Offentligt ansatte i Irland skal have ret til at arbejde hjemme

Coronakrisen har ændret vores arbejdsliv for evigt. Det mener den irske regering, som derfor har fremlagt et forslag om at gøre hjemmearbejde til en rettighed for irske arbejdstagere.

I dokumentet fremlægger den irske minister for virksomhed, handel og beskæftigelse Leo Varadkar en national strategi for fjern- og hjemmearbejde. Han ønsker bl.a. mandat til:

• Lovgivning om ret til at anmode om fjernarbejde
• At hjemmearbejde og fjernarbejde bliver normen for 20 procent af den offentlige beskæftigelse

”Jeg tror, at når pandemien er forbi, vil mange af os vende tilbage til kontoret, men tingene bliver aldrig de samme igen. Videokonferencer vil være mere almindelige og rejse på arbejde meget mindre. Mens nogle mennesker arbejder fuldt ud fra kontoret eller hjemmefra, vil de fleste af os være blande arbejdet undertiden fra kontoret og andre gange hjemmefra, fra et knudepunkt eller på farten. Alt i alt vil disse ændringer fører til noget bedre”, skriver Leo Varadkar.

Retten til hjemmearbejde for offentlige ansatte i Danmark er ikke et område, som er reguleret i særlig høj grad. Det fortæller professor og arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet. Han finder derfor den irske regering ønske om at indføre rammelovgivning på området ”ret interessant”.

”Man kunne med fordel gøre noget lignende herhjemme, som det den irske regering nu foreslår. At overlade den beslutning til den enkelte arbejdsgiver kan være udmærket, men det vil være godt at få lagt nogle helt klare rammer og præciseringer om hjemmearbejde fra centralt hold”, siger Thomas Bredgaard.

Offentlige arbejdsgivere ønsker ikke lov om hjemmearbejde

Mens flere danske private virksomheder som fx Codan Forsikring og Danske Bank allerede har taget konkrete skridt til at gøre hjemmearbejde for de ansatte permanent, så er der indtil videre ikke taget skridt mod dette for offentligt ansatte.

Det er på trods af, at der netop har været overenskomstforhandlinger for de omkring 845.000 ansatte i staten, kommunerne og regionerne.

Under OK21 var der imidlertid slet ikke ønske blandt arbejdsgiverne om at kigge på rammeaftalerne for hjemmearbejde. Det forklarer arbejdsmiljøkonsulent i DM Berit Krøyer Rasmussen.

"Arbejdsgiverne mener, de eksisterende rammeaftaler er fine, og at der deraf kan laves lokale aftaler. Arbejdsgiverne er nok bange for, at ret til hjemmearbejde vil medføre for rigide regler. Det handler om balance i arbejdslivet, rettigheder og beskyttelse af den ansatte overfor mulige byrder dette måtte medføre for arbejdsgiverne", siger Berit Krøyer Rasmussen.

Når mange offentlige arbejdsgivere stadig er tilbageholdende med at give ret til hjemmearbejde, så handler det ifølge hende om, at arbejdsgiverne er bange for at få begrænset ledelsesretten.

”Derfor henviser man til, at sådanne aftaler i stedet for skal laves lokalt på den enkelte arbejdsplads, hvis det giver mening. Derfor tror jeg heller ikke umiddelbart, at der kommer en rettighed til hjemmearbejde hos offentligt ansatte”, siger hun.

Hjemmearbejde har overrasket positivt

På henholdsvis det kommunale, regionale og statslige område er der rammeaftaler om hjemme- og fjernarbejde, men de aftaler er af ældre dato. På det statslige område helt tilbage fra 2006 og på det kommunale område fra 2015.

"Så de aftaler er lavet langt før coronakrisen, og der er jo sket rigtig meget på den front siden – ikke mindst det seneste år", siger Berit Krøyer Rasmussen.

Professor Thomas Bredgaard forklarer, at ønsker til og udstrækningen af hjemmearbejde i den offentlige sektor hidtil har været aftalt lokalt på den enkelte arbejdsplads.

”Man har ikke lavet lovgivning om hjemmearbejde i Danmark, og jeg er i min research heller ikke stødt på retten til det i offentlige overenskomster. Der er rammelovgivning fra EU om telearbejde tilbage fra 2002, men som mest handler om hensigtserklæringer”, siger Thomas Bredgaard.

