Har du 17.000 kr.? Dem må du finde, hvis prisstigningerne fortsætter
Hvis de nuværende prisstigninger forsætter hele året, kan en gennemsnitlig dansk familie se frem til at skulle betale 2.900 kr. mere på dagligvarer i 2022 end de gjorde i 2021. © Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
En gennemsnitlig akademikerfamilie skal i fremtiden bruge flere tusinde kroner årligt på de samme ting som nu, viser nye tal fra forbrugerøkonom ved Nordea.
17.000 kr. er hvad en gennemsnitlig familie kan se frem til af ekstraudgifter om året, hvis de nuværende prisstigninger for dagligvarer, benzin og strøm fortsætter.
Endnu dyrere bliver det, hvis man regner boligopvarmning med. Der kan man regne med at betale mellem 12.000 og 15.000 kr. mere om året, afhængigt af om man bruger gasfyr eller elvarme.
”Det er de største prisstigninger, vi har set siden Berlinmurens fald”, siger forbrugerøkonom ved Nordea Ida Marie Moesby til Akademikerbladet.
Hun har beregnet, hvilke økonomiske konsekvenser den nuværende inflation vil have for en gennemsnitlig familie på to voksne og to børn der bor i et typehus.
”Det er noget, som familier landet over er nødt til at indrette deres økonomi efter. Akademikere eller ej”.
Ida Marie Moesby forklarer, at de prisstigninger vi ser i øjeblikket både er forårsaget af de stigende energipriser det seneste halve år, efterdønninger fra covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine.
Mange frygter nemlig, at russerne vil lukke helt for gassen til Europa, hvilket vil være fatalt for vores brug af gas, da 40 pct. af Europas gas stammer fra Rusland.
”Rusland har faktisk ikke lukket gashanerne endnu. Men situationens usikkerheden gør, at mange køber gas op, og så stiger prisen”, siger Ida Marie Moesby og forklarer, at det er den klassiske udbud og efterspørgsels-mekanisme, der er på spil.
Swipe gennem billederne her, og se hvor meget dyrere dine økonomiske poster bliver. Alle regneeksempler skal ses som illustrative overslag:
Mere kompleks økonomi
Ida Marie Moesby har også beregnet, hvordan en studerende bliver 3.300 kr. fattigere om året, hvis de nuværende prisstigninger fortsætter. Det er dog ikke helt så let at regne en gennemsnitlig families budget.
”Udfordringen er, at familier og husstande generelt har en mere kompleks økonomi end de studerende. Derfor er det sværere at lave generelle budgetposter for en familie, da det simpelthen er så varierende, hvordan budgetterne ser ud”.
Ida Marie Moesby har derfor udelukkende set på, hvordan en husstand på to voksne og to børns udgifter til varme, el, benzin og dagligvarer er steget.
Alle tal er beregnet ud fra gennemsnitsforbrug for hver af posterne. Beregningerne tager udgangspunkt i en familie på to voksne og to børn, der bor i et typehus, og hvor det er antaget, at det nuværende prisniveau fortsætter hele året.
Gode råd fra forbrugerøkonomen:
- Læg et madbudget. Det er en måde at skære alt det unødvendige fra, for så ved du, hvad du skal bruge. Og så køb kun ind, når du er mæt. Forskning viser, at man køber mere, når man er sulten.
- Overvej om du skal bruge din bil så meget, som du gør. Det er et svært råd og nemmere sagt end gjort. Men der er meget at spare, hvis man dropper den daglige køretur, bare et par gange om ugen.
- Kig efter de apparater, der bruger mest strøm. Det kunne være en halvtom kummefryser eller en håndklædevarmer, der står tændt hele tiden. Sluk for dem, du ikke har brug for.
- Det er lidt sværere at optimere den måde, man opvarmer sin bolig på. Men hvis du skal renovere dit hjem, så prioriter isolering. Det er en god investering, der godt kan betale sig - særligt nu, hvor energipriserne er så høje.
