Den dag fagbevægelsen spiste sin egen hale

Kontrasten er slående.

I en lang kommentar nævner fagforeningsboss Lisette Risgaard ikke forringelsen med et eneste ord.

Nemlig at regeringens dagpengeudspil sænker den laveste sats med 4.000 kr. og reducerer dagpengeperioden fra to til et år for nyuddannede. Selv med et løft af satsen for ledige i de første tre måneder, som FH-formanden roser, hiver regeringen samlet 95 mio. kr. ud af dagpengesystemet.

Men ifølge Bjarne Corydon, tidligere finansminister i Thorning-regeringen, er forringelsen imidlertid det eneste, der er værd at nævne.

”Konkret er den eneste virkelige reformbedrift i pakken et opgør med de gunstige dagpengeregler for ledige nyuddannede”, skrev han i en Børsen-leder.

At Lizette Risgaard ikke nævner ’reformbedriften’, er selvfølgelig ikke en forglemmelse. Men selv internt blandt FH-forbundene – dog næppe 3F, FOA og Dansk Metal - er man forundrede over, at Lizette Risgaard passivt har accepteret en markant forringelse i bunden af dagpengesystemet og også har antydet, at dimittendledighed ikke er et anliggende for dagpengesystemet men derimod for uddannelsessystemet.

Hundens hale

HK’s kovending viser, at man er blevet taget på sengen.

”Jeg ser en enormt stor risiko for, at en beskæring af dimittendsatsen vil være endnu et fatalt anslag mod vores stærke flexicuritysystem”, skrev HK’s formand advarende i et debatindlæg i A4 6. september.

Det var bare dagen før, at Lizette Risgaards kvitterede for regeringens udspil ved at kalde det ”ambitiøst, effektivt og retfærdigt”.

Kim Simonsen havde på det tidspunkt åbenbart ikke forestillet sig, at fagbevægelsen – eller han selv – ville gå med til sådan en forringelse, viser hans indlæg.

”At flytte midler fra nyuddannede til fx at hæve dagpengene de første måneder for resten – (vil) ikke være udtryk for andet end, at man fodrer hunden med sin egen hale. Det fører ikke andet end sult med sig”, skrev han.

Men det var præcist hvad han efterfølgende følte sig nødsaget til at gøre.

Til DM Akademikerbladet siger han nu:

”Heldigvis er det sådan, at de fleste finder et job hurtigt og langt størsteparten før dagpengeperioden udløber”.

Ikke desto mindre har HK Danmarks A-kasse næstflest ledige dimittender af alle A-kasser. Ifølge regeringens beregninger var 2.431 HK-dimittender i 2019 ledige ikke-forsørgere, som er de, der rammes af forlaget.

Og jo, Kim Simonsens første iagttagelse er rigtigt, mener Finansforbundets formand, Steen Lund Olsen, der også er formand for den tværfaglige A-kasse fagforeningen FTF-a.

”Man fordrer hunden med sin egen hale. Man tager fra nogen og giver til andre. Det synes jeg er forkert”, siger han.

Økonom: Kan give ringere effektivitet

DM-formand Camilla Gregersen kalder forslaget uforståeligt.

“Det er mærkeligt, at det er en socialdemokratisk regering, der lægger an til sådan en unødvendig nedskæring, som også risikerer at føre til en faldende organisationsgrad,” har hun sagt til Altinget.  

Ifølge Camilla Gregersen er nedskæringen unødvendig, fordi nyuddannede allerede er ”topmotiverede” i deres jobsøgning og i øvrigt i forvejen er på laveste dagpengesats.  

Hvis forslaget gennemføres, sænkes satsen til 9.500 kr. om måneden eller 8.000 kr. efter skat.  

Det kan måske godt få dimittenderne hurtigere i job, men om det er en god ide, tvivler økonomiprofessor Michael Rosholm på. Han er tidligere tidligere overvismand og nuværende formand for AE-rådet.

Tilsvarende har Rockwool Fonden tidligere dokumenteret, at akademikere trods høj ledighed er en god samfundsøkonomisk investering. Hver uddannet akademiker får således Danmarks BNP til at vokse med 100.000 kr.

Men hvorfor vil regeringen presse ledige ud i job, der med Michael Rosholms ord risikerer at sænke produktivitetseffekten?

Dybest set handler det om regeringens løfte om at øge den strukturelle beskæftigelse så det modsvarer tabet af arbejdskraft efter Arne-reformen, mener arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus Henning Jørgensen.

Dermed bliver det de unge, der betaler for de ældre generationers forbedrede vilkår. Og selvom alle unge rammes, forsøger regeringen målrettet at sælge udspillet som et opgør med nyuddannede akademikeres ”jobsnobberi”, som Henrik Møller, socialdemokratiets beskæftigelsesordfører i søndags kaldte det i Berlingske.

”Vores dagpengesystem skal ikke finansiere personlige selvrealiseringsprojekter”, skriver han i et svar til en akademisk dagpengemodtager.

Ifølge Henning Jørgensen har regeringen forelsket sig i en rapport fra AE-rådet. Den forudså i marts, at Danmark i 2300 kan mangle 100.000 faglærte, og selvom flere eksperter har sat spørgsmålstegn ved prognosen, har regeringen flittigt refereret til den.

På regeringens konference ”Fremtidens Danmark” var rapporten og dens budskab i centrum.

”Vi lever i en tid med akademikerbashing, så det plasker. Alt handler om, at man skal omskoles eller vælge en anden uddannelse”, siger Henning Jørgensen.

”Dagpengeforringelserne rammer en lang række grupper, selv metalarbejdere. Faktisk er der jo tale om klassisk neoliberal politik, der skal øge arbejdsudbuddet via forringelser, og alligevel jubler store dele af fagbevægelsen inklusive Lizette Risgaard. Jeg undrer mig”, siger Henning Jørgensen.

”Men det er som om, der mangler nøgterne analyser af, hvad det her kan få af konsekvenser af medlemmerne. Man har omfavnet en genoplivning af corydon-doktrinens neoliberale reformer og bildt sig ind, at det handler om akademikere”.