TR for 4.000 akademikere: Jeg er bekymret for, at folk kommer tilbage og opdager, at storrumskontorerne er de samme som før

Hvis alt går efter planen - det vil sige med et stort forbehold for udviklingen i smittetrykket de næste to måneder - kan alle danskere med gårsdagens aftale være tilbage på deres gamle arbejdsplads 1. august.  

I teorien altså. For der er lige det ved det, at intet nok bliver helt som før nedlukningen.

I Høje-Tåstrup ønsker hele 97 pct. af kommunens 700 administrative medarbejdere at fortsætte med hjemmearbejde i større eller mindre omfang, og i Hillerød er sagsbunkerne i byggesagsafdelingen blevet langt mindre under hjemsendelsen, lyder det fx i en artikel, ”Hjemmearbejde er populært og effektivt”, i kommunernes eget magasin.

I Egedal satte kommunen allerede før Corona-epidemien gang i et arbejde, der skal gøre kommunen til "Danmarks mest fleksible arbejdsplads".

Kommunaldirektør Christine Brochdorf taler i en pressemeddelelse om en ”indsats, der gerne skal fortsætte og udvikle sig, så vores arbejdsplads og liv opleves sammen sammenhængende og velfungerende”.

”Øget fleksibilitet harmonerer fint med vores fælles ambition om at skabe ”Verdens bedste hverdag for borgerne”. Jo bedre medarbejderne kan få deres liv til at hæge sammen, des gladere bliver de, hvilket giver den bedste løsning af kerneopgaven”, siger hun.

Opgør med industrisamfundet

Ifølge Carsten Nøhr, miljømedarbejder og tillidsrepræsentant for DM-medlemmer i Egedal, er der skam alvor bag ordene. Flere medarbejdergrupper er allerede omfattet af fleksible aftaler, og i løbet af efteråret forventer han også en aftale for akademikerne, der foruden mulighed for hjemmearbejde også giver de mulighed for at indgå fleksible aftaler om deres arbejdssted.

”Den giver dig mulighed for at arbejde 37 timer over tre dage, hvis du ønsker det, eller for den sags skyld over seks dage, hvis det er at foretrække. Pointen er, at vi tager hensyn til de individuelle behov. Er du fx skilt og har børnene på skift, kan det jo være en stor fordel at tilpasse din arbejdstid derefter”, siger han.

Ifølge Carsten Nøhr er de foreløbige erfaringerne gode. Aftalerne indgås individuelt og skal godkendes af fagforeningerne. For at sikre en overholdelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser, skriver hjemmearbejdende ansatte under på en tro-og-love-erklæring om, at deres hjemmekontor opfylder kravene.  

”Nogle administrative medarbejdere, bibliotekarer og skoletandlæger har allerede prøvet det af, og opbakningen er stor. Det er jo lidt et opgør med industrisamfundets normer om, at alle skal gå og komme på samme tid”, siger han.

København: Fleksibilitet deler vandene

Tania Karpatschof, fællestillidsrepræsentant for mere end 4.000 ansatte i Københavns Kommune er en stor fortaler for fleksibilitet i arbejdsliv. Men hun mener også, at det er et emne, der vil dele vandene.

I forvaltninger med mange akademikere ansat tror hun, at viljen til at indføre fleksibilitet vil være større end i forvaltninger med få akademikere.

I først omgang er hun dog bekymret for, hvordan medarbejderne reagerer, når de efter mere end et års fravær igen møder op på kommunes arbejdssteder – og hvordan lederne tackler det.

”Jeg er bekymret for, at en gruppe medarbejdere har oplevet mistrivsel derhjemme og savnet den fysiske tilstedeværelse med kollegerne, men som meget hurtigt vil opleve, at de fysiske rammer med storrumskontorer ikke har forandret sig, og at de har svært med støjen og uroen og koncentrationen", siger Tania Karpatschof, der er ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningen. 

Netop derfor ønsker hun aftaler om mere fleksible rammer for arbejdet, der både kan sikre kollegiale fællesskaber og mulighed for at kunne fordybe sig og arbejde uden afbrydelser. 

