Kristian og Jeppe blev fyret af Enhedslisten: ”Politiske organisationer skal lære at være ordentlige arbejdsgivere”

Det er svært at komme tilbage fra en fyring, hvis man ikke kan tale frit om sin oplevelse af et ”uskønt forløb”, der medførte både en stress-sygemelding og adskillige psykologsamtaler. Det mener to DM-medlemmer, Jeppe Rohde og Kristian Bruun, der i september 2021 blev fyret fra Enhedslistens landskontor i København.

Derfor afviste de også at skrive under på en såkaldt fortrolighedsbestemmelse, der ville have betydet, at hverken de eller Enhedslisten efterfølgende måtte udtale sig om sagen.

Hvis der skal være nogen som helst læring i et forløb, der for de to har været ”voldsomt ubehageligt”, så er en mundkurv det sidste, der er brug for, mener Kristian Bruun, der i dag er ansat som organisationskonsulent i FOA.

”Ud over at det er vigtigt for min egen heling og mit videre arbejdsliv, så er vi også nødt til at kunne tale om, hvordan politiske organisationer lærer at blive ordentlige arbejdsgivere”, siger han.

En dygtig politisk organisation er ikke automatisk god til personaleledelse, supplerer Jeppe Rohde, der i seks år arbejdede med kampagner og kommunikation i partiorganisationen.

”Det er ikke kønt, at der internt er problemer med alt det, som vores faglige kammerater kæmper for at ændre ude i verden”, siger Jeppe Rohde.

Enhedslisten genkender ikke store dele af Jeppe Rohdes og Kristians Bruuns kritik, men anerkender, at der har været problemer med arbejdsmiljøet. Store dele af problemerne er der imidlertid rettet op på nu, skriver Lasse Olsen, der er medlem af Enhedslistens Forretningsudvalg, i en mail til Akademikerbladet.

"Det er helt rigtigt, at arbejdsmiljøet på Enhedslistens Landskontor ikke var godt nok. Det var derfor, vi indsatte en midlertidig daglig ledelse, der både søgte at rette op på akutte udfordringer og undersøge og kortlægge, hvordan en fremtidig ny struktur for kontoret kunne se ud, så den kunne understøtte et godt arbejdsmiljø", skriver han.

Enhedslisten: Mundkurv kom med ved en fejl

Det var arbejdsgiverorganisationen Kooperationen, der hjalp Enhedslisten med at forhandle en fratrædelsesaftale på plads. Kooperationen skrev en fortrolighedsklausul ind i udkastet, som den ofte gør i den type sager.

Da Kristian Bruun og Jeppe Rohde gjorde indsigelse mod klausulen, blev den fjernet igen. Enhedslistens konstituerede sekretariatschefer, de to hovedbestyrelsesmedlemmer Mathilde Vinther og Lisbeth Torfing, bad også om at få fjernet formuleringen, da de blev opmærksomme på den. Kooperationen måtte efterfølgende beklage formuleringen.

I DM er formand Camilla Gregersen generelt ikke tilhænger af tavshedsklausuler. Man kan ikke altid forudse, hvad man i fremtiden gerne vil sige noget om, forklarer hun.

”Vores rådgivningsafdeling har selvfølgelig fokus på, at de konkrete omstændigheder skal være til gavn for vores medlemmer og bidrage til, at de bedst muligt kommer videre i deres arbejdsliv”, siger Camilla Gregersen.

"Et rystende forløb"

Kristian Bruun og Jeppe Rohde har et stort behov for at fortælle om deres tidligere arbejdsplads, og hvordan de oplevede det, de kalder ”et giftigt arbejdsmiljø præget af stress-sygemeldinger, dårlig ledelse og manglende kompetenceudvikling” i årene 2020-2021.

”Op til vores fyring skete der så mange ting i sekretariatet, som jeg ikke forstår, og som jeg personligt stadig er rystet over”, siger Kristian Bruun.

På ét år – fra 2020 til 2021 - blev fem ud af cirka 15 medarbejdere sygemeldt som følge af stress, siger Kristian Bruun.

