Universiteter efter møde med minister: Der er fuld tillid til vores forskning

De danske universiteter har forskningsfrihed, og den bliver der ikke pillet et komma ved.

Det er den klare konklusion hos formanden for de danske universiteter efter et møde med forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mandag. 

Ministeren havde lagt op til at drøfte sine bekymringer for politisering af visse typer forskning. Visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsfelter har en ”lidt for ensporet teoretisk tilgang”, havde hun udtalt før mødet. Bekymringen har hun blandt andet givet udtrykt for i artikler og en række §20-svar til Morten Messerschmidt (DF).

På mødet pegede forskningsministeren imidlertid ikke på problemer i dansk forskning, oplyser formanden for de danske universiteter, DTU-rektor Anders Bjarklev, der selv deltog i mødet.

”Der var en meget fredelig dialog, hvor ministeren ridsede sagen op og tilkendegav, at hun har fuld respekt for forskningsfriheden og armslængdeprincippet. Hvis der var en bekymring, var den ikke møntet på Danmark, men udviklingen i andre lande og et ord som cancel culture", siger han til DM Akademikerbladet.

Minister: Jeg forventer, at forskere ser på tingene fra flere sider

Ifølge Anders Bjarklev sagde ministeren på mødet, at hun forventer, at forskerne i deres argumentation er i stand til at se tingene fra mere end én side, også når det gælder de hypoteser, de arbejder med. Men hun understregede også, at hun hverken har ambitioner om eller ønsker om at blande sig i, hvad der forskes i ved universiteterne.

”Det er selvfølgelig klart, at der i alt det her ligger et ansvar for, at man som ledelse sikrer, at det, der foregår, er ordentlig videnskab. Men der var ikke noget i det, hun sagde, som kunne tyde på, at hun ikke har fuld tiltro til det, vi laver, og også de mekanismer, der sikrer forskningsresultaternes faglige standard”, siger Anders Bjarklev.

Dermed er der tilsyneladende ikke udsigt til, at ministeren eller rektorerne  griber ind over for det, som Morten Messerschmidt kalder for ”uvidenskabelige og holdningsbaserede universitetsstudier som hvidhedsstudier, postkoloniale teorier m.m.”.

”Hvis ikke der bliver grebet ind, så må man overveje, hvilke redskaber man kan benytte. Det kan fx være lovgivning”, siger Morten Messerschmidt til DM Akademikerbladet.

”Der foregår jo løbende en akademisk debat, og der skal rektorerne generelt være bedre til at sætte sig igennem sætte retningslinjer for, hvad der er forskning og hvad der ikke er forskning. Og det er jo ikke på kemistudiet, vi taler om”, sagde han.

”Det er i specifikke lommer, at problemet er opstået. Så man skal efterprøve krav til evidens og sørge for at almindelige forskningsprincipper bliver overholdt. Og hvis den unisone holdning er, at der ikke er noget at komme efter, så må man gribe til andre midler”, sagde Messerschmidt.

Radikale: Farlig indgriben fra DF

Bortset fra Liberal Alliances forskningsordfører, Henrik Dahl, der ligger på linje med DF-politikeren i kritikken af universiteternes forskning, har andre borgerlige partier ikke blandet sig i debatten.

Og blandt regeringens støttepartier mødes Morten Messerschmidts ageren med dyb undren. De radikales forskningsordfører Stinus Lindgren kalder den direkte ”farlig”.

”Det er et skråplan, hvis politikere begynder at blande sig i, hvad der må forskes i ud fra ens eget ideologiske ståsted”, siger han.

”Det er ikke noget, vi normalt ser i frie, liberale demokratier. Vi skal værne om forskningsfriheden og bevare armslængdeprincippet. Forskningen skal om noget styrkes, så den kan stå på egne ben, og den skal jo netop udfordre og stille spørgsmål. At gøre det til en værdikamp er farligt”, siger Stinus Lindgren.

Enhedslistens vikarierende forskningsordfører Bruno Jerup har ikke meget tilovers for Messerschmidt kritik.

”Selvfølgelig skal politikerne ikke begynde at fortælle, hvad der er rigtig eller forkert forskning. Hvis Morten Messerschmidt mener, at noget forskning er uredeligt, kan han da henvende sig til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed”, siger han.