Museer giver gratis indgang for flygtninge: ”Det er et problem at udskyde integrationen”

En række museer har handlet hurtigt og taget kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på ordet. 

Da ministeren den 9. marts afholdte et møde med forskellige repræsentanter i kulturlivet i forbindelse med, at ukrainske flygtninge ankommer til Danmark, opfordrede hun til, at kulturlivet blev inddraget:

”Derfor inviterer jeg til dialog med kultur- og idrætslivets repræsentanter om deres erfaringer og indsatser, så de børn og voksne, der kommer til Danmark, hurtigt kan få adgang til kultur- og fritidsaktiviteter og få en hverdag her i landet”, skrev kulturministeren i pressemeddelelsen om mødet.  

Opfordringen tog Nationalmuseet alvorligt og oprettede Kulturvenner, hvor flygtninge kan komme gratis på museum, hvis de er sammen med en dansk besøgsfamilie eller -ven.

Den danske familie skal melde sig som besøgsfamilie ved enten Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp eller AID Ukraine Denmark. Så bliver de matchet med en flygtningefamilie og får et bevis for, at de er kulturvenner.  

Museerne, der er med i Kulturvenner-initiativet, er Arbejdermuseet, Nationalmuseet og Kongernes Samling, som er Amalienborg Museet, Rosenborg Museet og Koldinghus.

Kulturvenner-initiativer gælder alle flygtninge og kører et år. Det har indtil videre været i gang to uger.

Akademikerbladet har spurgt Gitte Engholm, der er projektleder på Nationalmuseet og et af hovederne bag Kulturvenner, ind til tankerne bag initiativet. Hun har selv en baggrund som skolelærer og antropolog, hvor hun har skrevet ph.d.-afhandling om de skandinaviske landes modtagelse af bosniske flygtninge i 1990’erne. 

Hvorfor har I lavet Kulturvenner?

Kulturministeren efterlyste, at kulturinstitutionerne skulle tage godt imod flygtningene. Den opfordring hilser vi velkommen. Derfor er det virkelig gået stærkt med, at vi har fået Kulturvenner op at stå, for vi ville bare gerne i gang, så jeg tog meget hurtigt fat i Kongernes Samling og Arbejdermuseet, som heldigvis gerne ville være med. Andre museer eller kulturinstitutioner er selvfølgelig velkomne til også at være med. Vi på Nationalmuseet har bare tænkt, at vi hellere bare ville i gang med en indsats så hurtigt så muligt.

Men det er vel meningen, at mange ukrainske og andre flygtninge skal rejse hjem igen. Hvorfor giver det så mening at bruge ressourcer på kulturformidling til den gruppe?

Jeg tror, at det er et problem, hvis man udskyder integrationen. Man kan godt spørge sig selv: Hvorfor skal de vide noget om vikingetiden og det danske samfunds udvikling? Men lige meget hvad, så har de fået en større forståelse for det land, de har boet i, og det er en vigtig del af integrationsindsatsen.

Det erfarede jeg selv under min forskning i modtagelsen af de bosniske flygtninge i de nordiske lande Danmark, Norge og Sverige. Her virkede den norske model bedst, fordi man i Norge hurtigt igangsatte en integrationsindsats i det norske samfund. Flygtningene følte velkomne og så sig selv som medborgere.

Det gjorde blandt andet, at de bevarede deres kompetencer og havde større overskud til at planlægge at tage hjem til deres hjemland igen. Isolation og passivitet er ikke godt for mennesker.

Initiativet kommer i slipstrømmen af flygtningestrømmen af ukrainere, der flygter fra krigen i deres land. Har I før lavet lignende initiativer ved andre flygtningestrømme?

Vi havde lignende initiativer, da de syriske flygtninge kom til Danmark. Projektet dengang hed CULINN, og Kulturvenner var et af de initiativer, som vi udviklede.

Det vi undersøgte i CULINN var, hvordan vi som kulturinstitutioner byder flygtninge velkommen i Danmark og giver dem en følelse af at være medborgere. Selvom flygtninge ikke har statsborgerskab, så ville vi gerne få dem til at føle sig inddragede i det danske samfund og give dem en fornemmelse for, hvilket samfund de er kommet til. Vi fremhæver vores demokratiske system i Danmark, men vi har ikke altid været demokratiske og udviklingen har været lang og ind i mellem konfliktfyldt.

Virker Kulturvenner og de andre initiativer så som integrationsindsats?

Ja. Jeg er helt overbevist om, at de har en stor betydning for integrationen. Selvfølgelig kun som supplement til det store arbejde, der udføres i kommunerne. CULINN projektet har også hjulpet os som kulturinstitutioner med at blive klogere på andre målgrupper, som ikke selv tager på museum. Vi blev tvunget til at tænke nyt og lærte hvor vigtigt, det er at samarbejde med organisationer omkring os. 

Hvordan har projekterne hjulpet jer med at blive klogere?

Vi inviterede kvinder, der bor i Tingbjerg (alment boligområde nær København) med forskellige baggrunde, til at komme ind på Nationalmuseet for at lave håndværk sammen. 

Kvinderne tog 2A-bussen ind til byen, men da de stod ud af bussen og så museet, blev de bekymrede. De var bange for, om de gjorde noget forkert, og om de ville passe ind sådan et sted. Så de tog bussen hjem igen.

Det var ret interessant, for vi troede, at vi som museer og kulturinstitutioner bliver opfattet som meget demokratiske og åbne. Vi måtte erkende, at for nogen bliver museer ikke set som et sted, hvor man føler, man passer ind. Vi måtte gøre noget andet. Derfor tog vi kontakt til et designværksted, Igne:Oya, hvor mange af kvinderne allerede kom. Sammen med dem udviklede vi værksteder på museet. Det er blevet en helt ny arbejdsform for os. Samskabelse med organisationer og foreninger. Og det udviklede sig godt med kvinderne. Nu tager de bussen og kommer selv ind på museet. De er tilmed begyndt at arrangere værksteder på andre museer.