”Der blev ikke afholdt MUS i de to år, jeg har været ansat, og i vores APV meldte mange ind, at de ikke følte, de havde tid til efteruddannelse. Vi blev heller ikke fortalt, hvad mødet, hvor vi blev fyret, handlede om, eller hvem der ville deltage i det”, siger Kristian Bruun.

Som arbejdsgiver må ledelsen ikke spørge ind til sygemeldingers årsag, bemærker Enhedslistens Lasse Olsen. Derfor vil han ikke forholde sig til, om de mange sygemeldinger skyldtes stress. Men en opsigelse er generelt en sårbar situation for de involverede, siger han. 

"Ledelsen har i dialog med medarbejderrepræsentanterne gjort deres allerbedste for, at det skulle foregå på så god en måde, som sådan noget nu kan. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, hvis en af de opsagte medarbejdere har oplevet, at møderne ikke fandt sted på den måde, medarbejderen fandt bedst", skriver han.

Rohde: Ledelsen ville af med os

At der var grund til anmærkninger vedrørende arbejdsmiljøet blev bekræftet i april 2021, da Arbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg hos Enhedslisten og rapporterede om store problemer med arbejdsmiljøet i Studiestræde.

Ifølge en tilsynsrapport, som bl.a. TV2.dk har fået aktindsigt i, oplevede medarbejderne både krænkende handlinger og mobning, og op imod halvdelen havde følt sig stressede. Arbejdsmiljøet blev af tilsynet beskrevet som konfliktfyldt og præget af manglende tillid.

"Det tog vi selvfølgelig alvorligt, og derfor var vi også glade for, at Arbejdstilsynet vurderede, at de tiltag den midlertidige ledelse foretog var rigtige, hvorfor de ikke fandt grundlag for at give arbejdspladsen et påbud", skriver Enhedslistens Lasse Olsen til Akademikerbladet om besøget.

Arbejdstilsynets besøg fandt sted, inden Mathilde Vinther og Lisbeth Torfing blev konstituerede som chefer og iværksatte den omstrukturering, der blev givet som begrundelse for at afskedige Kristian Bruun, Jeppe Rohde og en tredje medarbejder.

Jeppe undrer sig: Hvorfor blev vi ikke omplaceret?

At medarbejdernes kompetencer ikke kunne bruges andre steder i organisationen, finder Jeppe Rohde mærkværdigt.

Enhedslisten slog kort efter opsigelsen fem stillinger op i landskontoret: en kommunikationskonsulent, en vikarstilling, et lederjob, en grafiker og en it-medarbejder. Derudover blev der 22. februar slået en stilling op som kampagnemedarbejder, og der er aktuelt et opslag oppe til jobbet som organisationssekretær.

”Vi har alle tre masser af erfaring. Og man har slået tre stillinger op med jobbeskrivelser, der ligner vores og som helt klart lå inden for vores respektive fagligheder”, siger han.

Hvis medarbejdere skal afskediges, fordi de ikke har kompetencer, som ledelsen efterspørger, så bør de have muligheden for at opkvalificere sig, argumenterer Kristian Bruun.

Medarbejdere, der har været ansat i Enhedslistens landskontor mere end et år, får hver 7.000 kr. til efteruddannelse om året. Men ingen vidste præcis, hvad ledelsen havde brug for, fortæller han.

”Hvis ledelsen kan se, at de har brug for andre kompetencer, har de en forpligtelse til at opkvalificere medarbejderne. Det havde vi ikke mulighed for, for vi vidste ikke, hvad de ønskede”, siger Kristian Bruun.

Lasse Olsen afviser kritikken. Hvis det reelt var tilfældet, ville fagforeningen have rejst en egentlig faglig sag, argumenterer han. Tværtimod gjorde ledelsen, hvad den kunne for at beholde så mange medarbejdere som muligt, siger han. 

