Udskældt ordning får oprejsning: Løntilskud får ledige i job

Offentlige løntilskudsjob har gennem tiden fået masser af hug. Men en undersøgelse fra Aarhus Universitet for Beskæftigelsesministeriet giver nu oprejsning til den udskældte ordning - især når det drejer sig om ledige med en længerevarende uddannelse.

Akademikere med udsigt til langtidsledighed finder hurtigere job, hvis vejen går over offentlig ansættelse med løntilskud, lyder den opsigtsvækkende konklusion. Hverken dansk eller international forskning har hidtil påvist nogen positiv effekt.

I en tid med tårnhøj dimittendledighed og usikre økonomiske udsigter kan offentlige job med løntilskud dermed få en renæssance.

”Det rejser spørgsmålet, om man skal ændre indsatsen og være mere opsøgende i jobcentrene overfor potentielle offentlige arbejdsgivere, især i den nuværende situation”, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer, der har været med til at lave undersøgelsen.

Det er nye toner fra økonomiprofessoren, der hidtil har været skeptisk overfor offentligt løntilskud.

I Aarhus Kommune, hvor anvendelsen af løntilskudsjob har været faldende i en lang periode, har man godt bemærket analysen fra Beskæftigelsesministeriet.

”Der er ingen tvivl om, at vi skal skrue op og bruge det mere. Gerne til det dobbelte af, hvad det er i dag. Langtidsledigheden er steget voldsomt hos os med 80 procent det seneste år”, siger Janni Filt, afdelingsleder ved Jobcenter Aarhus.

Selvom der nu blæser nye vinde i Jobcenter Aarhus, er Janni Filt ikke overrasket over resultatet i undersøgelsen.

”Vores resultater viste allerede i 1990’erne og nullerne, at der for akademikere og i særdeleshed magistre var en rigtig god effekt især inden for det kulturelle område”, siger hun.

Alligevel har antallet af magistre i offentligt løntilskud ved Jobcenter Aarhus været faldende siden 2010, hvor 354 ledige medlemmer af Magistrenes A-kasse var med i ordningen. I 2019 var antallet 117. Og samtidig har dimittendledigheden endda været stigende.

Karen fik fast job efter løntilskud i kulturhus

Karen Elsebeth Jensen er kunsthistoriker og en af akademikere, der har haft glæde af løntilskudsordningen. Hun er uddannet fra Københavns Universitet i 2011 og blev tidligt på studiet advaret om, at jobbene indenfor hendes felt var få. I 2010 viste en undersøgelse, at blot 20 pct. af KU’s kunsthistorikere arbejdede på en kulturinstitution.

”Jeg var klar over, at jeg skulle være kreativ”, siger hun.

”Jeg var ledig nyuddannet og boede tæt på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus. Efter at have deltaget i et borgermøde om kulturhuset, tænkte jeg, at jeg måske kunne få et løntilskudsjob der. Biblioteket var et trist sted med grå vægge, så jeg gav dem et færdigt projektforslag til en udsmykningskonkurrence”.

Biblioteket købte ideen og ansatte hende først som virksomhedspraktikant, siden i løntilskud i seks måneder. Fra en lokal kulturpulje lykkedes det hende at få 25.000 kr. til konkurrencen.

”Jeg tror bare, jeg var heldig, og selvfølgelig var jeg også billig arbejdskraft, men jeg fik prøvet nogle ideer af og de fik noget, de i forvejen ikke havde i huset. Det var jo ikke sådan, at jeg bare skulle ind og drifte”, siger hun.

Kort efter fik hun fast job som kulturformidler og udstillingsleder i Hillerød Bibliotek.

”Det var heldigt de søgte en udstillingsleder, og jeg kunne tage erfaringen med biblioteksvirksomhed, projektledelse og involvering af det lokale miljø med. Så løntilskudsjobbet hjalp mig videre. Vesterbro Bibliotek kunne ikke tilbyde mig en stilling, men jeg havde erfaringer med, som jeg kunne bruge i ansøgningen til Hillerød”.

