Et år efter nedlukningen: "Vi må ikke stirre os blinde på corona"
Der er et stort forskningsmæssigt fokus på den måde, regeringens politik er blevet fremstillet under coronakrisen, siger Nina Blom Andersen, der underviser som docent på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. © Privatfoto. Grafik: DM Akademikerbladet.
For et år siden lukkede statsministeren landet ned. Dengang blev hun bakket entydigt op af medier og befolkning. I dag er kritikken og modstanden markant.
April 2020: ”Coronakrisen er et sjældent eksempel på, at der kan blive skabt enighed blandt en hel befolkning om, hvad vi skal gøre, og hvorfor det er det rigtige at gøre”.
Februar 2021: ”Den kritiske mediedækning er ved at komme i gear igen ... Vi er ved igen at have en divers mediedækning på en lang række forhold, og for os er det sådan, det skal være”.
Nina Blom Andersen underviser som docent på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun har opnået ny respekt for sine studerende på grund af den måde, de har håndteret krisen på, og samtidig er det fagligt en spændende situation at følge med i. Hun minder dog om, at corona ikke er den eneste krise, vi står i.
"Hjemmearbejdet er blevet en ny normal. Det er ikke så svært at være underviseren, men jeg kan mærke, at det påvirker mine studerende. Det er selvfølgelig stadig en udfordring at understøtte de studerende, og vi kan ikke udføre vores forskningsaktiviteter som planlagt. Jeg ærgrer mig dog mest over de betingelser, som de studerende har lige nu”.
”Jeg har en dyb respekt for de studerende. De forsøger at navigere i en situation, som ikke er optimal. Jeg ved ikke, om jeg har nogle særlige studerende, eller om det gør sig gældende andre steder, men de gør alt, hvad de kan, for at få det til at fungere, og jeg synes, at de arbejder både hårdt og målrettet for at få det til fungere”.
”Som underviser forsøger jeg at gøre, hvad jeg kan for at holde motivationen oppe. Men når alt kommer til alt, så kan jeg stå og motivere fra nu af til juleaften, hvis der ikke er nogen på den anden side, der synes det er relevant, og som gerne vil have noget ud af undervisningen, og det gør de studerende. Deres engagement motiverer mig”.
Et år med corona
Den 15. februar 2020 døde den første europæer af corona, og den 11. marts blev de fleste danskere sendt hjem. DM Akademikerbladet interviewede i foråret 2020 en række akademikere om at arbejde hjemme. Nu er vi vendt tilbage til dem.
”Jeg er selvfølgelig træt af hjemmearbejde, men først og fremmest, så mangler jeg interaktionen med de studerende. Forskningsmæssigt er en del af det, vi arbejder medobservationsforskning, og det lider fagligheden under, at det ikke er muligt lige nu. Men det er ikke synd for mig, det er synd for de studerende”.
”Sidste gang nævnte jeg, at der havde været en helt exceptionel kommunikativ situation, hvor der var blevet skabt enighed iblandt befolkningen. Det er blevet noget mere varieret nu. Det var en utrolig spændende situation fra min synsvinkel, men på en måde også ret skræmmende, fordi der var så mange diskussioner udelukkende omkring corona”.
”Den kritiske mediedækning er ved at komme i gear igen. Hvor der i 2020 stort set kun blev diskuteret corona, så er der igen andre dagsordener, der fylder nu, såsom netsikkerhed og rigsretssager. Vi er ved at se konkurrerende mediehorisonter, og dem sætter vi pris på i kommunikationsforskning. Vi er ved igen at have en divers mediedækning på en lang række forhold, og for os, så er det sådan, det skal være”.
Hvorfor er det, at nogle befolkningsgrupper har mistet så meget tillid til regeringen? Det var svært at få øje på i foråret, men det er det i hvert fald ikke nu
”Der er opstået en tillidskrise i nogle befolkningsgrupper på en måde, der var svær at forudse. Den modstand og kritik, der er i nogle befolkningsgrupper, er markant, og den har vi forskningsmæssigt stort fokus på. Hvorfor er det, at nogle befolkningsgrupper har mistet så meget tillid til regeringen? Det var svært at få øje på i foråret, men det er det i hvert fald ikke nu”.
”Der kommer til at blive forsket rigtig meget i den her situation. Med udgangspunkt i mit felt, så synes jeg, at det er vigtigt, at vi husker på de andre kriser, der foregår lige nu. Der er stadig klimaforandringer, stormfloder og olieforureninger. Vi skal huske ikke at stirre os blinde på corona, men at få hele billedet med, også i vores forskning”.