"Omstruktureringsprocessen rummede en lang række omplaceringer, hvoraf nogle også forudsatte kompetenceudvikling. I sidste ende var konklusionen, at selvom vi prøvede så godt vi kunne, så var det ikke muligt at gennemføre omstruktureringsprocessen uden afskedigelser", skriver Lasse Olsen.

Tildelt kompensation for urimelig opsigelse

DM repræsenterede Jeppe Rohde og Kristian Bruun i forbindelse med afskedigelsen, og her blev der indgået et forlig i sagen. Her fastslår parterne, at arbejdsgiver opfatter opsigelserne som saglige, mens DM opfatter dem som usaglige. De to fik tildelt kompensation efter Funktionærlovens paragraf 2B, som ifølge loven "ikke kan anses for rimeligt begrundet".

Forligsteksten har kun gjort Jeppe Rohdes og Kristian Bruuns behov for at give deres version af begivenhederne større.

”Vi ved ikke, hvad hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Enhedslisten har fået oplyst, for processen er foregået i et lukket rum. Både politikere og medlemmer har krav på at høre vores side af sagen, fordi den centrale ledelse i partiet ikke levede op til organisationens fælles værdier”, siger Kristian Bruun.

Omvendt kalder Enhedslisten processen for meget åben, fordi der løbende blev holdt mange møder med medarbejderne og hyret et eksternt arbejdsmiljøfirma til at rådgive i processen, siger Lasse Olsen.

"De tog livtag med en række af de problemer, der var. Det drejede sig bl.a. om at skabe klarhed om arbejds- og beslutningsgange, ligesom beslutninger vedrørende det daglige arbejde og arbejdsgiveransvaret på Landskontoret nu alene ligger hos den nye daglige, professionelle ledelse, der er tæt på medarbejderne - og ikke hos den politiske ledelse", skriver han.

Uro på ledelsesgangen

På Enhedslistens landskontor i København var der i årene 2020-2021 flere udskiftninger på ledelsesgangen. Først forsvandt en vellidt sekretariatschef, som blev udroteret efter 10 år, og en ny kom til. Det var i den periode, Arbejdstilsynet kom på besøg.

Efter ni måneder konstituerede partiorganisationen de to hovedbestyrelsesmedlemmer Mathilde Vinther og Lisbeth Torfing som interim sekretariatsledelse. Lisbeth Torfing bor i Jylland og satte kun sjældent sine ben i kontoret i Studiestræde, og Mathilde Vinther fungerede som daglig leder af sekretariatet, fortæller Kristian Bruun. De to fik til opgave at finde en ny sekretariatsleder.

Enhedslisten ansætter kun partimedlemmer i sin organisation. Samtidig flyder politiske og administrative opgaver ud og ind imellem hinanden, og det kan være svært at navigere i som medarbejder, forklarer Kristian Bruun.

Det er Jeppe Rohdes klare oplevelse, at ledelsen ville af med både ham og Kristian Bruun.

”Jeg har været arbejdsmiljørepræsentant, og Kristian har været tillidsrepræsentant-suppleant. Vi har begge udtrykt åbenlys kritik af ledelsens lukkede stil. Det blev taget meget ilde op”, siger han.

Jeppe Rohde oplevede, at hans faglighed blev tromlet. Han fortæller, at han blev bedt om at droppe konkrete opgaver af ledelsen, og at der blev sat et bestemt antal timer på opgaven, der ud fra en faglig vurdering ikke gav mening for ham. Han følte sig ikke inddraget i beslutningen om, hvilke opgaver der skulle prioriteres hvordan. Og på et tidspunkt fik han en skriftlig advarsel, som efter hans vurdering kun handlede om småting, der nemt kunne rettes op på.

”Konflikten optrappedes, og der kom et punkt, hvor jeg måtte sygemelde mig med stress. Det er min oplevelse, at også sygemeldingen blev opfattet som en krigserklæring. Og jeg blev da også fyret, før jeg endnu var kommet tilbage i jobbet på fuld tid”, forklarer Jeppe Rohde.

Enhedslistens Lasse Olsen har svært ved at genkende billedet og er "meget ærgerlig over, at det er den opfattelse, Jeppe har".

