Hvordan tørrer du dig i numsen, Brian?

50-årige Brian Larsen fra Hedensted er til møde på jobcentret. Tre medarbejdere deltager i mødet i forbindelse med hans ressourceforløb. Brian Larsen har været igennem en blodprop, en arbejdsulykke og operation i begge hænder.

Som led i sit ressourceforløb, bliver han sat til at sætte mærkater på papkasser og pakke ting, men det giver stærke smerter i hænderne. Det er det, de skal tale om i dag.

På mødet bliver der spurgt ind til Brian Larsens hænder: Hvordan børster du tænder? Hvordan holder du om et krus? Han forsøger at svare efter bedste beskub. Om end det opleves som grænseoverskridende spørgsmål. Chokket kommer, da en af medarbejderne siger: ”Jeg vil også gerne vide, hvordan du tørrer dig i numsen”.

Brian Larsen græder, mens han fortæller sin historie til DR-nyheder i december 2019. Selv kalder han behandlingen nedværdigende, ydmygende og mobning.

Jobcenteret forværrer livskvaliteten

Brian Larsens historie er blot en af mange, der er skildret i rapporten ”Undersøgelse af livskvalitet og psykisk helbred for sygemeldte tilknyttet et jobcenter” lavet af foreningen Sind og Psykiatrifonden i 2019.

Undersøgelsen er foretaget blandt cirka 1.400 medlemmer af 3F, FOA og Dansk Magisterforening og konkluderer, at knap 7 ud af 10 oplever, at jobcenteret i høj grad eller nogen grad forværrer deres livskvalitet, mens knap hver fjerde oplever at have tanker om, at livet ikke er værd at leve på grund af jobcenterkontakten.

”Rapporten fra Sind og en række enkeltsager, der har været fremme i pressen, underbygger enormt overbevisende, at der er et reelt problem med værdighed på landets jobcentre”, siger Ph.d, lektor Sabina Pultz, Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet.

Sammen med to kolleger fra RUC, lektor Magnus Paulsen Hansen og socialrådgiver og studentermedhjælper Maggie Müller, satte hun sig for at undersøge, hvordan landets jobcentre egentlig forholder sig til kravet om værdig sagsbehandling af borgerne.

Deres analyse viser, at hele 31 ud af 97 kommuner (en kommune har ikke deltaget i undersøgelsen) ikke nævner, hvordan de vil sikre borgernes værdighed, når de lægger planer for borgernes beskæftigelse, mens de modtager dagpenge eller kontanthjælp.

”Jeg synes, det er meget overraskende, at så mange kommuner ikke nævner, hvordan de vil sikre værdig sagsbehandling. Det er i særdeleshed bemærkelsesværdigt, at værdig sagsbehandling stort set ikke italesættes i planerne for den store gruppe af syge borgere”, siger Sabina Pultz.  

Værdig sagsbehandling er ikke bare flødeskum

I 2020 blev det direkte dikteret af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) – netop på grund af sager som Brian Larsens - at landets kommuner ikke bare have en målsætning om at få flere i job. De skal også sikre, at jobcentrene giver borgerne en værdig behandling undervejs.

Men ministermålet har tilsyneladende ringe effekt ude på jobcentrene, vurderer de tre RUC-forskere i deres analyse.

”Ministermålet ligner desværre mere symbolpolitik end en kilde til reelle forandringer, når man nærlæser de eksisterende beskæftigelsesplaner”, siger Sabina Pultz.

RUC-undersøgelsen viser også, at kommunernes jobcentre definerer begrebet værdig sagsbehandling meget forskelligt – hvis de altså overhovedet definerer det - hvilket er med til at gøre det meget vanskeligt at gennemskue, hvorvidt jobcentrenes medarbejdere reelt behandler borgerne værdigt.

”Der er brug for, at værdig sagsbehandling bliver defineret meget tydeligt, så det ikke bare optræder som lidt flødeskum oven på det hele”, siger lektor Sabina Pultz.

I analysen anbefaler de tre forskere, at man giver kommunerne et økonomisk incitament for at tænke i bæredygtig beskæftigelse frem for beskæftigelse her og nu.

”Hvis en borger kommer i arbejde, bliver det registreret som en succes. Ingen ser på, om borgeren kommer tilbage efter to måneder, fordi det alligevel ikke gik med det anviste arbejde, så der er stadig et betragteligt incitament til at tænke kortsigtet på beskæftigelse og aktivering”, siger Sabina Pultz.

Analysen fra Sabina Pultz, Magnus Paulsen Hansen og Maggie Müller er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men forskerne har valgt selv at publicere resultaterne på Forskerzonen.

”Det gør vi, fordi vi mener, at vores undersøgelse er væsentlig at kende for både de jobsøgende, jobcentrene, politikerne og den danske befolkning som helhed”, siger Sabina Pultz.