Fagbosser frygter politikernes planer: Kan underminere dagpengesystemet
Hvis beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og resten af regeringen får opbakning til en forringelse af dimittendsatsen, vil det ramme ca. 20.000 dimittenders økonomi (2019-tal). © Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
En bred koalition af fagforeninger frygter, at politikerne er ved at lægge sidste hånd på en aftale om at sænke dagpengesatsen for nyuddannede.
I efteråret 2021 foreslog regeringen at halvere dagpengeperioden for nyuddannede og samtidig sænke satsen fra 13.500 til 9.500 kr. før skat for ikke-forsørgere under 30 år.
I stedet vil man hæve satsen for ledige, der har været i beskæftigelse 2,5 år ud af de sidste 3 år og har været medlem af en a-kasse de seneste 4 år.
Nu frygter flere fagforeninger, at regeringens idé er ved at blive til virkelighed i politiske forhandlinger om en større reformpakke, der forventes at falde på plads inden længe. I et fælles debatindlæg i Politiken advarer 13 formænd - herunder Camilla Gregersen fra DM - mod en lavere dagpengesats, der gør dimittender fattigere.
”En markant lavere sats vil ødelægge fødekæden ind i et solidarisk dagpengesystem, hvis dimittendsatsen ikke længere giver en reel sikkerhed”, skriver formændene.
”Som nyuddannet mister du ikke bare din SU - det er også slut med studiejob og eventuelle SU-lån. De nyuddannede mister samtidig en række studierabatter og skal ofte finde en ny bolig, da eksempelvis kollegier er forbeholdt dem, der er under uddannelse”, lyder det.
Fattigere på dagpenge end SU
Et af regeringens argumenter for at sænke dimittendsatsen har været, at de nyuddannede ikke har brug for den øgede indtægt, når de går fra SU til dagpenge. Men hvis regeringens plan gennemføres som fremført, vil de unge faktisk blive 2.400 kr. fattigere hver måned med skiftet fra studieliv til jobsøgning. Det viser beregninger, som Nordeas forbrugsøkonom, Ida Moesby, tidligere har lavet for Akademikerbladet.
”Generelt stiger priserne, når man er dimittend. Studierabatterne er væk, så nu er det voksenpriser”, sagde Ida Moesby i september 2021.
Den virkelighed genkendte Katharina Sejr, da udspillet blev offentliggjort sidste år. Hun var netop nyuddannet på dagpenge og havde allerede med den nuværende sats svært ved at få økonomien til at køre rundt.
”Jeg kan nærmest ikke engang få det til at køre rundt nu. Så hvis udspillet bliver til virkelighed, vil det være et større matematisk regnestykke at få det hele til at hænge sammen”, sagde den 27-årige Katharina Sejr til Akademikerbladet i september 2021.
Hun er nyuddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet og havde været jobsøgende siden februar.
Som reglerne er lige nu, har Katharina 2.800 kr. tilbage om måneden, når alle faste udgifter er betalt. Blandt andet har hun har måttet lade være med at besøge familien i Jylland, fordi pengene har været for knappe.
”Politikerne er rigtig gode til at få det til at lyde som om, at vi får 13.500 kr. udbetalt. Jeg får 9500 kr. hver måned efter skat”, fortalte hun.
Dagpengenedskæringer rammer bredt
102.464 blev færdiguddannede i Danmark i 2019, hvoraf 20.000 kom på dagpenge. Det svarer til 19 procent, viser tal fra Danmarks Statistik og regeringens reformudspil.
Verner Sand Kirk, der er direktør for Danske A-kasser, finder ikke tallet overvældende.
"Det er rigtigt, at der er mange dimittender, men det utrolige er, at dimittendledigheden ikke er steget de sidste 10 år, selvom kandidatproduktionen er fordoblet. Og akademikerne kommer lige så hurtigt i arbejde som sammenlignelige grupper", siger han til Akademikerbladet og henviser til Danske A-kassers egen dagpengeundersøgelse fra 2021.
Formanden for Magistrenes A-kasse, Per Clausen, er ikke imponeret over udspillet.
“Lad mig slå fast én gang for alle: Vores medlemmer bruger ikke fem-seks år på en uddannelse, fordi de har et ønske om at dandere den på dagpenge efterfølgende. Som MA har dokumenteret, så kommer de nyuddannede i job. Det tager bare lidt længere tid, men det er blandt andet fordi, de dimitterer i samlet flok, mens jobmulighederne bliver slået op løbende hen over året. De unge ønsker altså at bruge deres viden i praksis", siger Per Clausen.
Det giver slet ingen mening, når regeringen vil sænke dagpengesatsen for dimittender, mener han.
"Vi mener i stedet, at det eksempelvis bør gøres mere attraktivt for virksomheder at ansætte nyuddannede akademikere. Det har MA også fortalt politikerne, når vi, sammen med de andre organisationer i AC, har fremlagt forslag til at nedbringe dimittendledigheden".