Regeringen vil frede visse uddannelser fra at flytte til provinsen

Hvilke uddannelser skal flyttes ud af storbyerne til provinsen, og hvilke kan blive? Selvom der ikke er sat navn på konkrete uddannelser endnu, så opererer regeringen og aftalepartierne allerede nu med en slags positiv-liste, når det gælder uddannelser, der ikke skal flytte.

Søndag kunne Politiken således fortælle om et fortroligt udkast til en rammeaftale, der freder visse uddannelser fra at flytte  til provinsen.

Ifølge udkastet gælder det bl.a. STEM-uddannelser, ligesom uddannelser med høj efterspørgsel og beskæftigelse skal fredes. Det samme bliver også små uddannelser, især efterspurgte sprogfag, som i forvejen er markant dimensioneret.

I udkastet står det, at uddannelses- og forskningsministeren senest i marts 2022 vil fremlægge en konkret model for, hvordan en begrænsning af uddannelser i storbyerne på op til 10 procent kan udmøntes.

Dimensionering kan få store konsekvenser

I udspillet Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund – nævner regeringen i alt 25 konkrete uddannelser fordelt i hele Danmark, som skal flyttes. Flere ”relevante uddannelser” kan desuden komme i spil, når puslespillet om de nye rammevilkår skal lægges.

Bliver dimensioneringen af universitetsuddannelser på op til 10 procent gennemført i storbyerne, som er regeringens plan ifølge udkastet, så kan det få store konsekvenser for det samlede udbud af uddannelser. Det fortæller Henrik Wegener, rektor på Københavns Universitet.

”Hvis små sprogfag ikke må rammes, kan vi frede humaniora. Til gengæld vil det ramme teologi og nogle samfundsvidenskabelige uddannelser. Listen lyder sympatisk, men det, der presser universitetet, er, at du siger, at der stadig skal være en begrænsning på 10 procent. Det er et afsindigt højt tal. Så skal vi fjerne 1.250 pladser i optag”, siger Henrik Wegener til Politiken.

Rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet Anders Bjarklev mener, at der meget vel kan være visse uddannelser der lukker, hvis rammeaftalen gennemføres i sin nuværende ordlyd.

”Vi kommer ikke til at lave det tilsvarende antal universitetsuddannelser uden for de større byer, som vi har i de større byer, fordi det bliver meget dyrere. Det er altid dyrt at lave noget, der er småt”, siger Anders Bjarklev til Politiken.

Regeringen afviser universiteters bekymring

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forklarer planen med, at regeringen grundlæggende ønsker bedre uddannelsesmuligheder fordelt rundt om i landet. Det fortalte ministeren mandag i P1 Debat, hvor lytterne live kunne stille ministeren spørgsmål om fx udflytning af uddannelser.  

”Den politiske ambition står fast – at vi gerne ser flere og bedre uddannelsesmuligheder også uden for København i fremtiden", siger Ane Halsboe-Jørgensen

”Vi lægger meget gerne en stor del af og indflydelsen på, hvordan udflytningen bedst arter sig ud til vores uddannelsesinstitutioner. Men det politiske mål er klart: Man skal som virksomhed kunne rekruttere ingeniører i hele landet, og ikke kun i Lyngby hvor DTU ligger. Det har været en kæmpe succes at lægge ingeniøruddannelsen i Kalundborg således at man kan rekruttere lokalt der”, svarede ministeren på kritik af at flytte dele af ingeniøruddannelsen til provinsen.

Regeringen har fået kritik for ikke at lytte til uddannelsesinstitutioner og fagfolk. Den kritik har Ane Halsboe-Jørgensen afvist over for DM Akademikerbladet.

”Selvfølgelig har vi drøftet det med de institutioner, vi gerne vil have til at byde ind. Men det er regeringens udspil og i sidste ende et politisk valg om, at vi ikke vil acceptere centraliseringen og derfor vil styrke uddannelserne uden for storbyerne. Det handler om en grundlæggende tro på, at vi kan og skal gøre noget ved centraliseringen, hvis vi også skal et arbejdsmarked i hele landet i fremtiden”, sagde ministeren.