Enhedslisten tager sine forpligtelser som arbejdsgiver "meget, meget alvorligt, og den måde vi løfter dem på, er i både tæt og ligeværdig dialog med medarbejderne. Det gælder ikke mindst i dette tilfælde", skriver han.

Ifølge ham har medarbejderne på landskontoret bedre beskyttelse af medarbejderrepræsentanter i overenskomsten, end det er normen.

"Det er aldrig nogensinde sjovt at skulle sige farvel til medarbejdere, og det er bestemt ikke noget, vi ønsker os at skulle gøre. Og vi kunne selvfølgelig aldrig nogensinde finde på at afskedige medarbejdere, blot fordi de er kritiske over for ledelsen", skriver han.

TR: Frivillige bør modtage lederuddannelse

Regional Organisationskoordinator i Enhedslisten Marianne Pacarada har været tillidsrepræsentant for alle ansatte i enhedslistens landsorganisation siden marts 2021.

Som TR-suppleant var hun med til at forhandle aftalen på plads, da Jeppe Rohde og Kristian Bruun blev fyret.

"Jeg kan som TR nikke genkendende til Arbejdstilsynets rapport og bekræfte, at der i en periode var virkelig dårlig trivsel på Landskontoret”, siger Marianne Pacarada.

Detaljerne vedrørende opsigelserne kan hun ikke udtale sig om.

”Men jeg vil gerne udtrykke, at min sympati ligger hos de opsagte, og jeg anerkender, at der i forløbet var nogle omstændigheder, alle har lært af. Det var et forløb, der tog hårdt på alle", siger tillidsrepræsentanten.

Som i mange andre organisationer har også Enhedslisten mødt komplikationer, når arbejdsgiveropgaver har ligget hos frivillige bestyrelser, der oftest ikke har fået lederuddannelse eller har erfaring med rollen, siger hun.

”Man kunne ønske, at disse bestyrelser forpligtede sig til at modtage uddannelse i ledelse, da det ikke blot beskytter de ansatte, men også ledelsen selv at vide, hvad det kræver at have overenskomstansatte. Det vil mindske risikoen for at stå med et bekymrende arbejdsmiljø”, siger Marianne Pacarada.

Heldigvis er arbejdet med de ansatte på Landskontorets trivsel på rette vej under en ny sekretariatsleder, fortæller hun.

”Mit ønske er, at vi nu får den nødvendige ro til at fortsætte med at få bygget et stærkt landskontor op, som alle er glade for at være en del af", siger Marianne Pacarada.

DM: God ledelse er afgørende

Såvel Akademikerbladet som andre medier har ad flere omgange haft fokus på, at NGO’er og andre værdibaserede arbejdspladser ofte er plaget af dårligt arbejdsmiljø, højt stressniveau og dårlig ledelse.

Ifølge formand Camilla Gregersen går det oftere galt i organisationer, hvor medarbejderne har et stærkt faglige engagement i de sager, de arbejder for.

”Desværre kan der nogle steder opstå en ubalance mellem det at kæmpe for en større sag og sikre ordentlige vilkår og trivsel for de ansatte. Vi ser for eksempel, at der mange steder er et stort arbejdspres og uklare mål for, hvornår en opgave er løst i en tilfredsstillende kvalitet, og det kan slå ud i stress”, siger Camilla Gregersen.

Hvad skal man være særligt opmærksom på de steder, hvor medarbejdere og ledere på den ene side er fælles om ’sagen’, men på den anden side også står i et professionelt arbejdsgiver/arbejdstager-forhold?

”God ledelse, som har fokus på værdien af at understøtte et godt arbejdsmiljø, er helt afgørende. Derfor er det vigtigt, at man på arbejdspladserne sikrer, at lederne har de nødvendige kompetencer – for eksempel ved at tilbyde lederuddannelse med fokus på psykisk arbejdsmiljø og trivsel”, siger Camilla Gregersen. 

Sagens hovedpersoner