"Dystre fremskrivninger": 40 procent færre bliver optaget på humaniora

Universiteternes sprogfag er lukket på stribe. Humanistiske uddannelser som historie, retorik og arkæologi har i årevis været kronisk underfinansierede. Og snart vil Folketingets udflytningsplan med al sandsynlighed føre til lukning af tusindvis af studiepladser.

Men her stopper udfordringerne ikke. Optaget af nye studerende er de seneste år styrtdykket på de humanistiske uddannelser, viser en ny analyse fra DM. Analysen, der er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, konkluderer:

• Optaget på humanistiske uddannelser er faldet med 40 pct. siden 2013.
• Faldet er reelt på 51 pct., når man tager højde for den demografiske udvikling.
• I bedste fald vil der ske et yderligere fald på 8 pct. frem mod 2035. I værste fald endnu en halvering af optaget.

"Det er nogle dystre fremskrivninger for det danske samfund og danske erhvervsliv, som opgørelsen dokumenterer. Det tyder på, at danske beslutningstagere og virksomheder fortsat ikke har forstået kompleksiteten i de kriser, vi står midt i, og som accelererer de kommende år. Klimakrisen, den digitale omstilling og den geopolitiske situation stiller store krav til menneskelige kompetencer, analyseevner og kulturforståelse, som kalder på ambitiøse bidrag fra humanistiske kandidater", siger professor David Budtz-Pedersen, der er forskningsleder på Humanomics Research Centre ved Aalborg Universitet

Humaniora har tabt kampen om de unges opmærksomhed til naturvidenskab, vurderer rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen.

"Det handler blandt andet om et stort fokus på de naturvidenskabelige uddannelser fra politisk hold. Man har haft og har fortsat et ønske om at tiltrække flere unge til naturvidenskab, og det præger også den generelle samfundsdebat", siger hun.

"Det er i sig selv fint, at flere unge får øjnene op for naturvidenskab. Men vi har også brug for så meget andet end det. Se bare på coronakrisen, digitaliseringen, klimaforandringerne og senest krigen i Ukraine. Vi har brug for dygtige embedsfolk i ministerierne. Eksperter, der forstår sig på mennesker. Kultur- og sprogeksperter, pædagoger og adfærdsforskere, der kan forklare, hvorfor vi agerer, som vi gør, og hvordan vi kan blive kompetente borgere i fremtidens samfund".

Politisk aftale kan gøre ondt værre

Folketinget skal i de kommende uger tage stilling til den konkrete udmøntning af sidste års udflytningsaftale. Landets videregående uddannelsesinstitutioner er blevet bedt om at indsende planer for, hvordan op til 10 procent af studiepladserne i de store byer kan nedlægges eller flyttes til mindre byer. Og det er "ufattelig trist", mener DM's formand, Camilla Gregersen.

”Jeg er utrolig bekymret for de faglige miljøer de steder, hvor der skal fjernes studiepladser. Det går ud over både science og humaniora, hvor humaniora bliver ramt hårdest. Aftalen kommer til at betyde færre kandidater til erhvervslivet, der de sidste år for alvor har fået øjnene op for styrken ved at ansætte universitetsuddannede – både naturvidenskabelige og humanistiske kandidater. Det er ufattelig trist og kontraproduktivt.”

Der er nemlig kommet rift om akademikere, argumenterer Camilla Gregersen. I en ny analyse svarer hver tredje privatansatte DM'er, at de sidste år blev kontaktet af en anden arbejdsgiver og tilbudt job. De foregående to år gjaldt det hver fjerde medlem.

Derfor er det forkert at skære i universitetsuddannelserne, for optaget på humaniora er jo allerede tilpasset, siger hun.

”Jeg håber virkelig, at politikerne ændrer målet om 10 procents nedskæring. Vi har arbejdet intenst på at mindske skader i aftalen, samtidig med at vi har arbejdet for, at der kommer en forbedret økonomi på de studiepladser, der skal oprettes nye steder. Derudover foreslår vi, at der kommer en grundig evaluering af hele planen, og at der nedsættes et nationalt udvalg om humaniora, der kan følge konsekvenserne af den voldsomme nedskæring", siger Camilla Gregersen.

SDU: Politikerne er gået over gevind

På Syddansk Universitet vækker opgørelsen genkendelse.

"De nye tal bekræfter kun en bekymring, som vi længe har haft. På Humaniora på SDU optog vi i 2021 mindre end halvdelen af, hvad vi optog i 2013 på vores bacheloruddannelser. Og fremskrivningerne viser jo, at nedgangen kun tegner til at blive endnu mere dramatisk i de kommende år", siger Lars Grassmé Binderup, der er prodekan for uddannelse på SDU's humanistiske fakultet.

I kølvandet på finanskrisen besluttede Folketinget i 2014 at justere optaget på universiteterne efter en såkaldt ledighedsbaseret dimensionering. Det betyder, at der sættes et loft over antallet af studerende, der kan starte på en uddannelser, hvor de nyuddannede kandidater oftere går ledig efter endt uddannelsen. En uddannelse eller gruppe af uddannelser får begrænset antallet af studiepladser, hvis dimittendledigheden er mere end to procentpoint højere end gennemsnittet.

Lars Grassmé Binderup forstår beslutningen dengang. Men siden da har politikerne desuden lukket pladser på internationale uddannelser og vil med udflytningsplanen lukke tusindvis af studiepladser, særligt inden for humaniora. Nu er det blevet for meget, mener han.

"Jeg tænker også på det forhold, at unge mennesker i dag generelt kraftigt frarådes at søge humanistiske uddannelser. Det hele summer op til en meget alvorlig overkorrigering", siger Lars Grassmé Binderup.

"Husk på, at dimensioneringen i 2014 blev sat ind for at fjerne en såkaldt dimittendoverledighed. Et fald på 40 pct. i optag burde jo løse det problem, men alligevel ser vi ind i en betydelig yderligere nedgang i de kommende år. Det store problem synes at være, at mange ikke overvejer, at effekterne af optagsbegrænsninger først ses i dimittend- og ledighedstal mange år efter optaget er beskåret".

På bare 5 år blev 32 sprogfag lukket

Blandt de hårdest ramte uddannelser er de små sprog.

I perioden 2015-2019 lukkede hele 32 sprogfag, viste en opgørelse fra Akademikerbladet i 2019. For eksempel har Københavns Universitet lukket fag som Finsk, Grækenlandsstudier, Indologi, Nederlandsk og Tibetologi. 

De mange lukninger er et udtryk for, at der mangler en anerkendelse af fremmedsprog og fremmedsprogskompetencer i offentligheden, lød det dengang fra lederen af Det Nationale Center for Fremmedsprog, Mette Skovgaard Andersen. 

”Der mangler en generel opfattelse hos folk af, at fremmedsprog er en væsentlig kompetence, lige som der mangler viden om, hvad man kan bruge fremmedsprogskompetencer til. At det er lige så godt at være dygtig til fremmedsprog som at være dygtig til naturfag eller matematik”, forklarede hun.

Fremmedsprog bliver ofte set som blot en færdighed, mens vi som samfund glemmer alt det, vi får ekstra ved at kunne fremmedsprog, lød forklaringen.

”I virkeligheden handler det om demokrati og forståelse af verden og andres måder at tænke på. At kunne andre sprog giver i virkeligheden adgang til væsentlig viden og andre fag. Så man glemmer - eller er ikke bevidst om - at det også giver adgang til dybere viden om andre lande og kulturer”, sagde hun i 2019.