Vil du læse mere om universiteter og forskning?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail, når vi skriver noget nyt om universiteter og forskning
Sådan holder du et oplæg, der bliver husket
Peter Bro, professor, Center for Journalistik, SDU, har skrevet en bog om, hvordan du kan give aha-oplevelser til andre, og hvor virkningsfulde de er i fx undervisningen. © Foto: Filip Wallberg
Giv dine tilhørere og studerende aha-oplevelser. Så vil de huske, det du siger og – måske – blive afhængige af din undervisning.
De studerende på SDU kalder ham Jesus, fordi han giver dem åbenbaringer eller aha-oplevelser på stribe. Det skyldes også et trick, han bruger, men det vender vi tilbage til.
Ham, de kalder Jesus, hedder Peter Bro og er professor og centerleder på Center for Journalistik på Syddansk Universitet og er ikke spor ked af at Jesusbetegnelsen.
For han mener, at når undervisningen fungerer, så kommer de studerende glædeligt til undervisningen, og de kommer gerne til hans, hvor de som minimum får én åbenbaring eller aha-oplevelse. Ofte flere.
”De dør ikke af ikke at komme til undervisningen, men de synes det er interessant, så de kommer”, siger han med henvisning til afhængigheden.
© Forsidebillede
Oplevelserne lagrer sig i hjernen
Forskning har bevist rigtigheden af de gamle visdomsord: Fortæl mig noget, og jeg glemmer det. Vis mig noget, og jeg husker det måske. Giv mig en oplevelse, og jeg glemmer det aldrig.
Forskere har således beskrevet aha-oplevelser som hjernens save-button og post-its, skriver Peter Bro i sin nye bog ”Kunsten at give aha-oplevelser. Sådan virker din formidling stærkere og bliver husket længere”.
Det vi modtager som en aha-oplevelse virker altså stærkere og huskes længere, blandt andet fordi aha-oplevelser udløser dopamin. Kroppens eget lykkestof.
”Forskningen tyder på, at når man får aha-oplevelser, får man et dopamin-rush. Rent biologisk, sker der nye koblinger mellem nervebaner i hjernen, og hjernen vil have mere af det, lige som når man drikker vin eller dyrker sex”, siger Peter Bro, som underviser journaliststuderende på SDU.
Hvad er en aha-oplevelse?
Ifølge forskning er fire forhold ofte forbundet med at få aha-oplevelser:
- Aha-oplevelserne indfinder sig pludseligt.
- Efter aha-oplevelserne virker den nye indsigt, som afstedkom aha-oplevelsen, simpel og ukompliceret.
- Aha-oplevelserne vækker følelser, som oftest positive, når vi pludselig får en ny indsigt.
- Endelig har aha-oplevelserne ofte en kraft, der gør, at hvad der indfinder sig som en aha-oplevelse, fremstår sandt, rigtigt og vigtigt.
Kilde: Peter Bro
De tre P’er
Udgangspunktet for den gode undervisning er altså at skabe aha-oplevelser, fordi det er en læringsform, der virker stærkt på modtagerne. For at skabe aha-oplevelser skal du have tre bestanddele med i dit oplæg: Problem, potentiale og perspektivskift.
Hvis problemet er, at undervisningen er kedelig, fx fordi informationsniveauet er for højt, husker de studerende ikke, hvad de lærer. Så bruger de i stedet tiden på Netflix.
Så kan der være potentiale i at lave et overraskende skift i undervisningen, så du vækker de studerendes interesse. Det kan være ret effektfuldt at tage noget med fra et andet fagområde, fx krimigenren eller kunsten. Peter Bro bruger fx et kubistisk maleri, når han underviser journaliststuderende i vinkling.
Perspektivskiftet sker, når de studerende bliver overraskede over det, de ser eller hører. Eller når de får øje på noget eller hører noget, de ikke forventer. Så kan du som underviser få feedback i form af positive overraskelsesudtryk.
Peter Bro fortæller, at man kan bruge de tre p’er forskelligt. Han har nogle ting, han bruger i undervisningen, og kan fx vise de studerende billeder med to eller flere perspektiver. Fx et billede, som umiddelbart ligner en ung pige eller en gammel kvinde, alt efter øjet der ser.
Foto: Nogle ser kun en ung kvinde, andre kun en gammel. Billedet har flere perspektiver, alt efter øjet der ser.
”Det kan få dem til at tænke: Hvad har han gang i? Hvorfor sidder vi og kigger på det, når det handler om vinkling? Når de så får koblingen, kan de se det. Der sker et formskift, når man tager noget fra et andet fagområde. Og når man ser ting gennem andre briller, kommer aha-oplevelserne”, siger han.