"Pointen er, at vi ikke skal tilbage til det gamle. Vi skal til at finde ud af, hvordan et nyt arbejdsliv skal se ud. Vi er jo heller ikke de samme mennesker, der vender tilbage. Hjemsendelsen har været en kæmpe omvæltning i løsning af opgaver. Og jeg kan godt være bekymret for, om ledelserne ude omkring har gjort sig tanker nok om, hvad det er for en opgave at få folk tilbage efter halvandet år, og hvor langt tid det tager, før vi er tilbage til en ny normal”, siger hun.

På foranledning af Radikale Venstre pålagde borgerrepræsentationen i efteråret økonomiforvaltningen at undersøge medarbejdernes erfaringer med hjemmearbejde og bruge resultaterne til at fremlægge et forslag om brug af hjemmearbejde fremover.

Ifølge anbefalingerne skal hjemmearbejde være foreneligt med ”en effektiv løsning af kerneopgaven”, være et ” supplement til det løbende, fysiske fremmøde” og også understøtte kommunen som en moderne og attraktiv arbejdsplads.

Arbejdsfælleskab eller fleksibilitet

Det fremgår dog også, at de konkrete rammer skal fastlægges i den enkelte forvaltning. Og kan ifølge Tania Karpatschof betyde, at nogle forvaltninger vil veje arbejdsfællesskaber tungere end individuel fleksibilitet.

”I nogen forvaltninger står vi med problemer som trusler og vold mod lærere, eller at vi ikke har nok pædagoger eller sundhedsfagligt personale til at passe børnene og de ældre. Der kan fleksibilitetsdiskussionen for akademikere forekomme en lille smule 'forkælet' og svært at løfte”, mener hun.

Det er bare ikke til at komme uden om, lyder hendes vurdering.

”Jeg tror, fleksibilitet bliver en valuta, man skal tage alvorligt. For vil simpelthen begynde at vælge job efter, hvor der er fleksibilitet. Så man bliver nødt til at tage det alvorligt, hvis man også vil tiltrække dygtige medarbejdere”.

Hun er dog også helt på det rene med, at det ikke er enkelt. Under det seneste års nedlukning har fx lederrollen været mere diffus, mener hun.

”Jeg tror, lederne skal uddannes til en anden type ledelse. For lige nu er der nok en del, der ikke er helt sikker på, hvad der forventes af dem. Der skal arbejdes med sammenhængskraften på en anden måde og det samme gælder arbejdet for at skabe tryghed og trivsel blandt medarbejderne”, siger Tania Karpatschof.

Aarhus: Plan bekymrer

I Aarhus Kommune oplever Margit Johansen, tillidsrepræsentant i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, omvendt, at ledelsen har meget travlt med at omsætte coronatidens erfaringerne til en ny måde at arbejde på.  

På et møde i kommunens samarbejdsudvalg 9. april vedlagde direktørgruppen en allerede vedtaget strategi- og handlingsplan for øget – frivillig – brug af distancearbejde, herunder virtuelle og hybride mødeformer, til “orientering og eventuel drøftelse, hvis det ønskes”.

”Jeg synes, det går meget hurtigt. Man har besluttet at afprøve nogle ting, inden man er gået i dialog med medarbejderne om det. Og det er baseret på, hvad der er sivet op igennem ledelsessystemet. I min magistratsafdeling har der fx ikke været nogen systematisk opsamling på hjemmearbejde det sidste trekvarte år”, siger hun.

Det er ikke fordi, der som sådan er noget forkert i planens tre mål om at reducere klimaaftrykket, forbedre medarbejdernes effektivitet samt skabe bedre balance mellem arbejds- og familieliv, mener hun.

For medarbejdere med små børn eller langt til arbejdspladsen, kan mere hjemmearbejde få stor betydning.

“Men hvad planen gør ved de kollegiale fællesskaber og arbejdskulturen, berører de slet ikke”, siger Margit Johansen.

“Jeg bliver bekymret for det psykiske arbejdsmiljø og trivslen. Det her er virkelig en individualisering af arbejdet, man er i gang med. Det er noget andet at sidde i sin boks derhjemme. Man går jo ikke lige ind og sparrer med kollegaen. Jeg er også bekymret for, at jeg som TR mister kontakten til kollegerne”, siger Margit Johansen.