij. Men vi bakker op om at stoppe alle kultursamarbejder med den russiske stat”, forklarer Anders Dalsager. 

I Horsens Kommune har man valgt at lave en fuldt russisk boykot. På byens kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, har de aflyst en kommende udstilling af to Putin-kritiske russiske søstre.  

“Horsens Kommune har aflyst og stoppet alt aktivitet der understøtter eller promoverer russisk kunst og kultur. Det betyder at udstillingen Fragile af Maria & Natalia Petschatnikov på Horsens Kunstmuseum og projektet i KUBEN i foråret 2022 aflyses”, skriver museumschef, Claus Hagedorn-Olsen, til Akademikerbladet og har ikke yderligere kommentarer.  

Russisk kunst og kunstnere med et russisk ophav er ikke de facto udelukket, såfremt der ikke er tætte bånd til det officielle Rusland(...)

Poul-Erik Tøjner, museumschef på Louisiana

På kunstmuseet Louisiana i Nordsjælland, har man valgt at gå en knap så resolut vej.  

"Russisk kunst og kunstnere med et russisk ophav er ikke de facto udelukket, såfremt der ikke er tætte bånd til det officielle Rusland, og at kunsten ikke kan tolkes som støtte til nutidens Rusland", skriver museumschef på Louisiana, Poul-Erik Tøjner, til Akademikerbladet i en mail.  

Museet har undersøgt, om det russiske styre er indblandet i deres nuværende projekter og kunstsamling. Det viste sig ikke at være tilfældet, men samarbejde ville blive afbrudt, hvis det var, forklarer Poul-Erik Tøjner.   

Samme tilgang har det aarhusianske kunstmuseum ARoS brugt.  

“Vi har undersøgt i alle afdelinger, om der er samarbejder og partnerskaber, der skal aflyses, og det er der ikke. Vi har konstateret, at vi ikke har russiske produkter i shoppen og cafeen ”, fortæller museumschef på ARoS Rebecca Matthews til Akademikerbladet.  

Hun uddyber, at de på ARoS også har undersøgt om de har medarbejdere med ukrainsk baggrund som har brug for særlig hjælp i denne situation. Men det har ikke været tilfældet.

På kunstmuseet ARoS i Aarhus har det ikke været nødvendigt at stoppe samarbejdet med russiske partnere, museet har nemlig ikke nogen i øjeblikket. © Foto: Anders Trærup, ARoS

Skærmer medarbejdere

Der er dog andre steder i kulturbranchen der mærker store konsekvenser af boykotten, siger Anders Dalsager. Han nævner Musikhuset i Aarhus og  Odeon i Odense som eksempler, da de begge aflyste deres forestillinger, hvor den russiske statsballet skulle optræde. 

“Vi i DM Kultur og Medier støtter boykotten af to grunde. Den første er, at Putin ikke skal have lov til at legitimere den russiske statsmagt gennem kultur og kunst i Danmark, når den fører angrebskrig mod et naboland. Den anden grund, vi har, er, at en boykot vil skærme kulturmedarbejdere, så de ikke kommer til at stå i etiske dilemmaer”, siger han. 

Et etisk dilemma i denne situation, som Anders Dalsager ser det, kunne være en kunstudstilling på et dansk museum, hvor danske museumsmedarbejdere skulle samarbejde med partnere fra den russiske stat. Alt imens den russiske regering bruger samarbejdet til at fremhæve sig selv som fredssøgende og tilhængere af internationalt samvirke, mens den angriber Ukraine:

"Det kan betyde, at den enkelte kurator eller inspektør føler sig selv eller sin faglighed brugt i budskaber, vedkommende ikke kan stå inde for", forklarer han. 

Akademikerbladet har uden held forsøgt at få en uddybende kommentar fra Socialdemokratiets kulturordfører Kasper Sand Kjær.