Alle kan lære at give aha-oplevelser
Bogen er skrevet som en lærebog, og selv om det kan lyde lidt komplekst, mener Peter Bro, at alle ret hurtigt kan lære at give aha-oplevelser.
”Se på børnene, de er faktisk ofte gode til det, fx når de fortæller vittigheder”, siger Peter Bro, hvis børn ofte har spurgt ham, hvad man kalder bagenden af et egern.
”Svaret er nødudgang, og dermed har vittigheden to perspektiver i sig, da vi plejer at forbinde en nødudgang med lokaler eller bygninger. Så vi får en aha-oplevelse, vel at mærke første gang vi hører den”, siger han
Så selv de mest uerfarne formidlere kan lære det. Det kræver bare øvelse.
Men mange formidlere nøjes med at præsentere løsninger uden at fortælle, hvorfor det er relevant.
”Tidligere har vi lidt nedladende kaldt det for tankpassermodellen. Altså, når vi bare fylder på uden at tænke over, hvordan vi gør det”, siger Peter Bro.
Og selv om, man ikke skal forvente, at de studerende vil elske en fra den ene dag til den anden - de møder jo mange andre dygtige formidlere i form af computerspil, Netflix osv, - er aha-oplevelserne i hvert fald et alternativ til tankpassermodellen.
Peter og Jesus
Peter Bro har været optaget af aha-oplevelser i mange år, og som han skriver i sin bog står beviserne i hans reol og kan ses på hans bankbog. For han valgte som ung forsker at tage et semester på Columbia University i New York for at komme så tæt som muligt på den amerikanske kommunikaitonsforsker James Carey. Bøgerne i reolen er de fysiske beviser på alle de gange, han har set lyset.
Og Peter Bro er god til at tænde lys og give aha-oplevelser., Men det er ikke kun derfor, de journaliststuderende kalder ham Jesus. Det er også fordi, han bruger en illustration i undervisningen, som er et godt eksempel på, hvordan ens perspektiv kan skifte.
Det er en illustration, som ikke umiddelbart giver menig. Men prøv at kigge koncentreret på den i et minuts tid og derefter på en hvid flade. Så ser du faktisk Jesus.
Kig koncentreret på billedet i et minut. Se derefter på et hvidt stykke papir eller en hvid væg. Vent et øjeblik, og du får en aha-oplevelse.
”Når vi laver den øvelse, ser de Jesus, når de ser mig resten af undervisningen”, siger Peter Bro.
10 ting at tænke over
At give andre mennesker aha-oplevelser kræver øvelse. Her er en huskeliste med 10 vigtige bud til din faglige udvikling som aha-skaber.
- Man har i århundreder troet, at aha-oplevelser indfinder sig som følge af tilfældigheder. Det er forkert. Alle – selv de mest uerfarne formidlere – kan give aha-oplevelser.
- Formidlere, som gerne vil give aha-oplevelser til andre, skal hjælpe modtagerne med at forbinde et problem med et potentiale via et perspektivskift.
- Når man skal give aha-oplevelser, er det letteste at genbruge og genanvende. For aha-oplevelser kan genskabes igen og igen, så længe det sker over for nye modtagere.
- Det kan være vanskeligt at frembringe egne aha-oplevelser. Men fordelen er, at de kan have en større relevans for netop dine modtagere.
- Mange formidlere har viden at videregive, og i så fald handler formidlingen om, at få modtagerne til at forstå problemet, som potentialet løser, og at gøre det via et perspektivskift.
- Der meget at lære af verdens måske mest professionelle problemformidlere: journalister, som gør problemer konkrete ved at arbejde med blandt andet aktualitet, identifikation og konfliktskabelse.
- Når du skal skabe overraskende perspektivskift, er der meget at lære af kunstnere. De arbejder med fokus- og formskift i formidlingen, så problemer og potentialer kan opleves på nye måder.
- En vigtig overvejelse i forbindelse med perspektivskiftet er, hvor lang din ledetråd skal være. Nogle gange bestemmer tiden, at du må give løsningen direkte.
- Hvis man formidler et problem, som modtagerne ikke har potentiale til at løse, bliver resultatet opgivenhed. Hvis modtagerne kan løse det for let, bliver resultatet kedsomhed.
- Aha-oplevelser får modtagerne til at husker, det de lærer, længere, og det virker stærkere på dem. Men aha-oplevelsernes kraft skal bruges med omtanke.
Kilde: Peter Bro. Læs mere på Peter Bros hjemmeside aha-oplevelser
