COP26: Resultatet af et klimatopmøde er præget af tilfældigheder

COP26 er FN’s 26. klimatopmøde, og her skal 197 lande gennemgå de juridisk bindende fremskridt og forpligtelser, som man blev enige om ved Paris-aftalen i 2015. Det helt store mål er at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius.  

Men nu har der været afholdt i alt 26 COP-møder siden 1995. Så hvor vigtige er COP-møderne egentlig? Hvor vigtig er COP26 sammenlignet med tidligere klimatopmøder? Og hvad sker der egentlig på et COP-møde?

Vi spørger John Nordbo, som er klimarådgiver i CARE, som kæmper mod klimaforandringer og global ulighed. Han er også klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden og koordinator for 92-gruppen, der er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer. Han har siden år 2000 været med til 15 klimatopmøder.

Hvordan vil du beskrive et COP-møde?

"Strengt taget er det svært at beskrive for folk, som ikke selv har deltaget. Forestil dig en stor messehal med forhandlingslokaler, hvor der foregår diverse detailforhandlinger, som alligevel kan hænge sammen i et større spil. Derudover naturligvis en talerstol, pressecenter og sideevents og udstillinger. På en typisk dag er der vel gang i 10-15 forhandlingsspor samtidigt, som til sidst kondenserer sig ind til et slagsmål om et par siders tekst, der ender med at være hovedbeslutningen på en COP.

Vi har set mange forskellige modeller for, hvordan formandslandene har grebet det an, men typisk har klimaministrene deltaget, og til sidst skal et lille antal personer, som er en del af kerneforhandlingerne, lande et kompromis. Hele COP-processen er super vigtig. Den udvikling, vi har de senere år, bekræfter det. Siden Paris-aftalen har vi set, hvordan klimaet har tvunget sig op på den politiske dagsorden både nationalt og internationalt.

Målsætningen om at holde os til 1,5 graders stigning var et direkte resultat af COP’en i Paris og førte til, at verdens lande skærpede klimamålene. Forhandlingerne på en COP er på den måde helt uvurderlige, hvis der skal ske forandring. Men der er til syvende og sidst mange tilfældigheder til stede ved et klimatopmøde. Det handler meget om den enkelte ministers baggrundsviden, og hvordan den personlige kemi er mellem parterne i et forhandlingsrum, hvad hensigterne er, og også hvad formandslandet har forberedt sig på.

Det giver jo magt i forhandlingerne at være de store CO2-udledere, som USA og Kina er det, men også at være fattige og skrøbelige lande fra fx Stillehavsregionen, fordi de kan fremstille sig som den ikoniske case, der uskyldigt bliver direkte ramt af klimaforandringerne og derfor kan kræve handling. Vi er længere ude over kanten, end vi nogensinde har været, men også tættere på at nå målene end før. Der lavet en politisk proces, hvor flere og flere erkender, at vi skal sørge for at holde temperaturstigningen på 1,5 grad".

COP-møderne har været afholdt siden 1995, hvor parterne mødes i FN-regi for at vurdere fremskridt i håndteringen af klimaændringer og for at etablere juridisk bindende forpligtelser for udviklede lande til at reducere deres udledning af drivhusgasser. Men det internationale energiråd, IEA, rapporterer, at udledningen af drivhusgasser i 2021 ventes at blive den næsthøjeste nogensinde – på trods af vores genstart efter corona. Ikke ét eneste land er på vej til at overholde de juridisk bindende mål i Paris-aftalen. Så hvor meget batter COP-møderne egentlig i praksis?

"Der er jo endnu ikke et eneste land, som er på vej mod at opfylde Paris-aftalen. Så møderne er en vigtig drivkraft i at udvikle den globale klimaindsats. Vi er endnu ikke kommet over toppen af bakken, hvor tingene fungerer mere eller mindre af sig selv. Men ikke desto mindre befinder vi os der, hvor det går den rigtige vej".

Hvor vigtig er COP26 på den baggrund?

"Denne COP er helt klart den vigtigste siden COP21 i Paris. Det handler lige så meget om at skulle træffe beslutninger, som det handler om at genopdage samarbejdet efter coronapandemien. Der er under pandemien sket rystelser af hele det internationale samarbejde med en total restrukturering af de internationale forbindelser og kontakter. Gamle måder at arbejde sammen på skal derfor genfindes".

Hvad håber I, at der kommer ud af COP26?

"Der er i særlig grad 3-4 ting. I forhold til reduktion af udslip vil det være rigtig godt, hvis man skaber en turboproces, hvor de store lande skruer op for deres forventninger og planer og giver håndslag på at rykke på det de kommende år. Derudover skal vi have klarhed over klimabistand, så de rige lande erkender, at de ikke har levet op til deres forpligtelser, som skal indhentes.

En tredje ting som vil være godt er, hvis der kommer beslutninger, der viser, at fordi rige lande har forårsaget klimakatastrofer i den tredje verden, er der er brug for at systematisere, hvordan vi bekæmper klimakatastrofer i den tredje verden. Det har ulandene presset på for i 10 år uden resultat. Et fjerde succeskriterie er, at der ikke træffes beslutninger om et marked med klimakreditter.

De systemer har været hullet som en si. Så mange kreditter er lavet på projekter, der grundlæggende har været fusk. Den fejl skal man ikke begå igen, og det er der risiko for, fordi der under Paris-aftalen er skabt grobund for at handle med klimakreditter, som man i det mindste dog heldigvis er blevet enige om reglerne for".  

Hvad ville være det værst tænkelige, der kunne komme ud af COP26?

"Det værst tænkelige scenarie vil være, at der opstår så stor mistillid landene imellem, at de intet når frem til. At det bliver mudderkastning frem for rækken ud til hinanden for at nå nogen steder. Vi ved fx, hvordan Kina og USA toppes internationalt. Hvis det influerer klimaforhandlingerne, så er det klart, at der er grund til at være bekymret for, om vi når frem til nogle gode beslutninger".

I er jo med igen på COP26, og du har også været med ved flere COP-møder tidligere. Hvorfor er det vigtigt at være til stede under forhandlingerne på et COP-møde?

"Det er vigtigt at deltage, hvis man som NGO skal forsøge at påvirke det endelige udfald. Så bliver man nødt til at være til stede og kunne følge forhandlingerne millimeter for millimeter for at kunne influere og inspirere. Man kunne jo altid ønske sig mere indflydelse, men der er forhandlere til stede, som lytter til os, og vi ved, at vores rapporter bliver læst. Også fra de stærke lande. Vores udfordringer er, at vi udnytter vores kontakter maksimalt.

På COP26 bliver det desuden under vis grad af coronarestriktioner, og derfor kan man formentlig ikke komme ind til forhandlingerne pga. rumbegrænsninger. Det gør COP26 anderledes end tidligere klimatopmøder. Det er svært på forhånd at vurdere, hvordan mulighederne er for at følge med i detaljer, men det er en opgave, vi må forsøge at løse bedst muligt.

Jeg er mindre optimist i dag, end jeg var for tre uger siden. Det skyldes bl.a., at det har trukket ud for Joe Biden at få fremlagt sin meget omdiskuterede, økonomiske rammeaftale, der blandt andet omhandler ren energi, og den er endnu ikke godkendt af Kongressen. Vi ved endnu ikke, om Kinas klimaplan lægges fuldt ud på bordet, og de rige lande vil desuden give indtryk af at deres klimaplaner holder, men det gør de endnu ikke i praksis. Så vi skal nok ikke forvente det store gennembrud på COP26. Men jeg er forsigtig optimist - jeg tror ikke, at det går helt galt.