Oksekødskandalen: Aarhus Universitet brød loven og løj om det

Den såkaldte oksekødskandale på Aarhus Universitet vil ikke slutte.

I efteråret 2019 kom det frem i Information, at forskere fra centret DCA på Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown få indflydelse på en universitetsrapport om oksekøds klimabelastning, som de havde bestilt. 

Selvom universitetet havde lovet fuld transparens omkring sagsbehandlingen, viser det sig nu, at universitetet bevidst har tilbageholdt centrale aktindsigter for Information og efterfølgende løjet omkring det. Og rektor Brian Bech Nielsen var endda selv med til at træffe beslutningen, har avisen beskrevet.

”Det er helt ude i hampen, at der er taget beslutninger om ikke at følge loven. Det må simpelthen ikke ske”, siger Olav W. Bertelsen til DM Akademikerbladet. Han er lektor på Institut for Datalogi og fællestillidsrepræsentant for akademikere ansat på Aarhus Universitet. 

”Chefjuristen ryger, fordi rektor mener, at hun har forsømt at sikre, at han var fuldt informeret om, hvad der foregik, og fordi hun ikke har sat foden ned overfor miljøerne. Er der ikke tillid længere, er forholdet slut, og det ligger der i det”, siger Olav W. Bertelsen.

Der er blandt medarbejderne en bekymring for, om det her er udtryk for en ny nulfejlskultur, tilføjer han dog. Selv opfatter Olav W. Bertelsen AU-rektorens påtale af de tre ledere som hård og tydelig.  

”Jeg er glad for, at man har placeret konsekvenserne så tydeligt hos de ansvarlige ledere”.

Rektor Brian Bech Nielsen har tilbudt universitetets bestyrelse at gå af, men bestyrelsen har udtryk enstemmig tillid til ham.

Hård, men berettiget kritik af Aarhus Universitet

I to måneder udskød AU at udlevere de dokumenter, Information havde bedt om. Først få timer efter, at universitetet selv havde offentliggjort sin undersøgelse, udleverede universitetet dokumenterne. Heri fremgik det, at der var fundet fejl og mangler i 34 ud af 55 rapporter.

Efterfølgende har AU dækket over denne ulovlige beslutning fra tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ved at komme med en falsk forklaring.

Nu udtaler styrelsen skarp kritik af Aarhus Universitets ageren i sagen, som kaldes ”særdeles kritisabelt”. Det skriver Information.

Flere jurister vurderer, at kritikken fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er ekstremt hård, men berettiget.

”Når noget er særdeles kritisabelt, så kommer vi snart ikke højere op på skalaen for en forvaltningsmyndighed. Og her er det ikke bare én, men to ting, der er blevet fundet særdeles kritisable”, siger Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Syddansk Universitet, til Information.

Rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, finder kritikken ”helt berettiget”.

På universitetet har den nye drejning i sagen også fået ansættelsesmæssige konsekvenser. Universitetets chefjurist er blevet fyret, og universitetets tidligere dekan har sammen med prodekanen og centerlederen alle fået en påtale fra rektoren.

Fagligheden er i orden, men det var deklareringen ikke

Fællestillidsrepræsentant Olav W. Bertelsen mener, at det er værd at tage med i betragtning, at Aarhus Universitet faktisk har sat mange ressourcer ind på at besvare anmodninger om aktindsigt. Det lægger en stor del af universitetets administration ned, når man skal finde og besvare 64.000 siders aktindsigt, siger han.

Han mener heller ikke, at de 34 påtalte fejl er nogen stor sag. I efterspillet er det værd at lægge mærke til, at der ikke er meget substantiel kritik af det faglige indhold i rapporten, siger han.

”Når man kigger på de 34 fejl, så er de fleste af dem faktisk ganske små og ikke udtryk for dårlig forskning. Men i mange tilfælde har der ikke været den nødvendige tydelighed om, hvem der har deltaget, og hvilke interesser der kom til udtryk”, siger Olav W. Bertelsen.

Det var for eksempel det, der var problemet i oksekødsrapporten, hvor det ikke fremgik, at folk fra erhvervet havde været med til at skrive enkelte afsnit.

”Det handler altså om uklarhed i grænselinjerne om, hvem der siger hvad, og det er klart problematisk og noget, der skal undgås”, siger Olav W. Bertelsen. 

Flere aktuelle sager fra Aarhus Universitet

Oksekødskandalen er ikke den eneste aktuelle sag om problematisk forskning fra Aarhus Universitet.

I april 2016 udkom det anerkendte tidsskriftet Nature med en opsigtsvækkende artikel skrevet af et aarhusiansk forskerhold, som konkluderede, at mennesker er bedre end computere til at løse kvantefysisk udfordring.

Studiet førte til flere priser og ny millionbevilling til forskning. Problemet er, at der viste sig at være fejl i studiet, og artiklen blev trukket tilbage. 

I efteråret var alle videnskabeligt ansatte på Aarhus Universitet på onlinekursus i forskningsetik og god forskningspraksis. Men der er ikke noget særligt problem med forskning og uredelighed på universitetet, mener Olav W. Bertelsen.  

"Nu har der været nogle dårlige sager på AU, men jeg tror, der er dårlige sager på alle universiteter. I Nature-sagen er der begået nogle fodfejl, men i udgangspunktet har de lavet et godt arbejde, og Nature har publiceret det. Noget af grundlaget for artiklen holdt så ikke vand, og så er den trukket tilbage. Det er en almindelig dag på kontoret, for det er ikke ualmindeligt, at en artikel trækkes tilbage”, siger Olav W. Bertelsen.

Han påpeger, at forskere naturligvis skal undgå, at det sker. Men det er ikke i sig selv et dårligt tegn, at en artikel trækkes tilbage. Det er derimod et udtryk for, at nogle forskere forsøger at komme ud over stepperne og lave noget nyt.

”Selvfølgeligt skal vi forskere undgå at trække artikler tilbage. Det er ikke en god oplevelse for nogen, og man fremstår flosset, når man er nødt til det. Men det er ikke et udtryk for, at man ikke har styr på god forskning, og at institutterne ikke har styr på, hvad der foregår”, siger han.

Nyt kodeks for integritet i forskning

Han påpeger, at Danske Universiteter for nyligt har udarbejdet et kodeks for integritet og troværdighed i forskning. Det vil også medføre, at der kommer mere styr på tingene.

Olav W. Bertelsen forklarer, at man er nødt til at acceptere, at når forskerne bevæger sig uden for forskningslokalerne og samarbejder med eksterne aktører, så vil der altid opstå problemstillinger. 

”Som ansatte på universiteterne har vi brug for, at ledelsen har styr på tingene, og at loven bliver overholdt. Det har der ikke været i oksekødssagen, og det har nu fået konsekvenser”, siger AC-fællestillidsrepræsentanten og understreger:

”Den offentlige opmærksomhed omkring disse sager handler om, at universiteterne bevæger sig udenfor, og det skal vi, og så kan der opstå fejl. Så jeg er ikke bekymret for udviklingen. Sagerne har ført til en del af den opstramning på de rene linjer på AU, der skal være på universiteterne, og det synes jeg er rigtig fint”.