Ikonisk journalist: DR bør undskylde - men gør det næppe

Der er ingen tvivl om, at DR lavede en bommert, da man lod en såkaldt fladjordsteoretiker interviewe den anerkendte astrofysiker Anja C. Andersen om, hvordan hun kunne vide, at jorden ikke er flad – helt uden hendes viden. Der er heller ingen tvivl om, at DR burde undskylde for programmet.

Det er til gengæld tvivlsomt, om DR rent faktisk nogensinde vil gøre det.

Det vurderer Kurt Strand, der har arbejdet i DR fra 1985 til 2010, blandt andet på P3 og som vært for Deadline. Han har desuden skrevet en fagbog om interviewteknik, der i årevis har været pensum på journalistuddannelserne.

Da Kurt Strand først hørte om programmet Ellen Imellem, tænkte han, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt.

”Du sætter en af Danmarks og måske endda verdens mest anerkendte forskere på sit område over for en, der bare har en ubegrundet tyrkertro på, at jorden er flad. Det er at ligestille tro med videnskab”, siger Kurt Strand, der for tiden er fellow ved Constructive Institute på Aarhus Universitet, hvor han arbejder med konstruktiv journalistik.

”DR spiller puds med os og leger med fakta og videnskab på en måde, der simpelthen ikke er DR's opgave. Så ved jeg godt, at det skal forestille at være satire. Men det er ikke nogen god grund til at fremme noget, der er faktuelt forkert”.

I den anden af udsendelserne i serien Ellen Imellem bliver Enhedslistens Pernille Skipper i virkeligheden interviewet af en abortmodstander. Her kan konceptet bedre forsvares, mener Kurt Strand, fordi det i bund og grund er et spørgsmål om holdning.

”Men du kan ikke diskutere holdningsmæssigt, om jorden er rund eller ej. Hvis vi stadig havde en videnskabelig diskussion af jordens form, så ville det virke – men det giver ikke mening at diskutere noget, der er uangribeligt og har været anerkendt i over 2000 år. Det svarer til at diskutere, om 2 plus 2 giver 4 eller 5”.

DR er historisk dårlige til at undskylde

Det står i DR's etiske retningslinjer, at de medvirkendes samtykke altid er krævet før offentliggørelse af underholdningsprogrammer og satire. Her lyder det også, at "DR respekterer, hvis en medvirkende ikke ønsker at deltage i eller fortsætte optagelserne. DR respekterer også et eventuelt ønske om, at råmaterialet destrueres".

Men selv om flere medvirkende først er blevet orienteret om konceptet bag programmet dagen før offentliggørelse, og at flere trak deres samtykke tilbage før udgivelsen af programmet, har DR valgt at lade programmerne fortsætte.

DR’s etiske retningslinjer ser ud til at være brudt, og kritikken kommer ikke fra bare forskerne selv, men også mediefolk og andre journalister. Den ser altså ud til at være særdeles velbegrundet. Hvorfor undskylder DR ikke bare?

”Det mest oplagte svar er, at man ikke synes, man har lavet en fejl. Traditionelt må man også bare sige, at DR er enormt dårlige til at erkende fejl. Selv hvis fejlen anerkendes, bliver det gemt væk udadtil. Og selvfølgelig er det trygt og godt, at man forsvarer de medarbejdere, der har lavet fejlen, men samtidig skal man også kunne tage imod kritik”, siger Kurt Strand.

DR har valgt at ignorere tre anmodninger om interview fra os, og man svarer heller ikke på klagerne fra de medvirkende eksperter. Personligt har det overrasket mig, at DR vælger den lukkede tilgang som et public service-medie. Har du noget bud på, hvordan det kan være?

”Det er en lortesag. Simpelthen. Og det kommer nok også bag på DR, at det har mødt så stor kritik. Jeg ved fra mit netværk, at der bliver set på det med kæmpe alvor internt i DR. Når videnskabsfolk siger, at de mister tilliden og ikke længere vil stille op til interview, så kan det jo få konsekvenser for journalistikken. Og det er nok også urimeligt at straffe hele DR for en enkelt redaktions fejl, men i sidste ende handler det om: Kan man stole på DR?”.

I en artikel på dr.dk afviser DR's kulturdirektør Henrik Bo Nielsen, at DR har gjort noget galt. Det, at journalisten ord for ord gentager det, som en konspirationsteoretiker siger i en øresnegl, svarer til, at der er ”redaktører og tilrettelæggere, som hjælper nyhedsjournalister undervejs i et interview”.

Den udtalelse har den prominente Mellemøsten-korrespondent Puk Damsgård kaldt grotesk. ”Få lige styr på din egen troværdighed, før du angriber vores”, skrev DR-journalisten på Twitter.

Kurt Strand er enig med Puk Damsgård.

”Det er et absurd argument. Som journalist har du ikke en redaktør, der beder dig sige noget forkromet vrøvl”, siger han.

”For mig er der kun en vej for DR nu, og det er at sige: Vi har lyttet til kritikken, og vi undskylder og trækker program tilbage. Det vil være en fornuftig konsekvens”.

DM har krævet, at råbåndene slettes. Er det et rimeligt krav?

”Nej, og det kommer heller ikke til at ske. Optagelserne skal ikke slettes, for de skal være tilgængelige for medieforskere og historikere”, siger Kurt Strand.

DR har et internt mediaarkiv, hvor alt indhold ligger. Indholdet er markeret med grøn, gul eller rød farve. Grønt indhold kan bruges frit igen, mens gult indhold har visse restriktioner. Rød indhold er strengt forbudt at sende igen, og her kunne Ellen Imellem-afsnittet placeres, mener han.

Den her sag har vokset sig langt større, end jeg selv troede, den ville, da jeg først hørte om den. Er det mediehysteri eller fair nok?

”Mediesager har det med at vokse sig store, måske fordi vi journalister synes, det er mægtig vigtigt. Men denne her sag er mere interessant end som så, fordi det handler om nogle grundlæggende tilgange til, hvordan DR som public service-medie behandler kilder og fakta. Det er helt hen i vejret at ligestille påstanden om, at jorden er flad, med substantiel videnskabelig forskning. Så nej, hysteri er det bestemt ikke”.