Nye regler for hjemmearbejde: Kravene lempes

Hjemmearbejde har været hverdag for tusindvis af danskere, ligesom covid-19 har været det de seneste par år. Derfor har der også været brug for at justere på reglerne for hjemmearbejde, som har været utidssvarende. Det er sket nu. Med en ny politisk aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Konservative lempes reglerne for såkaldt skærmarbejde i hjemmet.

Hvor en række arbejdsmiljøkrav tidligere skulle efterleves ved i gennemsnit én hjemmearbejdsdag om ugen, vil kravene fremover først træde i kraft ved mere end to hjemmearbejdsdage om ugen i gennemsnit per måned.

De nye regler betyder blandt andet, at arbejdstageren godt må bruge sit eget skrivebord samt stol og computer til arbejdet derhjemme, så længe stolen er justerbar samt skærm og tastatur er adskilt. Er det ikke tilfældet skal arbejdsgiveren sørge for at stille det nødvendige inventar til rådighed. Reglerne forventes at træde i kraft i løbet af april 2022.  

Reglerne styrker fleksibiliteten

De opdaterede regler vækker glæde hos Akademikerne, da lempelsen udvider mulighederne og fleksibiliteten for hjemmearbejde.

”Nu får vi støvet reglerne af og skabt en klar ramme for, hvornår reglerne træder i kraft. Den usikkerhed, der indtil nu har været, har for nogle medarbejdere været en hæmsko for at udnytte den fleksibilitet i arbejdslivet, som hjemmearbejde giver. Jeg er glad for, at reglerne fremover bliver mere enkle og tydelige”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Formand i DM Camilla Gregersen pointerer, at DM’s medlemmer bredt set har tilkendegivet et ønske om bedre fleksibilitet og mulighed for et par hjemmearbejdsdage om ugen.

”Så den politiske løsning, der lægger sig op ad Arbejdstilsynets anbefaling, har også fordele for medlemmerne”, siger Camilla Gregersen og pointerer:

"Det betyder ikke, at jeg ikke er bekymret for om beskyttelsen bliver tilstrækkelig. Derfor er jeg også glad for, at det er med i aftalen, at man vil kigge på, om reglerne er tilstrækkelige om et år. I den forbindelse er det vigtigt, at arbejdsmiljøeksperter og vi faglige organisationer bliver inddraget og hørt. For hvis reglerne rammer skævt, skal der være mulighed for at kunne få rettet op på det”, siger DM’s formand.

Betyder større udfordringer for arbejdsmiljøet

De nye lempede regler for hjemmearbejde vækker dog også en vis bekymring hos nogen.

Fagforbundet HK mener, at udgifterne for hjemmearbejde i stigende grad tørres af på arbejdstagerne, fordi man ikke længere har krav på de mest elementære redskaber som fx skærm, tastatur eller mus, når arbejder hjemmefra 2/3 af sin arbejdstid.  

”Jeg er simpelthen rystet. Arbejdsgiverne er lykkedes med en kampagne om, at de hidtidige regler skulle være enormt bøvlede og bureaukratiske. Men i praksis handler det her udelukkende om, at arbejdsgiverne vil slippe billigere ved at skubbe udgifter over på lønmodtagerne. Og det har et flertal i Folketinget nu velsignet med en aftale”, udtaler HK’s næstformand Mads Samsin i en pressemeddelelse.

I juli måned 2021 viste en rundspørge lavet af Epinion for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) da også, at hver anden lønmodtager arbejder hjemmefra med udstyr, som langt fra opfylder Arbejdstilsynets regler for skærmarbejde i hjemmet.

Camilla Gregersen forventer dog, at arbejdspladserne ser værdien i at investere i medarbejdernes trivsel og understøtte sikre og sunde arbejdspladser.

”Mange af de undersøgelser, vi har set, er lavet i en periode, hvor mange arbejdede hjemmefra på fuld tid. Den situation er nu ændret – og hjemmearbejde vil igen fylde mindre. Men det er vigtigt, at vi følger udviklingen og får en grundig evaluering af reglerne efter et år”.

Arbejdsgivere er glade for nye regler

Blandt arbejdsgiverne er der tilfredshed for den nye hjemmearbejdsaftale. Det nye regelsæt er ifølge Dansk Erhvervs viceadministrerende direktør Laurits Rønn ”fornuftigt” og ”balanceret”.

”Det er et regelsæt, der er til at finde ud af. De nye regler sikrer, at vi får et fleksibelt og forsvarligt arbejdsliv uden unødige meromkostninger for arbejdsgivere og ansatte. Vi er derfor godt tilfredse med resultatet”, udtaler han i en pressemeddelelse.

I december måned viste en undersøgelse fra DI, at tre ud af fire virksomheder vil gøre brug af mere hjemmearbejde for at begrænse smitten med corona. Der kan dog også være gode grunde til at arbejdsgiverne kan være skeptiske overfor mere hjemmearbejde, nu hvor genåbningen af Danmark er en realitet efter alle restriktioner blev fjernet af regeringen den 1. februar. Det mener sociolog og chefanalytiker i konsulentvirksomheden SIGNAL, Morten Fisker, som peger på især fem årsager. 

Det gælder bl.a. mindre anerkendelse fra og mindre social omgang med kolleger samt dårligere faglig sparring med og adgang til chefen. Det kan ifølge ham være grunde til, at cheferne faktisk vælger i større grad at hive medarbejderne tilbage til arbejdspladsen fra hjemmekontoret.

Fortsat arbejdsgiverens ansvar at sikre godt arbejdsmiljø

Hos DM er der fokus på, at arbejdsgiverne skal sikre et sundt arbejdsmiljø.

”Førsteprioriteten for DM er, at arbejdsgiverne fortsat har blikket skarpt rettet mod at sikre et sundt arbejdsmiljø, også når man arbejder hjemmefra, så de ansatte ikke får skader i fx skulder og nakke”, siger konsulent i DM’s afdeling Forhandling og Rådgivning Berit Krøyer Rasmussen.

Hun forklarer, at i forhold til ekstraudgifter, som lønmodtagerne får ved hjemmearbejde, er det DM’s holdning, at hvis man har væsentlige, dokumenterbare merudgifter forbundet med hjemmearbejde, så bør man indgå aftale med sin arbejdsgiver om at få godtgørelse for disse. 

Akademikernes formand Lisbeth Lintz forventer, at en kommende evaluering af brugen af hjemmearbejde går i dybden med de arbejdsmiljømæssige konsekvenser og de mange forskellige typer af problemstillinger hjemmearbejde medfører.

”Det kræver et bredt og tilbundsgående grundlag, så vi opnår den nødvendige empiri og viden til at videreudvikle lovgivningen på”, siger Lisbeth Lintz.

Hun understreger, at det fortsat er arbejdsgiverens ansvar at sørge for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø – også selv om de ansatte arbejder hjemmefra.

”At sikre medarbejderne en ordentlig hjemmearbejdsplads er ikke en udgift, men en investering – en investering i forebyggelse. Faktisk viser vores beregninger, at det ikke koster arbejdspladsen mere end ca. 4500 kr. i en engangsinvestering at få indrettet en lovlig og arbejdsmiljøvenlig hjemmearbejdsplads med både mus, skærm, stol etc.”, siger Lisbeth Lintz.