For høflig til Danmark: Kommunen underviser udlændinge i arbejdspladsens usagte regler

Det er små forskelle, men der er mange af dem.

Den arbejdskultur, som for danskere er en selvfølgelighed, er for udlændinge en lang og nogle gange besynderlig dosmerseddel af ting, man gør eller ikke gør. 

For eksempel noget så naturligt som høflighed over for kunder. I Danmark skal man også være høflig. Man må bare ikke være alt for høflig.

”Vi havde en indisk dame med baggrund i kommunikation og marketing, som kom i virksomhedspraktik. Chefen var meget glad for hende, for hun var ambitiøs og tog mange opgaver. Det eneste problem var måden, hun talte med kunderne. I Danmark siger vi jo ikke ’hr’ og ’fru’, men hun var vant til at være meget høflig. En gang i mellem bliver det bare lidt for meget”.

Sådan fortæller Mahak Laursen. Hun er ansat på Københavns Erhvervshus og tilrettelægger af kurset ’First job Copenhagen’, som henvender sig højtuddannede udlændinge, der forsøger at finde job i hovedstadsområdet.

Kurset er kun på fem dage, og udgangspunktet er, at der er tale om højt kvalificerede mennesker, der ofte kun har brug for nogle justeringer i måden, de tilgår jobmarkedet på.

Det handler ikke mindst om jobsøgning og rekrutteringsprocessen, hvor den danske uhøjtidelighed også slår igennem.

”En af de ting, vi forbereder dem på, er, at der kan blive stillet personlige spørgsmål. For eksempel: Hvad laver du i din fritid? Den slags spørgsmål er de slet ikke vant til, for det har jo ikke noget med jobbet at gøre. De er vant til, at man kun spørger til kompetencer og ting, der har direkte relevans for jobbet, men i Danmark kan du blive spurgt i øst og vest”, siger Mahak Laursen.

Gode karakterer er ikke nok

Det med at forstå og vænne sig til de uformelle kompetencer og spilleregler er også på dagsordenen hos Mahak Laursens kollega, Dorthe Kingo Vesterlund. Hun arbejder med programmet Greater Copenhagen Career Program (GCCP), der retter sig mod udenlandske studerende i Københavnsområdet, der overvejer at blive og søge job i landet.

Her gør hun blandt andet meget ud af at forklare, at det i Danmark kan være svært at få job alene på baggrund af sin uddannelse. Man bør helst have arbejdserfaring med sig for eksempel fra studiejobs. Og for nogle er det nærmest den omvendte verden, at det ses som en fordel, at man ikke har brugt al sin tid på studierne. Og at et relevant studiejob kan vægte meget højere end en god karakter.

”I andre lande kan synet på studiejobs være helt omvendt – noget negativt. For eksempel bliver man i Kina næsten set ned på, hvis ens familie ikke kan forsørge en, under studierne. Så der vil det ikke se godt ud på cv’et at have haft studiejobs", fortæller Dorthe Kingo Vesterlund. ”I andre lande kan synet på studiejobs være helt omvendt – noget negativt”.

"Vi gør meget ud af at forklare den værdi, studiejobs har i Danmark, og vejleder dem til at skaffe et studiejob – meget gerne relevant, men ethvert studiejob vil tælle. Og tilsvarende til at få praktikaftaler, specialeaftaler, at gå ud på konferencer og jobmesser og møde virksomhederne”, siger hun.

Ikke kun kompetencer

De færreste danskere vil være overraskede over, at en arbejdsgiver gerne vil have et personligt indtryk for at kunne vurdere, om man passer godt på arbejdspladsen. Men i nogle arbejdskulturer er den slags overvejelser slet ikke indenfor skiven.

”Vores kursister har meget stort fokus på kompetencer. Så vi prøver at forklare, at det i Danmark er en blanding af personlighed og kompetencer, der bliver kigget efter, blandt andet fordi der er meget teamarbejde. Det har de også meget svært ved at forstå”, siger Mahak Laursen.

Fem dage lyder ikke af meget i forhold til at lære en helt anden arbejdskultur at kende. Men selv små justeringer kan gøre en stor forskel.

”Det tager tid at omstille sig, og det er ikke noget, de kan gøre fra den ene dag til den anden. Men det hjælper, at vi siger det til dem. En af vores kursister var en tidligere direktør fra Canada. Hans indstilling var, at han da sagtens selv kunne lande et job. Efter tre måneder kom han til os og spurgte: Hvad gør jeg forkert? Så tog han kurset, og det var bare nogle små ting, der skulle ændres. Kort efter fik han job hos Mærsk”.

GCCP er et 6-måneders program, hvor de udenlandske studerende typisk deltager i workshops om aftenen efter undervisningen på deres studie.

”Vi underviser dem i alle mulige elementer af det danske arbejdsmarked. Vi laver øvelser, hvor de prøver at lave ansøgning, prøver at ringe op til en arbejdsgiver. Snakker om, hvordan man søger uopfordret og laver kaffemøder”, siger Dorthe Kingo Vesterlund.

Et handicap, som næsten alle udlændinge må trækkes med – både de studerende i GCCP-programmet og de ældre i ’First job Copenhagen’ – er de manglende danske sprogkundskaber. Men både Mahak Laursen og Dorthe Kingo Vesterlund oplever, at der gradvist er kommet større åbenhed for engelsktalende medarbejdere. Det skyldes både mere internationalisering og den stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

”Vi har ofte mødt den holdning hos arbejdsgivere, at lige meget hvilke kompetencer en person har, er det vigtigt, om vedkommende kan dansk. Det har været et problem. Men jeg synes faktisk vi ser flere og flere, steder, hvor det ikke er det vigtigste parameter. Det kan være, at manglen på arbejdskraft har lært arbejdsgiverne at være mere åbne”.