Løntilskud er en udskældt ordning: "Misbruger vores medlemmers arbejdskraft"

Ifølge Janni Filt skal faldet ses på baggrund af, at kommunes arbejdsgivere i en lang periode havde fokus på besparelser. Fra 2010 til 2020 forsvandt over 3.000 fuldtidsstillinger fra kommunen.

Også fagforeningerne havde øje på besparelserne – og at løntilskudsordningen giver adgang til billig arbejdskraft. Frem til 2015 var refusionen fra staten på 50 pct. af lønnen.

”Misbrug af mennesker”, lød fx en overskrift i en folder fra FOA i 2012, og misbruget bestod ifølge FOA i, at kommunerne med ”Cirkus Løntilskud” havde skabt en billig jobkarrusel på statens regning.

Frem for at oprette ordinære stillinger sørgede man for hele tiden at have en ledig i jobtilskud i nogle måneder. Et synspunkt som også forskere som Michael Svarer delte.

”Når vedkommende ryger ud, kommer der så en ny i stedet”, forklarede Michael Svarer i 2011 til Avisen.dk.

Han havde på det tidspunkt netop afleveret en forløber til den nye undersøgelse, og konklusionen var var dengang stik modsat.

”Alt i alt forlænger offentlig løntilskud ledighedsperioden”, sagde Michael Svarer til avisen.

I 2009, da kommunerne overtog aktiveringsindsatsen, var 19.000 ledige under ordningen. To år senere var tallet 34.000. Trods kritikken kørte ordningen videre, og det var heller ikke med DM’s gode vilje.

”Jeg mener ordningen både misbruger vores medlemmers arbejdskraft, fastholder dem i en mindreværdig position og skævvrider arbejdsmarkedet”, lød det fra den daværende DM-formand Ingrid Stage i 2014.

Kritik førte til nye regler

Fraværet af dokumenterbare effekter i Beskæftigelsesministeriets undersøgelser førte sammen med fagforeningernes kritik til en ændring af reglerne fra 2015. Nu kunne ledige først komme i løntilskud efter seks måneder, varigheden blev forkortet til fire måneder, og løntilskudssatsen blev reduceret. Samtidig blev et udskældt kommunalt kvotesystem afskaffet.

Resultatet udeblev ikke. Fra 2014 til 2019 faldt antallet af ledige i offentlig løntilskud fra 15.900 til 3.500.

Ifølge Michael Svarer kan de positive effekter i den nye undersøgelse meget vel hænge sammen med den mere målrettede brug af ordningen, hvor færre bruger den, samtidig med at en voksende andel af disse har en videregående uddannelse.

Men effektanalysen, som den kaldes, er også den første undersøgelse, der overhovedet opdeler de ledige i uddannelsesgrupper. I undersøgelsen fra 2011 var alle ledige samlet under én hat.

Også Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, mener, at undersøgelsen bør give anledning til en mere aktiv brug af offentligt løntilskud, end det aktuelt er tilfældet.

”Det tyder på, at man skal bruge det mere over for de her grupper, herunder akademikerne. De har samtidig den fordel, at kommunerne er begyndt at bruge flere akademikere end tidligere. Men skruer man meget op, er der også risiko for at det bliver en ny karruseltur, hvor den ene ledige erstatter den anden efter et par måneder”, siger han

Janni Filt peger på at de ledige, der under corona-perioden har fået nulstillet deres dagpengeforbrug, reelt har været ledige i en længere periode.

”Derfor kunne det være relevant at fremrykke aktivering i løntilskud fra den nuværende grænse på seks måneders ledighed”, siger hun.

Michael svarer maner dog til besindighed.

”Man skal altid passe på med at fremrykke aktivering, for det risikerer at fastlåse i ledighed. Tit er det bedste middel bare at søge stillinger som en sindssyg. Ellers også kan man starte i virksomhedspraktik og så tage løntilskud i næste hug”, siger han.