Han har det seneste år været medforsker i et større projekt om, hvordan coronakrisen har forandret vores arbejdsliv og mentale sundhed.

Det sker ved at undersøge kort- og langsigtede konsekvenser for udvalgte faggrupper som bl.a. udearbejdende sygeplejersker, hjemmearbejdende skolelærere og hjemsendte hotel-og restaurationsansatte.

Selvom forskningsprojektet ikke kan sige noget klart om hjemmearbejde for alle faggrupper, så giver erfaringer fra de undersøgte ifølge Thomas Bredgaard nogle klare indikationer om, at hjemmearbejde blandt offentlige ansatte formentlig vil fortsætte efter coronakrisen, i den udstrækning det giver mening for både ansatte og arbejdsgivere.

”Det ville ikke overraske mig, hvis der sker en stigning i brugen af hjemmearbejde i den offentlige sektor sammenlignet med før coronakrisen. De fleste - også offentlige arbejdsgivere - er blevet positivt overrasket over, hvor godt det trods alt er gået på hjemmearbejdspladsen, både i forhold til produktivitet og trivsel”, siger Thomas Bredgaard.

Arbejdstagere ønsker fortsat at arbejde hjemme

Både skolelærere og ansatte i de liberale erhverv har udtalt sig meget positivt om hjemmearbejde, siger Thomas Bredgaard.

”Især for skolelærere er det måske lidt overraskende, fordi de har været underlagt onlineundervisning. Men de skolelærere, vi har talt med, har været positive overfor at arbejde hjemme”, siger han.

”De liberale erhverv har ikke på samme måde været pålagt at arbejde hjemme, men er blevet anbefalet at gøre det. Så de har kunne lave en blanding af hjemmearbejde og kontorarbejde, og de erfaringer har været gode, så den kombination tror jeg vi vil se meget mere af efter coronakrisen”, siger Thomas Bredgaard.

Det billede genkender man i DM. Berit Krøyer Rasmussen fortæller, at mange arbejdstagere har efterspurgt, at de gerne vil fortsætte med at arbejde hjemme nogle dage om ugen efter corona.

”Coronakrisen har nok gjort, at arbejdsgiverne er mere positivt indstillet overfor det. Graden af hjemmearbejde har været meget chefafhængigt, og nogle chefer har ikke haft tillid til, at man arbejder nok, når man sidder hjemme, men det har coronakrisen modbevist”.

DM’s tilgang til dette har været, at fleksibilitet er nøgleordet. Arbejdslivet skal tænkes mere fleksibelt og på nogen måder mere flydende, for det efterspørger medlemmerne.

Uden klare aftaler er der er faremomenter ved fortsat hjemmearbejde

DM’s arbejdsmiljøkonsulent ser dog også visse faremomenter ved den stigende interesse for at give ret til hjemmearbejde i privatsektoren, uden der er lavet helt klare aftaler om udstrækningen og fx også økonomien.

Nogen steder kan hjemmearbejde bruges som spareøvelse ved, at man fx skærer ned på lokaler og arbejdspladser.

DM får også henvendelser fra medlemmer med konkrete spørgsmål om, hvem der skal dække udgifter til fx at printe og den stigende elregning for at have sin arbejdscomputer kørende hele dagen, som jo normalt ville påfalde arbejdsgiveren.

”Der skal vi dog også passe på bare at kræve kompensation for alt, for så afstår arbejdsgivere fra at give ret til hjemmearbejde, og så ryger fleksibiliteten, som mange ønsker. Det er en balance”, siger Berit Krøyer Rasmussen.

Hun påpeger også, at nogle slet ikke er interesserede i hjemmearbejde, og kan de så møde fysisk på arbejde, hvis de ikke vil være hjemme?

”Det er noget, man bør drøfte lokalt i fx samarbejdsudvalget. Det handler om, hvilken arbejdsplads man vil være. Er der ønsker om hjemmearbejde, og skal det efterleves, så skal man også have udstyr stillet til rådighed. Og det er min fornemmelse, at det også efterkommes mange steder nu. Derudover skal man også huske på det kollektive fællesskab, og at det kan blive svært at skabe en god arbejdskultur, hvis man aldrig er fysisk til stede samtidig”, siger hun.